Fakta om skat og hjemmecomputere

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

- I 1997 bestemte Folketinget, at medarbejdere, der får stillet en hjemmecomputer til rådighed af deres firma, ikke beskattes af deres private brug af computeren. Skattefritagelsen forudsætter, at computeren er nødvendig for udførelsen af arbejdet. Ellers er den et frynsegode eller et løntillæg, og det skal beskattes. Ligningsrådet har udtalt, at '. . . der i kommunen må være en åbenbar erhvervsmæssig begrundelse for at forsyne medarbejderne med computere'. Skattefriheden forudsætter endvidere, at arbejdsgiveren har en reel udgift eller risiko ved ordningen og ikke bare fungerer som administrationsled ved indkøbet. - I 1998 og 1999 forhåndsgodkendte Ligningsrådet ordninger, der indebærer, at den ansatte får en hjemmecomputer stillet til rådighed mod at gå ned i løn eller vise løntilbageholdenhed i en periode. Godkendelsen forudsætter, at også pensionsbidrag, ferieløn, lønmodtagerbidrag og så videre reduceres, og dermed er tjenestemænd - og de fleste lærere - udelukket fra den model. - Medarbejdernes lønnedgang eller efteruddannelse må ikke betragtes som en betaling for computeren. Arbejdsgiveren ejer den. Hvis medarbejderen efter en periode vil have computeren, må de købe den af arbejdsgiveren til markedsprisen. - I netop udsendte notater advarer både Lærernes Centralorganisation (LC) og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) mod de skattefinansierede hjemmecomputere. (Kilder: Skatteministeriet, funktionschef Hanne Kristensen fra Told & Skat Horsens, LC, KTO).