Hvad bliver det næste?', udbryder formanden for Århus Lærerforening, Jette Jensen, og hun giver selv et fantasifuldt bud på svaret:

'Måske at forvaltningen ringer og spørger et par lærere, om de vil løse nogle småopgaver i fritiden, hvis de får et par flasker god rødvin for det?'

Jette Jensens sarkasme skyldes det tilbud, Århus Skolevæsen har givet kommunens lærere: I får en splinterny hjemmecomputer stillet til rådighed, hvis I til gengæld tager det pædagogiske IT-kørekort (informationsteknologi) i jeres fritid. Efter tre år kan I købe computeren til markedsprisen.

Århus Lærerforening har afvist at lave en aftale på de betingelser. Tilbuddet er for dårligt, mener foreningen.

Alligevel går skolevæsenet videre med sin model, og foreløbig har 1.193 af kommunens 2.500 lærere sagt ja til at bruge de 100 fritimer, som kommunen og Lærerforeningen forventer, at lærerne i gennemsnit skal anvende på kørekortet.

Århus Lærerforening mener, at tilbuddet bryder overenskomsten, og foreningen har derfor bedt Danmarks Lærerforening indlede en faglig voldgiftssag mod Århus Kommune.

I øjeblikket vurderer DLF's jurister sagen, og én af dem, konsulent Momme Knudsen, mener umiddelbart, at der er grundlag for en voldgiftssag. Han siger:

'IT-kørekortet er efter min vurdering omfattet af arbejdstidsaftalens bestemmelser om kurser. Det er altså arbejde, og så kan kommunen ikke bare aftale med de enkelte medarbejdere, at de tager kurset i fritiden. Det er et brud på overenskomsten'.

Momme Knudsen mener, at kommunens tilbud bygger på en helt forkert opfattelse af hjemmecomputeren:

'Kommunen betragter computeren som et frynsegode, og derfor hedder parolen: Noget for noget. Lærerne skal yde noget for at få dette frynsegode. Men hjemmecomputere er ikke et frynsegode. Det er et nødvendigt arbejdsredskab, og dem skal lærerne ikke selv betale for at få'.

En privat og frivillig sag

Den politisk ansvarlige for området, kulturrådmanden Niels Erik Eskildsen (Socialistisk Folkeparti), ser intet problem i, at kommunen går videre med sagen uden aftalemodpartens accept. Ligesom Kommunernes Landsforening (KL) mener han, at der er tale om et privatretligt forhold, som falder uden for Arbejdsrettens område.

'Det her er jo et frivilligt tilbud til lærerne. De kan gå med eller lade være. Det er helt op til dem selv', siger Niels Erik Eskildsen.

'Vi vil gerne gøre det ekstra attraktivt at være lærer i Århus Kommune, og derfor tilbyder vi dem en funklende ny supercomputer. Hvis voldgiften går os imod, så trækker vi bare computerne tilbage. Så må vi bruge pengene på uddannelse, og lærerne må undvære hjemmecomputerne, for vi har ikke flere penge at gøre godt med'.

En sag om overenskomstbrud kan trække ud i måneder, og kommunen har derfor valgt at lade de lærere, som har sagt ja til ordningen, låne computerne uden modydelse indtil videre. Jette Jensen forstår godt, at kommunen har gjort det, men det er dårlig personalepolitik, mener hun.

'Kommunen skaber splid på lærerværelserne. Nogle er vrede over, at deres kolleger efteruddanner sig i fritiden, andre over, at de ikke må få den computer, de har brug for. Men det er ikke lige splid, vi har brug for', siger hun.

Og mens kommunen og Lærerforeningen strides, har Århus Amt indgået en aftale med gymnasielærerne, som er væsentligt bedre end den, kommunen tilbyder folkeskolelærerne. Gymnasielærerne skal kun bruge 40 timers fritid på IT-efteruddannelse. Den computer, de får, er en smule mindre end den, der indgår i kommuneaftalen. Til gengæld bliver gymnasielærerne straks koblet op til gymnasiets net via et modem.-Mikkel Hvid er freelancejournalist