Anmeldelse

Grønland

Grønland

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Grønland er og bliver ved med at være et dansk interesseområde de næste mange år. Det indtryk får man i hvert fald, når man læser den nyeste udgivelse af Gyldendals og Politikens undervisningsavis, som giver et godt indtryk af, hvordan Grønland har været underlagt andre landes interesser. Fra 40'ernes slutning og frem til nu har Grønland økonomisk nydt godt af sin strategiske beliggenhed, hvilket har manifesteret sig i Thule Air Base.

Fakta:

Titel: Grønland

Sider: 24 sider

Type: Tidsskrift

Forlag: GyldendalPolitikens Forlag

Tilknytningen til Danmark har også været af helt afgørende betydning. Med et årligt bloktilskud på 3,2 milliarder kroner har det været et væsentligt tilskud til Grønlands budget.

Undervisningsavisen guider eleverne gennem det farlige farvand af holdninger, interesser og modsætninger, som man møder om Grønland. Vil Grønland blive selvstændigt? Hvorfor vil grønlænderne have et selvstændigt land? På hvilke vilkår vil Danmark tilslutte sig det? Her får læserne god indsigt i det spil, der i øjeblikket spilles om Grønlands fremtid, efter at landet i større og større grad bliver en aktør på råstofmarkedet, her tænkes der især på olien. U.S. Geological Survey har placeret Grønlands nordøstlige hjørne på en 19.-plads over verdens 500 største olieprovinser, hvilket giver Grønland forhåbninger om en kæmpe indtjeningsmulighed.

Sammen med alle de andre gode og vedkommende artikler i den nyeste udgave af undervisningsavisen får vi som lærere en mulighed for et godt indspark til geografi-, historie- og samfundsfagsundervisningen, der forhåbentlig giver eleverne en fornemmelse af de komplekse forhold og problemer, som Grønland står over for. Udgivelsen kan klart anbefales.