Formanden for Lærerhøjskolens bestyrelse, børne- og kulturdirektør Leif Antonsens uventede død er et stort tab for Danmarks Lærerhøjskole, som i dag står midt i en afgørende omstilling med undervisningsministerens lovforslag om etablering af Centre for Videregående Uddannelser, CVU, og oprettelse af Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU. Denne situation i en brydningstid mellem tradition og fornyelse havde Leif Antonsens allerstørste bevågenhed. Leif Antonsen deltog med stor iver i det forberedende arbejde, som fra hans side var præget af ikke alene en stor ansvarsfølelse for Lærerhøjskolens opgaver og dens medarbejderes fremtid i den påtænkte uddannelsespolitiske reform, men også af et dybt engagement i folkeskolen og i hele det pædagogiske område. Jeg beklager dybt, at Leif Antonsen ikke fik lejlighed til at afslutte sit arbejde med at videreføre Lærerhøjskolens bedste kvaliteter i form af CVU og DPU som et vigtigt led i reformen af de videregående uddannelser.

Hans ledelse af bestyrelsesarbejdet var forbilledligt og præget af grundig behandling af alle sager på møderne i bestyrelsen, hvor han altid mødte op med sine karakteristiske omslag med håndskrevne kommentarer og spørgsmål til hvert enkelt punkt.

Leif Antonsen overtog posten som formand for bestyrelsen i 1995, men allerede i slutningen af 1980'erne spillede han en væsentlig rolle i det såkaldte Baumann-udvalg, som havde til opgave at give en samlet vurdering af Danmarks Lærerhøjskoles virksomhed. Dengang og siden var han en trofast og stærk støtte for Lærerhøjskolen. Han var langtfra ukritisk over for institutionen, men altid parat til at forsvare Danmarks Lærerhøjskole som den højere læreanstalt, der var uundværlig for forskning og undervisning på det pædagogiske område. Budgettal og paragraffer var han som embedsmand meget opmærksom på, men der blev aldrig med hans billigelse truffet nogen beslutning, hvor der ikke samtidig var taget hensyn til den menneskelige side af sagen.

Leif Antonsen var en professionel formand, og samtidig var hans virke og væsen båret af et humanistisk livssyn.

Leif Antonsen vil blive savnet på Lærerhøjskolen, og jeg vil savne en samarbejdspartner med både humor og menneskelighed og et menneske, som jeg samtidig er taknemlig for, at jeg kom til at kende personligt.

Æret være hans minde.

Tom Ploug Olsen

rektor, Danmarks Lærerhøjskole