Karina Leisin og Monica Edelmann mener, at viden er ­altafgørende, når man arbejder med tosprogede forældre og elever, så man møder dem i øjenhøjde.

De fandt fælles platform

Da Hyltebjerg Skole i Vanløse pludselig gik fra syv til 14 procent tosprogede elever, valgte skolen at give alle lærere et 22-timers-kursus.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et efteruddannelseskursus på 22 timer har dannet en god bund for arbejdet med tosprogede elever og deres forældre på Hyltebjerg Skole i Vanløse. Skolen blev københavnermodelskole for tre år siden og er derfor gået fra at have syv procent tosprogede elever til i dag at have 14 procent. Kommunen kunne tilbyde 12 timers efteruddannelse, men skolens ledelse og udviklingsgruppe fik opprioriteret kurset og fik lov til selv at strukturere kurset.

»Det er unikt, at lærerværelset fik det kursus. Det gav en fælles platform for det flerkulturelle møde og for at undervise i dansk som andetsprog«, fortæller lærer Karina Leisin. Hun var med på kurset, og hun er ikke i tvivl om, at hun har kunnet bruge kurset i sit arbejde med elever og forældre.

»Vi havde ikke ret mange tosprogede elever, så det gav os en masse viden. Og så fik vi en helt anden forståelse af dialogen i skole-hjem-samarbejdet. Det blev meget konkret, hvordan vi som skole har en selvfølgelighed og indforståethed omkring det at være skole og elev. At man selv med de bedste intentioner måske slet ikke har kommunikation. Det var en erkendelse«.

Sprogcenteret hjælper i det daglige

Kurset bestod af fire eftermiddage og en pædagogisk lørdag, hvor lærerne hørte om forældresamarbejde og dansk som andetsprog.

Oplægsholderne havde funktionslærer og leder af skolens sprogcenter Monica Edelmann selv håndplukket.

»Vi fik for eksempel et pædagogisk wake up call fra Anne Holmen, professor i dansk som andetsprog og tosprogethed. Hun fik almengjort, at der er noget, der er specielt for de tosprogede elever - det er det, som sprogcenteret tager sig af - og så er der noget alment, og det er det, som de etnisk danske elever også profiterer af. Med den tænkning føles det ikke som en så tung opgave at have tosprogede elever«, siger Monica Edelmann.

Skolens sprogcenter blev også oprettet, da skolen blev en del af københavnermodellen. Her sidder tre lærere, som har den grundlæggende efteruddannelse i dansk som andetsprog på 240 timer.

»Jeg mener, at alle skal have en viden om området, når de skal arbejde med tosprogede elever, så de kan møde forældrene i øjenhøjde og møde eleverne som andet end de frække store drenge, der laver ballade. Men derudover mener jeg også, at man skal have nogle, som er bedre uddannet, lokomotivførere, som kan drive udviklingen og være videnspersoner, som andre lærere og ledelsen kan søge sparring hos«.

Det kan Karina Leisin nikke genkendende til.

»Alle fik en viden og et fælles sprog på kurset, og det betyder utrolig meget, når vi diskuterer i vores team. Men i det daglige arbejde, hvor man står med den besværlige skole-hjem-kontakt, der er det fantastisk, at man har sprogcenteret, så man kan få hjælp«.

Frivilligheden gør en stor forskel

De to lærere understreger, at det selvfølgelig ikke er sådan, at de ingen problemer har i samarbejdet med de tosprogede forældre, men i modsætning til andre skoler oplever de ikke, at der er nogle forældre, som smækker med døren og tager deres børn ud. Årsagen til dette mener de skyldes dels den fælles viden, de har fået, dels frivilligheden i københavnermodellen.

»Når skole-hjem-samarbejdet langt hen ad vejen fungerer hos os, så er det, fordi eleverne kommer frivilligt. Det er ikke børn, der er tvangsspredt. Og det er ikke, fordi det er særligt resursestærke forældre, for det er ikke dem, vi har. Det handler alene om, at de har valgt os frivilligt«, siger Monica Edelmann.

Det er nu tre år siden, at lærerne på Hyltebjerg Skole fik efteruddannelseskurset, og Monica Edelmann og Karina Leisin er enige om, at der er brug for en opfølgning. Karina Leisin savner noget hjælp til forståelsen af kulturen hos de store piger i de ældste klasser. Så måske kan der blive til en ny pædagogisk dag med fokus på de tosprogede og samarbejdet med deres forældre.

Københavnermodellen

Modellen bygger på frivillig spredning af tosprogede elever i Københavns folkeskoler. Det foregår dels ved, at tosprogede elever tilbydes plads på skoler med mange etsprogede elever, dels ved, at skoler med mange tosprogede elever gøres mere attraktive for etnisk danske børn og forældre.