En uskøn efterlønsreform

Finanslovsaftalens forringelser af efterløn og tjenestemandspension er urimelige og skaber vilkårlige tabere og vindere

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Finanslovsaftalen i sidste uge indeholdt en stor reform af det danske 'tilbagetrækningssystem'.

Folkepensionsalderen blev sat ned, og vilkårerne for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet blev ændret.

Danmarks Lærerforening er enige i reformens overordnede mål om at tilskynde danskerne til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet og dermed bidrage til en sund økonomisk udvikling. At sikre grundlaget for en fortsættelse af den danske velfærdsmodel, således at det fremover vil være muligt at finansiere et fintmasket socialt sikkerhedsnet og en offentlig sektor, der leverer uddannelse, omsorg og sundhedsydelser på et højt kvalitetsniveau.

Men den helt konkrete reform er ikke et kønt syn. Den er urimelig og skaber vilkårlige tabere og vindere. Nogle står pludselig med et uventet skattetilskud for at gøre det, de i forvejen havde planlagt at gøre.

Andre - typisk svagere stillede, der har et meget stærkt behov for at gå som 60-årige - betaler prisen gennem forringede vilkår.

Ændringerne i efterlønsordningen giver et tab for dem, der ønsker at gå på efterløn som 60- eller 61-årige. Nogle kan endda blive tvunget til at udskyde en tiltrængt tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Mange af de lærere, der har meldt sig ind i a-kassen udelukkende med det formål at kunne gå på efterløn som 60-årige, vil føle sig snydt. Hvor mange af disse, der vil blive helt eller delvist reddet af den lovede overgangsordning, er endnu ikke afklaret. Om forliget skaber den lovede ro om efterlønnen, forbliver et trosspørgsmål. En sådan ro kunne ellers være tiltrængt, idet uro om ordningen griber kraftigt ind i vores livsplanlægning og velfærd.

For de tjenestemandsansatte lærere er der i den samlede reform en forringelse, som medierne indtil videre ikke har ofret megen opmærksomhed. Det tilkendegives i aftalen, at staten vil opsige tjenestemændenes aftale om det lille førtidspensionsfradrag, hvor pensionen højst kunne reduceres med 3,5 procent. Ifølge finanslovsaftalen vil der herefter gælde en ordning, hvor pensionen reduceres med mellem syv og 32 procent, hvis tjenestemænd vælger at fratræde som 60-årig. I øjeblikket foreligger der kun sporadiske oplysninger om de påtænkte ændringer, bortset fra at der ligesom på efterlønsområdet vil blive tale om en overgangsordning. Men på det foreliggende grundlag ser det ud til, at man planlægger en voldsom forringelse af tjenestemændenes pensionsvilkår. Danmarks Lærerforening finder dette helt uacceptabelt og vil både alene og i samarbejde med andre tjenestemandsorganisationer arbejde imod disse forringelser.

Særligt hårdt ser det umiddelbart ud til at gå ud over de tjenestemænd, der har satset på at kombinere tjenestemandspensionen med efterlønnen i forbindelse med en tidlig tilbagetrækning. Hvordan de to sæt forringelser kommer til at spille sammen, kan det dog være vanskeligt at vurdere i skrivende stund.

Under alle omstændigheder er der udsigt til, at det især er de lærere, der vil pensioneres som 60-årige, der kommer til at tabe på reformen. De kan ikke motiveres af økonomisk gevinst ved at fortsætte lidt længere og må tage det økonomiske tab, reformen giver dem. Hvis man skal holde på disse lærere, er økonomi ikke nok.

Der skal gøres op med de forhold i skolen, der skaber udbrændthed. Det handler blandt andet om personalepolitik, om arbejdsvilkår og om respekt. Og så vil det ikke hjælpe på udbrændtheden, hvis arbejdsgiverne ved de kommende overenskomstforhandlinger forsøger at øge arbejdsbelastningen ved at tvinge den almindelige lærer til at undervise flere timer.

Den samlede reform fremstår lige nu som en uoverskuelig sammenblanding af elementer fra social-, skatte-, pensions- og arbejdsmarkedspolitikken, og den bidrager på kort sigt til forståelig forvirring og utryghed hos en række af foreningens medlemmer. Det er vanskeligt lige nu at danne sig et overblik over, præcist hvor meget der vindes og tabes. Nogle kan fortsætte på de gamle vilkår, der er lovet overgangsordninger, og de præcise lovforslag er hverken skrevne eller vedtagne endnu. Der er meget, der skal konkretiseres, inden det kan føres ud i livet. Og så skal der laves konsekvensberegninger, også af hvordan de enkelte ændringer spiller sammen.

Danmarks Lærerforening og dlf/a vil i den kommende tid informere om reformen og dens konsekvenser for forskellige medlemsgrupper. En del af informationen vil blive bragt her i Folkeskolen. I det nummer af Folkeskolen, som du sidder med, er der allerede nu en 1. orientering fra a-kassen (side 34). Der vil følge yderligere information, når der bliver skabt klarhed over reformens konsekvenser.