At stå stille i dag er at gå baglæns

Vi står på skuldrene af vores forgængere i foreningen, både når vi forhandler løn, og når vi diskuterer pædagogik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Overenskomstår, jubilæumsår og sidste år i et årtusind. Det første fylder mest i fagforeningsformandens hverdag - lige nu.

'Men', siger Anni Herfort, 'man kan jo ikke lade være med at gøre status, samle op og kigge både bagud og fremad undervejs i et overenskomstforløb. Det er sådan set det, det handler om'.

'Det er en meget konkret forpligtelse i enhver forhandling, at vi skal tage afsæt i den skolehverdag med børn og undervisning, som medlemmerne er i. Det hele handler jo om de udfordringer og problemer, glæder og sorger, som medlemmerne oplever og beskriver. Det er arbejdet i det felt, der er foreningens berettigelse'.

'Det, der så afgør, om DLF's arbejde lykkes, når det måles med historiske alen, det er, om vi formår at tage højde for både den generelle samfundsudvikling og den pædagogiske udvikling i de betingelser for lærernes arbejde, som vi forhandler om. Vi skal vurderes på, om vi som forening og som professionel gruppe er med til at sætte den rigtige dagsorden for folkeskolens udvikling. Og så vil man selvfølgelig se på, om foreningens linje giver støtte til medlemmer - både her og nu og i forhold til den udvikling, der sker i og med skolen de kommende år. Det er dér, overenskomst, jubilæum og tanker om det næste årtusind løber sammen', siger Anni Herfort.

Derfor fylder diskussionen om skolens indhold, om pædagogik og undervisningsformer meget i DLF, også når det er overenskomst, der er på dagsordenen. Det er vigtigt at sikre, at medlemmerne har gode lønvilkår. Men hvis der ikke samtidig sikres ordentlige arbejdsbetingelser, så er det sådan set lige meget. Den sammenhæng skal være der, understreger Anni Herfort.

Skolens indhold og lærernes mulighed for at gennemføre en undervisning, der giver alle elever udfordringer, skal altid tænkes sammen med lønpolitikken. DLF skal gå på to ben - både på det pædagogiske og det fagpolitiske.

'Sådan talte man ikke om det i 1874. Men det var det, man gjorde', siger Anni Herfort og citerer fra Danmarks Lærerforenings første formålsparagraf.

Dengang skulle foreningen 'tilvejebringe en levende samfundsånd mellem lærerne'. Man skulle 'forbedre lærernes stilling især med hensyn til lønvilkår, hvor dette tiltrænges', og 'tillige på anden måde arbejde for folkeskolens udvikling'.

125 år efter er formålet 'at varetage medlemmernes pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser, at styrke sammenholdet og at virke for folkeskolens udvikling'.

'Det er jo til at blive stolt over. En forening, som fra begyndelsen har indtænkt sammenhængen mellem arbejdsvilkår, løn og skoleudvikling. Det forpligter', siger DLF's 19. formand - og den første kvinde på posten i 125 år.

Men den linje har ikke været lige tydelig hele tiden?

'Presset mod skolen og mod lærerne er forskellig over tid, derfor har opgaverne selvfølgelig også været forskellige. Men linjen har nu været der hele tiden, mener jeg'.

Kongressen 1981?

'Ja, da gik det galt, det er rigtigt. Den gang fralagde en ekstraordinær kongres sig ansvaret for folkeskolens udvikling. Det må vi aldrig, aldrig gøre igen! For det kan vi ikke. Børnehaveklasselederen, læreren, lederen, konsulenten, psykologen . . . det er fuldstændig lige meget, hvor du er i folkeskolen. Du må ikke - vi kan ikke - fralægge os ansvaret. Det ligger i skolearbejdet, i det tætte forhold mellem mennesker - mellem børnene og de voksne og mellem alle de professionelle grupper - at vi er der for at tage ansvar. Vi skal tage ansvar for det øjeblik af liv, som vi har sammen i situationen. Vi skal tage ansvar for børnene, for hinanden og for, at eleverne får de bedst mulige vilkår for at lære. Derfor må Danmarks Lærerforening aldrig smide ansvaret'.

'Noget andet er så, at udviklingen kan være sådan, så vi som forening og som profession bliver nødt til at tale med store bogstaver, advare og fortælle, hvad konsekvenserne er af den politik, som politikerne fører', tilføjer Anni Herfort. 'Det er enormt frustrerende for professionelle lærere at skulle arbejde under vilkår, som man véd ikke er optimale i forhold til det, eleverne har brug for'.

'På samme måde er det selvfølgelig ødelæggende, når man knokler i dagligdagen og forsøger at skabe sammenhæng og mening i undervisningen, så at blive mødt med overfladisk og letkøbt kritik fra politikere'.

En vigtig baggrund for, at de tre landsbylærere Peter Andersen Holm, Emil Sauter og Christian Andersen Thyregod i foråret 1874 tog initiativ til at stifte foreningen, var, at rigsdagen ville reformere almueskolen, uden at der skulle følge en lønningslov med.

'Man protesterede, og man dannede en fagforening. Men igen: Man pegede på sammenhængene, på perspektiverne - eller på, at de manglede', siger Anni Herfort og viser de historiske paralleller:

'Den skolelov, der gælder nu, er vi glade for. Som forening satte vi vores kraftige fingeraftryk på den ved at løfte medlemmernes erfaringer fra de mange udviklingsarbejder ind på den politiske beslutningsscene. Men det betyder sandelig ikke, at vi bagefter så bare bukker og takker, når vi samtidig ser, at et folketing og en masse kommuner glemmer, at der skal være overensstemmelse mellem bevillinger og ambitioner, og når vi ser, at regering og kommuner ikke udarbejder helt nødvendige planer for, hvordan loven skal føres ud i livet, og for, hvordan de nye tiltag skal finansieres'.

''Folkeskolen år 2000', F-2000-samarbejdet, som vi har aftalt med regeringen og Kommunernes Landsforening, er hverken forbrødring eller falden til patten. Strengt taget er der ikke meget nytænkning i samarbejdet, men vi er gået ind i det for at holde regeringen og kommunerne fast på lovens intentioner og sikre skoleudviklingen. Kommunerne ynder at kalde sig skoleejere, men der er alt for mange af dem, der - i praksis - ikke vedkender sig det ejerskab. Vi er gået med i F-2000 for konkret og praktisk at yde vores til, at de fine ord kan føres ud i livet'.

På samme måde skal man se det seneste overenskomstforløb.

'Vi gik efter en undervisermodel på lønområdet, og det fik vi. I forhold til arbejdstidens tilrettelæggelse har vi argumenteret indholdsmæssigt - vi har tænkt i sammenhængen mellem lærerprofessionalisme, lærersamarbejde og skoleudvikling, og så har vi selvfølgelig set på den kritik, der har været af de eksisterende arbejdstidsregler. Skolerne måtte nogle steder bruge et par år på at kæmpe sig ud af bureaukratiets jungle. Det tappede både ledere og lærere for energi, og når nogle kommuner så samtidig kun tænkte på at spare på budgetterne, så var vi nødt til at handle offensivt'.

'Vi har forsøgt at analysere os frem til, hvordan vi mener, at folkeskolen vil og bør udvikle sig. Det kan man se i det fælles papir, 'En skole på vej', som vi udarbejdede sammen med arbejdsgiverne, og det kan man se i de elementer, vi ønskede at få ind i arbejdstidsaftalen'.

Den udvikling, samfundet er inde i, hvor man på en række områder knap kan se et halvt år frem, fordi tingene hele tiden ændrer sig, stiller voldsomme krav til skolen og dermed også til lærerne.

'Derfor skal DLF på én gang holde fast i traditionen - vi skal bevare det værdifulde i den danske folkeskoles kultur - og vi skal være i front på det pædagogiske område. Danmarks Lærerforening skal være med til at sikre ordentlige arbejdsforhold for både medlemmer og elever, for det er mellem lærere og elever, det vigtige og spændende i skolen sker. Det andet er - groft sagt - kun kulisser. Sådan forstår vi en fagforenings rolle i Danmarks Lærerforening, og sådan forsøger vi hele tiden at agere'.

En skole uden professionelle lærere, uden lærere med menneskekendskab og evner til indlevelse, en skole uden lærere med tilstrækkelig faglig kompetence, er ikke en dansk folkeskole, understreger Anni Herfort.

'Derfor har vi stillet en række krav til læreruddannelsen. Og igen: dér gentager foreningens politik sig, det gjorde man også i foreningens tidlige historie'.

Ved tilblivelsen af lønningsloven i 1908 kan man se, hvordan DLF gik målrettet efter at forbedre lærernes uddannelse - fordi man vidste, at der var sammenhæng mellem uddannelse, status og løn. Det samme gjorde man for 80 år siden, da lønningsloven i 1919 blev vedtaget, det var, dengang staten anerkendte DLF som lærernes forhandlingsberettigede organisation.

'Vi står altså på skuldrene af vores forgængere i foreningen, både når vi forhandler løn, og når vi diskuterer pædagogik', siger Anni Herfort og minder om, at kongressen i 1997 vedtog programmet 'Kvalitetsudvikling i Dialog'.

18 millioner gode kontingentkroner er der afsat til det projekt. Det skal vise alt det kvalitetsarbejde, der foregår til daglig på landets 1.700 folkeskoler. Men samtidig skal vi videre. Videre med den professionelle, kollegiale diskussion og med udvikling af praksis. At stå stille i dag er at gå baglæns, mener Anni Herfort.

'Se dig omkring. I går var telefaxen ny og moderne. I dag suser ungerne rundt på Internettet. De henter tekster, billeder og lyd ned fra cyberspace, de chatter med jævnaldrende om musik i New Zealand og stiller ugenert spørgsmål til en professor i USA om atomfysik'.

Og hvad kan en fagforening gøre ved det?

'Ja, det er jo til at blive forpustet af. Men vi svigter, hvis ikke vi fører en professionel diskussion om sammenhængen mellem samfundsudviklingen, skolens mål, indhold og arbejdsformer. Hvis ikke vi presser på for at få ressourcer til den løbende efter- og videreuddannelse, og hvis vi ikke tænker langsigtet i DLF, når vi forhandler om arbejdsforhold, så går det galt. Sådan skal man forstå både DLF's historie og aktuelle politik. Vi forsøger hele tiden at tænke både på den enkelte situation, på lærerne i fællesskab og på elevernes muligheder i skolen'.

'Nemt er det ikke. Men vi skal på én gang holde fast ved det værdifulde i folkeskolens traditioner og se på de langsigtede perspektiver. Samtidig må vi ikke lade os blæse omkuld af skiftende modebølger. Det er for eksempel vigtigt med et godt og tæt samarbejde mellem lærere og forældre. Men det betyder ikke, at samfundets skole skal gøres til 1.700 offentligt betalte privatskoler med brugerbestyrelser. Vi skal kunne bevæge og handle aktivt, men vi skal også turde holde fast. Den dobbelthed har været, er og skal fortsat være en af Danmarks Lærerforenings kvaliteter. Også selv om det altid vil være svært'.

Anni Herfort fortsætter de historiske sammenligninger. I 1907 vedtog foreningen en resolution, hvor man krævede det gejstlige tilsyn med folkeskolen afskaffet. I stedet forlangte man 'overtilsyn' fra ministeriet, fagligt tilsyn fra læreruddannede og 'kontrollerende tilsyn' fra forældre med børn i skolen.

'I dagens diskussion om evaluering er vores argument, at vi gerne vil have skolen set efter i sømmene. Men vi vil have vores arbejde bedømt på skolens præmisser. På hele folkeskolens formål - ikke kun på det, der kan tælles. Ja, faktisk forstår jeg godt, når vores franske kolleger forlanger evaluering som beskyttelse af deres arbejde. Som stand kan vi kun fremføre en professionel argumentation, hvis vi viser hinanden, forældre og offentlighed, hvad det er, vi laver. Og vi kan kun blive bedre ved at diskutere svaghederne og sætte aktivt ind over for dem'.

Den hetz om indoktrinering, som folkeskolen blev udsat for i 70'erne, har kun været skadelig, mener Anni Herfort. Chokvirkningen efter 80'ernes læseundersøgelse gjorde også ondt.

'Men hvor beskyldningerne om indoktrinering fik os til at krybe i skjul og gjorde os usikre som enkeltpersoner, så var den fælles reaktion på læseundersøgelsen, at de problemer skulle der gøres noget ved, og det kunne ikke gå hurtigt nok. Derfor blomstrede diskussionen op, og lærerne myldrede på kursus, så det ender med at blive godt'.

'Der er meget, der er noget bøvl lige nu, og folkeskolen og lærerne kritiseres urimeligt fra mange sider. Men når jeg ser på lærernes arbejde på skolerne, og når jeg sammenligner vores arbejde med det, der foregår i andre lande, så véd jeg, at vi står på et solidt fundament både som skole, som fagforening og som profession. Vi har potentialet til at tackle de udfordringer, der ligger foran os'.

Powered by Labrador CMS