Børns sproglige udvikling i dette århundrede er, ifølge redaktøren af Den Store Danske Encyklopædi, Jørn Lund, at sammenligne med udviklingen i herretennis: 'Serven er blevet hårdere og hårdere, og spillet er gået næsten i stå'.

Allerede i 1981 brugte han i bogen 'Sprog og Sprogbrug i dag' med en vis bekymring udtrykket 'transistorgeneration' om den generation af unge, som har fået deres sprog i konkurrence med alle mulige andre påvirkninger. De bliver vækket af en radio og ser fjernsyn, mens de spiser morgenmad. Radioen kører igen på vej hen til institutionen, hvor de skal kæmpe med mange andre børn om opmærksomhed. Sidst på eftermiddagen bliver de hentet af et par trætte forældre, der laver mad, mens børnene ser fjernsyn.

'De sproglige vilkår, et sådant døgn giver, er ikke på nogen måde invaliderende, men meget besværlige', siger Jørn Lund.

'Man kan sagtens sige 'ræk mig lige marmeladen' ved morgenbordet. Men på grund af konkurrencen med al mulig anden støj vover man sig ikke ud i et egentligt samtaleforløb. Det bliver kun til statements, og derfor er det lumsk. Man kan få et sprog, der fungerer udmærket instrumentelt, men som ikke er særlig godt til kontakt eller viderebearbejdelse'.

Eftersom en hel del af vores mentale forestillingsliv opererer på det sproglige niveau, og det i højeste grad er personlighedsdannende, hvad vi sidder inde med på lager af sproglige elementer, så er det meget vigtigt, at registret bliver så stort som muligt. Opbygningen af ordforråd afvikles med et fantastisk tempo fra 1. til 2. klasse og fra 2. til 3. Hvad der sker sprogligt i de år, er enormt. Det er en vækst, som vi aldrig senere i livet har magen til. Verden åbner sig for børnene, og så får den navne. Derfor skal man være meget opmærksom på at udnytte det vækstpotentiale, der er i de år, mener Jørn Lund.

'Men de voksnes påvirkning af børnenes sprog skal selvfølgelig virke sammen med et brugbart personligt udtrykssystem, og for mig at se er det godt, hvis det viser bredde og variation. Der må godt være et hjørne, hvor man er fræk og stiver sig af. Derfor er jeg ikke særlig bekymret for den påståede forråelse af børns sprog. Et ords betydning er dets brug. Så kan ordet have nok så anderledes en grundbetydning. Hvis man siger 'skide godt' og overhovedet ikke tænker på, hvad en skid egentlig er, så må man bare konstatere, at ordet er ved at skifte betydning'.

Men det betyder ikke, at man behøver at acceptere sprogbrugen, mener Jørn Lund. Børn skal ikke opdrages til at tro, at de er de eneste i verden, siger han og forsvarer varmt den voksne, der siger 'lad være med at bruge det ord, for vi andre forbinder det med noget helt andet'.

Lærere og elever i øjenhøjde

'Ser vi på de sidste halvtreds år af dette århundrede, så er der også sket meget godt. I min skoletid var der mange hæmmede og stammende drenge og stille piger. Dem er der væsentlig færre af nu, for frimodigheden er blevet større, og autoritetsforskrækkelsen mindre'.

'Jeg har hørt meget gammel skoleradio. Der kan jeg se, at den måde, voksne taler til børn på, har ændret sig kolossalt. Og omvendt. Børn taler helt anderledes frit til de voksne i dag. Det er blevet et mere symmetrisk forhold. Nogle gange også for meget, kan man synes. For børnene har ikke brug for en lærer, der ikke står ved, at han er voksen, og som bare er helt med på det niveau, de repræsenterer'.

Den ydmygelse, der var i gammeldags pædagogik, også blandt hæderlige lærere, er heldigvis væk nu.

'Tidligere betænkte lærere sig ikke på at udstille dem, de havde lyst til at udstille. Man var langt mere frontal i sine ytringer. På den ganske almindelige folkeskole i Grenå, hvor jeg gik, betjente adskillige mandlige lærere sig af korporlig afstraffelse, hvilket jo også er en slags kommunikation'.

'Men de sproglige ydmygelser var endnu værre. 'Rødkål' var der én, der blev kaldt i min klasse, for han havde rødt hår. Der var også én, som kom fra ringe kår og havde ørepine, så han måtte gå konstant med en stor hat. Han hed 'Bjarne sommerhat', og det kaldte lærerne ham også'.

'Der var heller ikke plads til humor. Jeg forsøgte mig engang med en dum brander, som jeg ikke vil rose mig af. Jeg foreslog, vi skulle synge den signede dag, da en pige, der hed Signe, havde fødselsdag - og så blev jeg sendt uden for døren! Man skulle ikke stille sig an og være morsom, fræk eller noget som helst'.

Gode gamle Freud har, uanset hvad man ellers mener om ham, haft ganske afgørende betydning for vores syn på børn. Han har gjort det til en fuldstændig anerkendt trossætning, at de tidlige år er vigtige.

'Børn skal have det godt, for ellers kan det gå galt', tænker vi helt naturligt. Også af egoistiske grunde, for vi ved, hvad der sker med dem, der bliver kørt ud på et sidespor. De bliver belastende for samfundet, ikke bare økonomisk, men også socialt'.

'Den måde at tænke på - at det er vigtigt, for børnenes og samfundets skyld - slår først igennem ret sent i århundredet. Og det har fuldstændig ændret forholdet mellem børn og voksne. Så hver gang vi er bekymrede over, hvordan børn taler i dag, så må vi også huske at sige hurra! Vi har fået nogle sikrere og mere trygge mundtlige sprogbrugere i løbet af dette århundrede', siger Jørn Lund.-Thomas Davidsen er freelancejournalist