Folkeskolen er lokomotivet på Danmarks vej mod netværkssamfundet, og hvis man skal tro forfatterne til IT-rapporten 'Det digitale Danmark', er det lærernes tilegnelse af den nye teknologi, der bestemmer farten.

Landets amtscentre for undervisning skal yde IT-support til lærerne i grundskolen, og de skal også vejlede lærerne i, hvordan de kan integrere IT i undervisningen. Der skal desuden udpeges en IT-vejleder på alle skoler.

Lærerne skal ud over formaliseret uddannelse have mulighed for at udvikle kompetencer til IT-undervisning i deres daglige arbejde. De skal ikke nødvendigvis lære en masse om teknikken, men de skal sætte sig ind i de pædagogiske muligheder og bruge dem i undervisningen.

Alle offentligt ansatte lærere skal tilbydes en hjemmecomputer med Internetadgang. Finansieringen skal ske ved en kombination af egenbetaling via træk i bruttolønnen og arbejdsgiverbidrag. Tilbudet skal være rettet mod den enkelte lærere som dermed ikke er afhængig af sin skole eller kommune.

Forfatterne er indbyrdes uenige om, hvordan ordningen og de andre tiltag på skoleområdet skal finansieres.

'Anskaffelse af computere og uddannelse og support er det samme, som når man køber blyanter. Det er ikke noget, staten skal have med at gøre. Det må kommuner og amter selv sørge for', siger den ene af forfatterne, det radikale medlem af Europaparlamentet, Lone Dybkjær.

Den anden, Jørgen Lindegaard, administrerende direktør i GN Store Nord, har en anden opfattelse.

'Folkeskolen er langt hen ad vejen ren kommunal, og man skal være forsigtig med at blande sig i kommunernes arbejde, men jeg tror, at staten skal gå med både med krav og penge', siger han.

Mere engelsk end tidligere

For fremtiden skal integration af IT sikres ved, at den bliver skrevet ind i uddannelsernes rammebestemmelser, hvilket for folkeskolens vedkommende må være de centrale kundskabs- og færdighedsområder, som Undervisningsministeriet udstikker. I mange fag er IT-integration - som rapporten kalder det - i øjeblik-ket kun beskrevet i de vejledende læseplaner.

Det skal også sikres, at der er et udbud af digitale undervisningsmidler af høj kvalitet. Det skal ske ved at etablere et partnerskab mellem Undervisningsministeriet, undervisningsmiddelbranchen og multimedievirksomheder, og ved at de færdige produkter udbydes via Sektornet.

Ud over at sørge for at integrere IT skal lærerne også til at tale meget mere engelsk, og det samme skal børnehaveklasselederne.

Hovedsproget i netværkssamfundet er engelsk, og lige fra børnehaveklassen skal børnene møde sproget i deres dagligdag. Den egentlige undervisning skal først begynde i anden klasse, men på alle klassetrin og i alle fag skal der inddrages materiale på engelsk. De lærere, der ikke kender tilstrækkeligt til engelsk, skal sikres efteruddannelse.

Kravet om bedre engelskkundskaber er Bent Andreasen, professor i pædagogisk anvendelse af IT ved Danmarks Lærerhøjskole, helt enig i.

'Engelsk og IT bliver grundlæggende kulturteknikker i fremtiden, på samme måde som regning, skrivning og læsning blev det i forrige århundrede, men jeg vil være forsigtig med at sige, hvornår man skal sætte ind med indlæringen af de kommunikationsmæssige færdigheder', siger han.

Ambitioner klinger af

De mange ambitioner klinger af, når det gælder elevernes adgang til IT. Her opstiller rapporten målet: en nyere computer med Internetadgang for hver tiende elev i år 2003. I betragtning af, at mange skoler allerede har nået det mål i dag, er det ikke særligt vidtgående.

'Vi foreslår kun en Internetopkobling til hver tiende elev af hensyn til de store investeringer, de enkelte skoler skal ud i, når der skal bredbåndsforbindelser helt ud i klasserne. Vi har gennemregnet nogle eksempler, og det er ganske store tal, man kommer frem til', siger Jørgen Lindegaard.

Lone Dybkjær:

'Når vi ikke anbefaler flere forbindelser, hænger det sammen med, at computere forældes hurtigt. Det handler desuden om et finde et fornuftigt niveau, så det er realistisk at gennemføre det, vi opstiller som mål'.

Bent Andreasen:

'Jeg ved ikke, om der foreligger en misforståelse, eller om forfatterne til rapporten har nogle helt nye opkoblingsformer i tankerne. Hvis man kobler computerne sammen i netværk, behøver hver skole kun en højhastighedsopkobling, og det er ikke særlig dyrt. Under alle omstændigheder er det for lidt, hvis der kun er en computer med Internetadgang for hver tiende elev'.

Rapporten kommer ikke ind på, hvordan dens anbefalinger skal føres ud i livet. Det overlades til forskningsminister Birthe Weiss, der fremsætter en række forslag i den kommende tid. Lone Dybkjær venter, at Folketinget skal tage stilling til dem i begyndelsen af det nye år, og at de vil blive vedtaget inden næste sommer.-Jan Kaare er freelancejournalist

I rapporten 'Det digitale Danmark' bruges begrebet IT-integration. På folkeskoleområdet er det rigtige udtryk edb-integration. Forskellen er forklaret i en artikel i Folkeskolen nummer 32, der kan findes på Internet-adressen: http://www.folkeskolen.dk/1999/32/mainpage.htm