Vi vil 'Leg og Læring', siger lokalpolitikerne ude i landet og sætter indskolingsprojekter i gang.

Men det går ikke lige let alle steder. I Rødovre Kommune er projekt 'Ændret Skolestart' kravlet i gang fra august i år.

Skindemokrati, siger en af de forældre, der var medlem af den arbejdsgruppe, der forberedte projektet i halvandet år.

- Demokratiet har spillet fallit i den her sag, vi skulle jo bare tages som gidsler for det færdige resultat. Men jeg var bare mere enig i det, Rødovre Kommune ville, end det, lærerkredsen ville. Jeg har ikke noget imod tidlig skolestart, siger forældrerepræsentant Søren Nygaard.

Skindemokrati, siger en Venstre-politiker, der var imod projektet.

- Venstre var tidligere for ideerne, fordi der skal nytænkning til i indskolingen. Det går vi ind for, men vi stemte imod projektet, fordi vi synes, det blev sat i værk på bekostning af resten af skolen, siger Helle Skaarup, medlem af skole- og fritidsudvalget for Venstre.

- De store klasser mangler også timer. Indskolingsprojektet skal ikke bare sættes i gang, fordi Rødovre skal være på forkant og nå at profilere sig. Det er dumt at føre projektet igennem så tidligt. Der er jo reelt kun besluttet en ramme, og det er fuldstændig hul i hovedet at beslutte for så først senere at komme indholdet i. Høringssvarene fra de enkelte skoler bestyrkede mig også i, at projektet i sin vedtagne form var en dårlig ide. Man kan da ikke bare sidde de høringssvar overhørig, siger Helle Skaarup.

Skindemokrati, siger også lærerkredsens formand.

- Kommunen har ønsket en tidligere skolestart, og at pædagogerne kom med i undervisningen - uden ansvar og som afløsning for en tolærerordning. Det ville have været ærligere at melde det klart ud fra begyndelsen, siger kredsformand Stig Winther.

Et ømt punkt

Projektets bagmand er formand for skole- og fritidsudvalget, Alex Nielsen, Socialdemokratiet. Baggrunden var, at den samordnede indskoling ikke fungerede særlig godt. Og den var, ifølge ham, i sin tid blevet indført for at skabe et bedre samarbejde om børnene mellem pædagoger og lærere.

- Jeg lancerede på en konference nogle tanker om at få formaliseret samarbejdet. At få tvunget lærere og pædagoger til at arbejde sammen. Der var ingen klapsalver, og jeg var godt klar over, at det var et ømt punkt, siger Alex Nielsen.

Derefter begyndte nogle drøftelser mellem skoledirektøren, den lokale afdeling af BUPL, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk, og Rødovre Lærerforening. Men efter nogle år besluttede politikerne, at disse drøftelser ikke førte nogen vegne, og forarbejdet til projekt 'Ændret Skolestart' begyndte så på politikernes initiativ.

Kommunalbestyrelsen nedsatte en arbejdsgruppe bestående af en politiker, forvaltningen, forældre, en skoleleder, en skolefritidsordningsleder og repræsentanter for lærerkredsen og BUPL.

Arbejdsgruppens kommissorium var at udarbejde en model, der giver eleverne fra børnehaveklassen til og med 3. klasse 25 ugentlige lektioner fremover. Arbejdsgruppen skulle desuden beskrive fordele og ulemper ved forskellige modeller og såvel pædagogiske som økonomiske konsekvenser. Og så skulle pædagogerne i skolefritidsordningerne fortsat være sikret fuldtidsstillinger.

Rødovre-modellen

På første møde i arbejdsgruppen holdt tre af kommunens pædagogiske konsulenter oplæg om børns udvikling. For at komme i gang med arbejdet foreslog man fra kommunalt hold, at forvaltningen kom med et førsteudkast til en model, som arbejdsgruppen så kunne lemlæste.

Arbejdsgruppen godkendte fremgangsmåden, og på gruppens andet møde fremlagde forvaltningen en 'Rødovre-model'.

- Det var nok forkert, at vi kaldte den Rødovre-modellen, for så lød det, som om det var en model, vi havde fastsat på forhånd, siger skoledirektør Gert B. Nielsen.

Også formanden for skole- og fritidsudvalget Alex Nielsen mener i dag, at det var en fejl at kalde den en Rødovre-model.

- Det var måske den model, forvaltningen gik mest ind for, men det var sådan set ligegyldigt for mig, og for politikerne handlede det blot om at få området belyst, siger Alex Nielsen.

Set i bakspejlet mener en af forældrerepræsentanterne, Tommy Hagel Jensen, at det var forkert af gruppen at acceptere, at forvaltningen fik lov at lægge ud med en model.

- Måske kunne man have opnået mere, hvis vi havde rystet posen og kastet alle utopierne op. Det ville have taget længere tid, men det havde nok været en bedre ide, at vi var begyndt med et fremtidsværksted, siger Tommy Hagel Jensen.

Som lærerkredsformand Stig Winther oplever det, lå der allerede på arbejdsgruppens andet møde en færdig model - Rødovre-modellen.

- Dér blev jeg vred. Den er tilsyneladende skrevet af en tekniker i forvaltningen, én, der oprindeligt kommer fra BUPL, og som ikke har kendskab til skoleområdet. I modellen står, at de nuværende børnehaveklasseledere bevarer deres løn- og ansættelsesvilkår, men at der fremover i disse stillinger skal ansættes pædagoger, der ikke har samme vilkår. Det var et tydeligt signal om at afskaffe børnehaveklasselederne, og jeg måtte tage klart afstand fra det, siger Stig Winther.

Protester mod modellen

I løbet af det næste halvandet år arbejdede gruppen videre med at pudse på denne model. Starttidspunktet for projekt 'Ændret Skolestart' blev udskudt et år til august 1998.

Ved årsskiftet 1997-98 var modellen til høring i organisationerne og på de seks skoler. Det var ikke en enig arbejdsgruppe, der stod bag den model, der blev sendt ud. De fleste medlemmer af arbejdsgruppen var kommet med mindretalsudtalelser og egne modelforslag, og en af forældrerepræsentanterne, Tommy Hagel Jensen, havde på forhånd sagt, at hvis børnehaveklasselederne ikke blev fundamentet i børnenes skolestart, så havde projektet ikke hans støtte.

Tilsvarende protester kom fra flere af skolebestyrelserne i forbindelse med høringen. Tre skolebestyrelser sagde, at de var klart imod Rødovre-modellen.

De tre andre skolebestyrelser var positive over for modellen og tankerne bag, men en skole beklagede processen op mod høringen. Denne indvending har de fleste af projektets modstandere. To skolebestyrelser pointerede, at de savnede en beskrivelse af selve indholdet.

Trods det negative høringsresultat vedtog kommunalbestyrelsen i februar i år at gennemføre projektet, dog det første år kun i børnehaveklasserne. Beslutningen blev taget med det snævrest mulige flertal, ti mod ni.

Undervisningsministeriet har givet dispensation til at lade lærere stå for undervisningen i børnehaveklassen. Men minister Margrethe Vestager har for nylig i et brev til Rødovre Lærerforening erkendt, at ministeriet ikke havde været opmærksom på modstanden i skolebestyrelserne, og hun har indskærpet over for sine embedsmænd, at de skal være opmærksomme en anden gang. Hun understreger dog i brevet, at ministeriet - ligesom kommunalbestyrelsen - ikke er retligt bundet af skolebestyrelsens opfattelse.

Kommunen beslutter

Formanden for skole- og fritidsudvalget, Alex Nielsen, kalder høringen for et broget billede.

- Dér kommer vi til noget principielt. Hvem skal til syvende og sidst træffe afgørelse om, hvordan vi skal drive skole i Rødovre? Bortset fra lovgivningen må det være kommunalpolitikernes anliggende. Men det er da klart, at man havde fået en bedre start, hvis lærerne havde været enige, siger Alex Nielsen.

- Der var stor enighed i arbejdsgruppen - bortset fra lærergruppen. Jeg tror ikke, at der kunne være lavet en model, der opfyldte hovedformålet om at få de to faggrupper til at arbejde tættere sammen, som lærerne kunne gå ind for. Lærerne ville jo alt muligt andet end at have pædagogerne for tæt ind på livet.

- Medlemmerne i arbejdsgruppen har bestemt haft stor indflydelse, men de har ikke haft mulighed for at stoppe projektet. Der er dog blevet ændret meget undervejs også i forbindelse med høringsfasen.

- Men dér, hvor man i et system som vores mister indflydelse, det er, når man melder sig ud af arbejdet, siger Alex Nielsen med adresse til Rødovre Lærerforening, der i dag har trukket sig fra de kommunale udvalg, hvor arbejdet berøres af projekt 'Ændret Skolestart'.

Lærerformand Stig Winther siger: - 'Ændret Skolestart' er et sort hul, der suger ressourcer. Man skærer i specialundervisningen og i normalundervisningen, samtlige klassetrin mister tolærerordninger, og en stor del af alle kursusmidlerne bruges til projektet.

Børnene møder mange voksne

Rødovres 18 børnehaveklasser er i dag berørt af 'Ændret Skolestart'. I de fleste af dem er der som hidtil en børnehaveklasseleder til stede i de 25 timer om ugen, børnene er i skole. Et par steder er børnehaveklasselederen rejst eller gået på pension, og her er opgaven delt mellem lærere og skolefritidsordningspædagoger. Næste år forsvinder børnehaveklasselederen som gennemgående figur i samtlige børnehaveklasser.

Den generelle melding fra forældrene er, at de og børnene er glade for børnehaveklassen. Børnene synes dog, det er lidt mærkeligt, at de har undervisning fra klokken 12 til 13, mens de større børn i 1. og 2. klasse render rundt i nabolokalerne og holder fri i skolefritidsordningen.

Men Folkeskolen har ikke talt med nogen, der synes, det er positivt, at børnene i dag møder fire voksne i løbet af en uge i børnehaveklassen.

- De ansatte farer ud og ind. Jeg er glad for, at han er vant til det fra børnehaven, siger John Frederiksen, far til en dreng i børnehaveklassen på Valhøj Skole.

Skolebestyrelsesformanden på Rødovre Skole, Kim Rosenthal Hansen, kunne også godt ønske sig færre ansatte i børnehaveklassen, men siger:

- Hvis man har to seriøst arbejdende personer og to svingdørspersoner, så har man et problem. Men hvis de fire voksne kan samarbejde, er det ikke noget problem.

Og de ansatte forsøger at samarbejde i det daglige. Men det kniber med at finde tidspunkter, hvor alle kan være til stede - en lærer med syv timer i børnehaveklassen har flere andre klasser at passe, og en pædagog med ti timer i børnehaveklassen har også mange timer i fritidsordningen om eftermiddagen.

Dertil kommer stribevis af kurser om indskolingsarbejde, læseindlæring og så videre, som alle i indskolingen skal deltage i. Også selv om de fleste oplever kurserne som gentagelser af ting, de for længst har lært.

Uoverskuelig struktur

Inden 1. december i år har medarbejderne i projektet så haft den ekstraopgave at formulere mål og indhold i projekt 'Ændret Skolestart' på deres skole.

Det sker i en projektgruppe, som er én af mange grupper i en organisering, mange kritiserer for at være fuldstændig uoverskuelig. Der bliver holdt mange møder i mange udvalg, og selv deltagerne har svært ved at holde styr på strukturen.

- Ved sidste møde brugte vi ti minutter på at finde ud af strukturen på alle de grupper. Det er et show uden lige. Hvordan kommunen har kunnet komme frem til den model, er simpelthen flot, synes Jan Morton, forældrerepræsentant i projektledelsen på Hendriksholm Skole.

Ramme uden indhold

Til hele indholdsbeskrivelsen siger formand for Rødovre Lærerforening, Stig Winther:

- Det lyder da sødt, at man lader personalet selv beskrive indholdet. Men det er ansvarsforflygtigelse.

Som mange andre undrer han sig over, at Rødovre Kommune sætter et forsøg i gang uden at have gjort status over, hvordan indskolingsområdet i kommunen har det på forhånd, og uden at have fastsat nogle klare mål for indholdet i en fremtidig indskoling.

Der findes godt nok en 40-siders pjece om forsøget med formuleringer som 'ansvar for egen læring', 'barnet skal opleve, at det selv ejer læreprocessen', 'alsidig personlighedsudvikling' og 'vigtige læringsmiljøer'. Der er også forskellige temaer til inspiration for dem, der skal udforme projektbeskrivelserne.

- Jeg har aldrig set et forsøg beskrevet uden flotte ord, siger formanden for skole- og fritidsudvalget Alex Nielsen.

- Alt efter om man er enig eller ej, kalder man det så for en 'ordflom' eller erklærer sig enig. Målet ligger helt klart - en bedre indskoling til gavn for børnene.

- Formålet med projekt 'Ændret Skolestart' er at se, om ændrede lege- og læringsprocesser giver bedre muligheder for børnene, siger skoledirektør Gert B. Nielsen.

Han mener, at et treårigt indskolingsforløb vil være et kvalitetsløft for børnene.

- Børn har forskellige kompetencer, når de begynder i skole. Nogle kan læse, når de kommer, andre læser først i 3. klasse. Det er et voldsomt spænd. I debatten glemmer vi også ofte de ressourcestærke elever, der bliver urolige, fordi de ikke bruger deres kræfter.

- Hvis pædagogerne er særlig gode til én type opgaver - nemlig de sociale - og lærerne er særlig gode til de opgaver, der er beskrevet i folkeskoleloven, så får vi et bedre forløb, hvis vi har både pædagoger og lærere i indskolingen, siger Gert B. Nielsen.

- Det, vi gør i Rødovre, gør man ingen andre steder endnu. Her har børnene 25 timer om ugen i børnehaveklassen med en lærer og en pædagog, hvilket vi mener vil fremme læringsprocesserne.

- Jeg har været bange for skjulte besparelser, siger BUPL's lokale formand Mogens Mathiesen. Men der er givet tillægsbevillinger i stedet. Det er det eneste forsøg i Danmark, hvor der er afsat penge og tid og evaluering i projektet. Det er forsøg med ressourcer og muligheder.

Forsøget skal løbe i tre år, men kommunen har allerede budgetteret med, at det skal fortsætte efter år 2001. Projektbeskrivelserne skulle ligge på styregruppens bord netop nu, og mange mener, at når projektet bare får tid og ro, så skal det gode samarbejde og det spændende indhold nok komme.

Tilbage står slagsmålet om organiseringen og overenskomstdækningen af de personer, der skal undervise i indskolingen. Kommunernes Landsforening (KL) håber påén overenskomst for pædagoger og lærere i folkeskolen. Rødovres borgmester Erik Nielsen sidder i KL's skole- og fritidsudvalg, og Rødovres projekt 'Ændret Skolestart' har længe været en del af KL's cirkelprojekt om nye indskolingsformer.