Ja, skoler og uddannelsesinstitutioner skal 'rates', elevers og studerendes karakterer eller testresultater skal være offentlige.

Nej, hun kan ikke bekræfte, at engelskundervisningen skal begynde i første klasse, tysk i tredje og fransk eller spansk fra sjette klasse.

'Det har jeg ingen planer om, og det er ikke oplysninger, der stammer fra mig eller andre i regeringen. Vi skal først have undersøgt forholdene, og jeg har jo altså kun været minister i fem dage'.

Og så har regeringen absolut ingen planer om at sprænge folkeskoleforliget. Der er tradition for, at der er bred enighed på skoleområdet, og det er en tradition, som Ulla Tørnæs lægger stor vægt på at bevare.

Ikke nogen overraskelse

Det var ikke nogen overraskelse, at Anders Fogh Rasmussen pegede på Ulla Tørnæs til posten som ny undervisningsminister. I hvert fald ikke i det snævre miljø på Christiansborg, hvor interessen for uddannelse stikker dybere end ideologisk snak og automatisk efterplapren af partiprogrammer.

Blandt de uddannelsespolitiske ordførere var man klar over, at Ulla Tørnæs var udset til at blive undervisningsminister, allerede da hun blev næstformand i Folketingets uddannelsesudvalg.

Socialdemokratiet havde fået formandsposten i udvalget, og den uskrevne regel siger så, at næstformanden skal komme fra Venstre. Partiets skoleordfører, Gitte Lillelund Bech, havde slidt bravt i det for at markere sig på området efter den meget dygtige og energiske Anders Mølgaards død. Men næstformandsposten i uddannelsesudvalget fik hun ikke, den skulle Ulla Tørnæs have, bestemte partiledelsen.

På det tidspunkt lød de uofficielle meldinger i korridorerne straks: 'Nå, der har vi så den næste undervisningsminister, hvis de borgerlige får flertal'.

Og det fik de jo så. En jordskredssejr, hvor Dansk Folkepartis 22 stemmer sikrer regeringen et massivt flertal.

En drømmepost

Pejlemærkerne for den nye politik på folkeskoleområdet udstikkes i regeringsgrundlaget som tre f'er: faglig, fleksibel og fremadrettet.

Foruden mere dansk og matematik i første, anden og tredje klasse skal historie have flere timer, og undervisningen i fremmedsprog skal begynde tidligere. Den obligatoriske modersmålsundervisning afskaffes, og alle elever på syvende klassetrin skal ifølge regeringsgrundlaget have rådighed over en computer på skolen. De dygtigste elever skal have en undervisning, der passer til dem. Undervisningsdifferentieringen skal bruges, så både stærke og svage elever får gavn af den. Og så skal der strammes op på læseplanerne, står der i regeringsgrundlaget.

En uge efter valget, og 1.350 dage efter at Margrethe Vestager blev undervisningsminister, overtog en storsmilende Ulla Tørnæs posten.

'Mit hjerte brænder for uddannelse. Jeg er kommet på en drømmepost. Nøgleordene for vækstmulighederne i det danske samfund er uddannelse, viden, kompetence', sagde hun, da der blev sagt goddag og farvel i ministeriet.

I indflyttergave fra forgængeren fik Ulla Tørnæs en korthanket dametaske.

'Jeg overvejede, om du skulle have en med lange remme, så du kunne lange ud efter yderfløjene i dansk politik. Men med en korthanket kan du nemmere ramme regeringens og støtterpartiets egne folk. Det kan der vist være større behov for', sagde Margrethe Vestager.

Ulla Tørnæs gengavede med en knaldgul sydvest, der skulle symbolisere deres fælles geografiske udgangspunkt i det jyske og den altid velforberedte Margrethe Vestagers målrettethed uanset krusninger og storme på Christiansborg. Og med en meddelelse om, at regeringen ikke giver op, 'uanset hvor meget storm vi kommer ud i'.

Efter at have været til møde i Bruxelles på sin første dag som minister og efter kun at have været i ministeriet én arbejdsdag stiller Ulla Tørnæs op til samtale med Folkeskolen.

'Vi vil ikke sammenligne skoler bare for at sammenligne. Åbenheden skal bruges til at udbrede resultaterne fra de bedste skoler og uddannelsessteder, så andre kan blive inspireret', siger hun.

'Som udgangspunkt har jeg ikke noget imod at offentliggøre elevernes karakterer, men det er alt for tidligt at sige, hvilken model vi vil bruge, så jeg vil ikke lægge mig fast på, om det skal være testresultater eller karakterer, der skal sammenlignes'.

Det afgørende er, forklarer Ulla Tørnæs, at man vil udvikle et system, så der kan sættes ind, der hvor kvaliteten eller niveauet ikke svarer til det, som man ønsker. Det er et værktøj, et instrument, til at gennemføre forbedringer med, der skal skabes.

'Det handler ikke om at hænge nogen ud. Den nye åbenhed skal derimod kunne bruges af både lærere, forældre og elever. De skal kunne banke i bordet og sige: her skal ekstra lærerkræfter, her skal strammes op. Lærere, skoleledere og skolebestyrelser skal kunne anvende det nye værktøj over for kommunalbestyrelsen og pege på problemerne'.

Frygter du ikke, at en offentlig liste kan have den bivirkning, at forældre eller lærere vil fravælge en skole, der står langt nede på listen?

'Nej, slet ikke', svarer Ulla Tørnæs meget sikkert.

'Det er jeg overbevist om, at forældre ikke vil byde deres børn. De ved godt, hvilke sociale omkostninger det kan have at flytte et barn fra den lokale skole. Og de dygtige lærere kan jo netop bruge oversigterne til at sige: Se her! Der skal gøres en særlig indsats på de og de områder'.

Vigtigt med bred enighed

Hvordan vil du få forligspartierne med på det?

'Jeg vil gerne gentage, at jeg ikke har lagt mig fast på en model. Vi har en målsætning om at hæve kvaliteten og det faglige niveau, nu må vi så i diskussion med de partier, der står bag folkeskoleloven'.

I vil altså ikke sprænge forliget på det her?

'Regeringen ønsker en faglig opstramning, som jeg vil presse på for at få gennemført, men jeg anser det for meget vigtigt for folkeskolens udvikling, at der er bred enighed om hele grundlaget, derfor vil vi respektere og fastholde forliget og forhandle med alle deltagere'.

Og De Konservative?

'De er selvfølgelig med bag skoleloven nu, helt på samme måde som da der blev dannet regering i 1982. Dengang stod Det Konservative Folkeparti ikke bag 75-loven, men de tilsluttede sig forliget som regeringsparti. Det vil også ske nu'.

I lægger meget vægt på det faglige og det individuelle, hvor bliver det sociale af?

'Det er der da stadig, og det skal det blive ved med at være. Vores ønsker om mere faglighed er formuleret på grundlag af den formålsparagraf og den lov, som gælder nu. Dér har det sociale en stor plads. Det skal det fortsat have. Det står ikke i modsætning til faglighed, som jeg ser det'.

Mere undervisning

Ulla Tørnæs afviser TV-Avisens nyhed fra sidste uge om, at der fremover skal undervises i engelsk fra første klasse, tysk fra tredje og fransk eller spansk fra sjette klasse.

'Det har jeg ingen planer om, det er ikke oplysninger, der stammer fra mig eller andre i regeringen. Vi ønsker at begynde fremmedsprogsundervisningen tidligere end nu, men forholdene skal først undersøges grundigt'.

Kan du bekræfte, at I arbejder med en model, hvor engelsk begynder i første og tysk i tredje?

'Det kan jeg bestemt ikke. Jeg har kun været minister i fem dage, og der er slet ikke sat noget i gang endnu. Vi ser på det, og så spiller vi ud med et forslag. Men det ligger fast, at vi vil give dansk og matematik en time mere i de små klasser. Historie skal også have flere timer, mere kan jeg ikke sige nu'.

De øvrige fag skal ikke have færre timer, og kommunerne får penge til timeforøgelsen, siger Ulla Tørnæs. Heller ikke her har hun lagt sig fast på en model.

'Jeg ønsker, at eleverne skal have mere undervisning, og jeg er bekymret over, at der er nogle kommuner, hvor timetallet er meget lavt. Det skal jeg have dannet mig et overblik over, så spiller jeg ud. Folkeskolens læsere ved endnu bedre end jeg, at det er kompliceret at rykke rundt på enkelte brikker i skolehverdagen, så det hele skal tænkes grundigt igennem, så vi får en fornuftig helhed ud af det. Og der følger naturligvis penge med til kommunerne, det kommer til at fremgå af finansloven'.

Der står i regeringsgrundlaget, at I vil stramme de faglige krav blandt andet gennem mere bindende læseplaner. Betyder det, at du vil gennemføre opstramninger, der går videre end det, forligspartierne allerede er enige om med Klare Mål?

'Foreløbig er der kun kommet opstramninger af dansk- og matematikmålene, og de øvrige fags præciseringer har netop været til høring. Nu vil jeg så se på, hvad effekten af de nye Klare Mål bliver, før jeg lægger mig fast på, om der skal ske mere'.

Frivillig modersmålsundervisning

I vil afskaffe modersmålsundervisning, hvordan passer det sammen med, at regeringen også vil vise indvandrerne større repekt?

'Den bedste vej mod integration er, at man kan begå sig på dansk, derfor vil vi sætte ind med dansk allerede før skolestart, og vi vil bruge resurserne på at styrke danskundervisningen'.

Gør det ikke indtryk, at flere sprogforskere - og også dine egne kommunale partifæller - er meget bekymrede over, at modersmålsundervisningen afskaffes?

'Selvfølgelig gør det da det, men der er jo intet til hinder for, at undervisningen kan foregå i andre sammenhænge som noget frivilligt. Og vi afskaffer ikke modersmålsundervisningen. Vi fjerner kommunernes pligt til at udbyde obligatorisk undervisning. Det kan sikkert have god mening i områder, hvor der bor mange fra en bestemt sproggruppe, men vi vil prioritere, hvad der er folkeskolens kerneopgave. Det er det, der kendetegner både forslaget om at afskaffe modersmålsundervisning og alle de andre forslag, som vi nu lægger frem'.

Blå Bog

Ulla Pedersen Tørnæs, 39 år, blev medlem af Folketinget i september 1994 - valgt i Ribe Amt. Hun blev partiets politiske ordfører i 1998 og sidste år næstformand i Folketingets uddannelsesudvalg efter Anders Mølgaards alt for tidlige død.

Ulla Tørnæs blev student i 1981. Efter et udenlandsophold brugte hun de næste fire år på at studere sprog ved Odense Universitet og i Chambéry i Frankrig. Derefter læste hun sprog på Handelshøjskolen i to år. I 1986 blev Ulla Tørnæs studentermedhjælp for Venstres folketingsgruppe - i en periode også parallelt med studier - nu jura ved Københavns Universitet.

Ulla Tørnæs har været formand for Danmarks Liberale Studerende og vicepræsident i The International Federation of Liberal and Radical Youth. Hun er datter af fiskeskipper og forhenværende minister Laurits Tørnæs, som nu er borgmester i Ribe Amt.

Ulla Tørnæs er gift, hun har to døtre på fire og to et halvt år, og så skal hun føde sit tredje barn i januar. Selv om regeringen nu lover at indføre et års barselsorlov, regner undervisningsministeren ikke med at holde lang tid fri fra ministerpligterne.

Vestager ikke skoleordfører

Tårerne kunne ikke helt skjules, da Margrethe Vestager tirsdag i sidste uge overgav Undervisningsministeriet til Ulla Tørnæs.

Vestager var kun 29 år, da hun i marts 1998 blev kirke- og undervisningsminister. Ved den seneste regeringsændring afgav hun Kirkeministeriet for at kunne koncentrere sig om uddannelsesområdet. På det tidspunkt kom universiteterne tilbage til Undervisningsministeriet, og nu - et år efter - flyttes de så igen!

Margrethe Vestager havde ikke Christiansborg-erfaringer, da hun blev minister, men nu tre år efter står der stor respekt om hende både i partierne, i ministeriet og i de organisationer, hun har forhandlet og arbejdet sammen med. Som minister vidste hun, hvad hun ville, og hun arbejdede målbevidst på at opnå acceptable kompromiser.

Den 20. november blev Margrethe Vestager valgt i Frederiksborg Amt. Hun bliver næstformand i den radikale gruppe, men ikke skoleordfører, den post tager Marianne Jelved sig af. Margrethe Vestager skal være politisk-økonomisk ordfører og forsknings-, psykiatri- og socialordfører.

Jeg er bekymret over, at der er nogle kommuner, hvor timetallet er meget lavt