Fritidshjem og skolefritidsordninger skal helt forsvinde og pædagogerne og målrettede fritidsaktiviteter i stedet integreres i skolen. Det var Centrum-Demokraternes (CD) plan med de forsøg med helhedsskoler, som blev et af partiets fingeraftryk på finansloven. Og de blev et stort fingeraftryk - 350 millioner kroner over fire år til at etablere forsøg med helhedsskole rundt om på de danske folkeskoler.

'Det er meget positivt, at man på den måde giver lærerne mindelser om de fire gange 100 millioner til udviklingsarbejder, og det kan præcis være det vand, der skal ned i kommunernes pumpe for at få den i gang med at pumpe selv igen', siger formanden for pædagogisk udvalg i Danmarks Lærerforening, Jørgen Stampe, med henvisning til folketingsbeslutningen fra 1987, der fik forsøgs- og udviklingsarbejderne til at blomstre på enhver skole med respekt for sig selv.

Det var midt under Danmarks Lærerforenings kongres i november, at CD's leder Mimi Jakobsen lancerede sin plan om at lukke fritidshjem og fritidsordninger og i stedet gøre skolerne til heldagskulturcentre med mangeartede aktivitetstilbud til børnene under ledelse af både lærere, pædagoger og folk med særlig forstand på for eksempel computere eller musik. I de sene nattetimers finanslovsforhandlinger kæmpede partiet så for at få penge til forsøgene.

Til og med 5. klasse

'Vi ønsker at skabe en skole, hvor vi opmuntrer børnene til at være nysgerrige, og hvor det ikke kun er den boglige dimension, der er i fokus', siger CD's skolepolitiske ordfører Susanne Clemmensen. Hun understreger, at helhedsskolen ikke kun er for eleverne i skolestarten.

'Nej, det er fra børnehaveklassen til og med 5. klasse, vi tænker på. Der, hvor man kunne sige, at børnene efter skolen ville gå videre til fritidshjem eller fritidsordning'.

Man kan altså kun få andel i de mange millioner, hvis man vil gå ind i forsøg med netop helhedsskole. Definitionen på sådan én lyder i finanslovsforliget: 'En helhedsskole er en skole, der danner rammen om undervisning, læring, samvær og aktiviteter i undervisning og fritid styret af fælles mål for den samlede virksomhed og for hvert enkelt barn'.

'Helhed er et plusord, og helhedsskole er positivt, hvis det handler om, at skole og fritid skal komplementere hinanden - men det er dårligt, hvis det handler om en bevidstløs forlængelse af den traditionelle skoledag, eller hvis det handler om, at lærere og pædagoger skal lave amatørarbejde på hinandens arbejdsområder', siger Jørgen Stampe.

Han ser store muligheder i forsøgsmidlerne til at udvide timetallet og til at sikre flere voksne omkring børnene.

De rammer for helhedsskoleforsøg, som foreløbig ligger fast, siger, at skoledagen skal tilrettelægges med en vekslen mellem bundne valg i værkstedsforløb, faglig undervisning, for eksempel i form af kursusforløb, og elevernes frie valg. Eleverne skal have fast tilhørsforhold til en aldersintegreret gruppe, men i løbet af dagen arbejde i andre grupperinger ud fra de mål, der er sat for den enkelte elev eller elevgruppe. Skolen som lokalt kulturcenter er også en del af tankerne, blandt andet er det meningen, at skolen i samarbejde med det lokale foreningsliv skal tilrettelægge fritidsaktiviteter, som ikke kun henvender sig til eleverne, men også til andre beboere i området.