En form for ægteskab

Teamsamarbejde handler ikke kun om det praktiske, men også om det sociale, det faglige og det pædagogiske

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Siden 1995 har teamsamarbejde været på dagsordenen på Hældagerskolen i Vejle, og i dag arbejder skoleleder Lise Holmen og skolens 64 lærere med at flytte det fra et rent praktisk forum til et sted, hvor pædagogikken bliver diskuteret og udviklet.

'Som skoleleder forsøger jeg hele tiden at få teamsamarbejdet over på det pædagogiske niveau. Samtalen skal ikke bare handle om, hvem der tager kridt med, og hvem der bestiller bus. Den slags skal stadig aftales, men ikke som punkt et', siger Lise Holmen.

Skolen satser på teamsamarbejde af flere grunde. Men Lise Holmen mener, at lærernes læring og udvikling er nøjagtig lige så vigtig som barnets læring, og her er teamet centralt. For det opkvalificerer én tifold, hvis man drøfter undervisningen med andre.

I teamet omkring skolens 4.b kan lærerne sagtens se det fornuftige i at arbejde sammen, og alle ser teamarbejdet som et både socialt, fagligt og pædagogisk samarbejde. Men der var urolige miner i begyndelsen. Anne-Marie Bøgh, der underviser klassen i dansk, engelsk og kristendomskundskab, fortæller, at hun personligt var skeptisk.

'For hvad var nu det for noget? Team, hvorfor bruger de ikke et dansk ord? Men det provokerede. De flotte vendinger provokerede mig', siger Anne-Marie Bøgh, der stadig mener, at et dansk ord ville have været bedre.

'Lærerne med flest timer i en klasse er med i en kernegruppe, og det er stedet, hvor vi kobler tingene sammen om klassen. Fra de brede pædagogiske ideer til det meget praktiske. Fra hele klassen som sådan og ned til den enkelte elev. Vi taler om udvikling af børn, men vi udtrykker også grundlæggende pædagogiske ideer. I skarp modsætning til tidligere', mener Anne-Marie Bøgh, der tydeligt husker, hvordan det var på skolen, da hun kom dertil for 20 år siden.

'Jeg var dansklærer og derfor klasselærer. Dengang skulle jeg også arbejde sammen med matematiklæreren, men han interesserede sig kun for matematik. Som klasselærer var jeg helt alene om alt andet. Men med team har vi fået rammerne til fordeling af byrden. Henrik (den nuværende matematiklærer) og jeg føler os da lige forpligtet på klassen, eleverne og undervisningen'.

I dag skal alle lærere på Hældagerskolen arbejde i team. Oven i købet flere forskellige af slagsen. Blokrådet samler lærerne i de enkelte blokke på skolen. Blokrådet er et pædagogisk forum, hvor lærerne mødes cirka en gang om måneden. Det råd, hvor lærerne fra 4.b er med, har valgt logbog som pædagogisk tema, andre har valgt projektopgaven og andre igen selvevaluering.

Alle lærere er også med i klasseteam, som tæller samtlige lærere omkring en klasse, og her koordineres årsplanerne. Under klasseteamet findes kernegruppen, hvor de lærere, der har flest timer i klassen, er med. For 4.b's vedkommende er kernegruppen på to personer; Anne-Marie Bøgh og Henrik Sørensen, der underviser klassen i matematik, idræt og svømning.

Under de tre former for team oprettes indimellem flydende faglige grupper, hvor flere lærere hentes ind i samarbejdet. 4.b har lige haft et projekt, hvor de i halvanden måned havde om Grønland, og her var Kirsten Enemark, der underviser klassen i historie, natur/teknik, billedkunst og håndarbejde, også med i det tætte samarbejde. Klassens musiklærer, der også blev involveret i projektet, var ikke direkte med i den flydende gruppe, men han blev hørt om, hvad han kunne bidrage med om Grønland.

Som koordinator er det Anne-Marie Bøgh, der indkalder til møder, og det er tit svært, hvis der altså skal samles flere lærere end lige Henrik og hende. For der er ikke tid til at holde møder hele tiden.

Det er op til lærerne selv, hvor tit de mødes i kernegruppen, men for Anne-Marie Bøgh og Henrik Sørensens vedkommende er det mindst én gang om ugen. Meget af tiden går med det praktiske. Hvem kommer til klassefesten, hvad skal der ske på forældrerådets tur, og hvordan skal klasseværelset indrettes. Men også didaktiske overvejelser om, hvorfor de som lærere gør, som de gør, er med på listen. Udmøntningen af årsplanen sker i kernegruppen, og i den fælles forberedelse bliver rammerne for undervisningen beskrevet.

Meget tid går med elevproblematikker, og det sociale aspekt fylder meget, fordi det har så stor betydning for undervisningen. Fællesskabet i klassen. Hvor vil vi hen med klassen? Hvorfor kommer elever ikke i skolen? Hvilke siddepladser er mest hensigtsmæssige? Klikedannelser, manglende arbejdsindsats og så videre.

'Vi snakker meget om, hvordan vi som kernegruppe kan skabe et klima, der er sundt. Og vi sætter mål for, hvad vi vil med klassen', forklarer Anne-Marie Bøgh. De to lærere bruger meget tid på social træning i klassen. De arbejder med at nedbryde fordomme og styrke elevernes ansvarlighed.

'Vi begynder med den enkelte elev, hvad er der galt, og hvordan tackler vi det, og hvilke hjælpemidler kan vi bruge', fortæller Henrik Sørensen.

De to lærere bruger også hinanden, når det gælder folkeskolelovens obligatoriske emner. Senest var det seksualvejledning, hvor de ideudviklede og forberedte sig i fællesskab.

Den helt konkrete undervisning i de specifikke fag bliver sjældent diskuteret, men under Grønlands-projektet ville de to andre lærere for eksempel gerne have Henrik Sørensen til at lære børnene noget om størrelsesforhold i matematik, inden de alle gik i gang. Så dér fik de indflydelse.

'Måske kan vi også gå tæt på det konkret faglige, hvor jeg kan sige, at jeg synes, Henrik skal arbejde med division på en anden måde, men jeg har tillid til, at det kan Henrik simpelthen gøre bedre, fordi han har den faglige viden. Men der er ikke en eneste ting, der forhindrer os i at udtrykke kritik over for hinanden', siger Anne-Marie Bøgh.

'Men vi skal være ligeværdige partnere', fortsætter hun.

'Det lyder som et helt ægteskab', kommer det fra Henrik Sørensen.

'Det er det vel også i en eller anden form', siger Anne-Marie Bøgh, der mener, at hvis man som lærere og teampartnere ikke betragter hinanden som professionelle, er det svært at udtrykke noget, man ikke synes om. Så kan det meget hurtigt blive opfattet som noget personligt.

'Om man kan diskutere den konkrete undervisning, afhænger meget af den enkelte lærer, og vi er nok ikke kommet så langt med det. Vi kan ikke bare smide store sten i hovedet på hinanden', mener Henrik Sørensen, Anne-Marie Bøgh mener nu alligevel, at de er på vej.

Om undervisningen er blevet bedre, og om eleverne og lærerne har udviklet sig mere på grund af teamsamarbejdet, har de to lærere vanskeligt ved at svare på. 'Teamet har haft stor betydning for det sociale i klassen, netop fordi vi taler så tæt sammen om alting, det faglige er sværere at konkludere på', siger Anne-Marie Bøgh. Men de mener begge, at både forældre og børn i dag er fuldt klar over, at der er to lærere, der er fælles om ansvaret for 4.b.

Kirsten Enemark, der var tredje lærer på Grønlands-projektet, fik først 4.b i november 1998. Og for en uerfaren lærer er der masser at hente i et velfungerende team.

'Som lærer kommer man nemt til at savne voksenkontakt. Der, hvor jeg arbejdede før, følte jeg mig ofte isoleret og manglede nogen at snakke med om problemerne i klassen. Det gode ved teamsamarbejde er, at vi automatisk snakker sammen', mener Kirsten Enemark.

Lærerne på Hældagerskolen har altid talt sammen om årsplanlægning, men tidligere var det bare nogle ringbind, der stod på reolen. Nu har man arbejdet sig frem til en fælles forståelse hos mange kolleger. Men ikke alle team på skolen fungerer lige godt. Og skoleleder Lise Holmen erkender da også, at ikke alle team er lige optimalt sammensat. 'Man kan vælge kærlighedsprincippet, hvor de lærere, der kan lide hinanden og spiller golf i fritiden, arbejder sammen, eller man kan vælge ud fra det professionelle princip, hvor lærerne bliver sat sammen ud fra, hvem der giver hinanden mest modspil, og hvor eleverne får tilgodeset så mange behov som muligt'. På Hældagerskolen satser man på det professionelle valg, og mange lærere ser nu betydningen af et team, og de oplever styrke ved at kunne drøfte elever og undervisningen med hinanden.

'I begyndelsen så mange teamarbejdet som en ekstra belastning, men med tiden bliver det til aflastning, og når læreren føler det som aflastning, fungerer det', siger Lise Holmen.

Lærerne skal ville samarbejdet, hvis et team skal fungere. Man kan ikke tvinges. Mener både skoleleder og lærere. Lederens rolle er væsentlig, det er nødvendigt, at lederen følger op med både positiv og negativ feedback, så lærerne ikke bare fungerer i et tomrum, mener begge lærere.

For at støtte arbejdet gennemfører skolelederen teamsamtaler med kernegruppen en gang om året. Men mange team kommer på kontoret og drøfter problemer, så reelt er der mange flere samtaler.

'Jeg gør mit til at gøre lærerne bevidste om det nødvendige og gavnlige i teamsamarbejdet og opfordrer lærerne til at forberede sig i fællesskab', fortæller Lise Holmen, der mener, at man skal gå fra det rent praktiske aftalesamarbejde til det pædagogisk indholdsmæssige teamarbejde.

Powered by Labrador CMS