Et multibord med vinger, seks mobile reoler og masser af skamler. Så er lykken gjort, ifølge 3.b på Lundtofte Skole i Lyngby-Taarbæk. De har endda skrevet en sang om deres nye lokale og lavet en musikvideo. Men det har også været et større projekt for klassen, deres lærere og et par arkitekter.

Udgangspunktet var et gammeldags klasselokale på 47 kvadratmeter og lærernes ønske om en anden pædagogik end dén, der populært kaldes tankpassermodellen, hvor læreren står ved katederet foran tavlen, og børnene sidder på rækker eller i hestesko orienteret mod lærer og tavle. Dét ville lærerne ikke længere. Pia Sørensen og Peter Frøslev havde lige afleveret en 9. klasse, som de havde været 'mor og far' for, og skulle nu begynde forfra med en 1. klasse. Og det skulle være helt anderledes, havde de besluttet.

De to lærere gik ud fra tesen om, at det er dén, der arbejder, der lærer. Sådan skulle det være i deres 1. klasse.

Skoleindretning havde lige været emnet for en pædagogisk dag i kommunen, og de to lærere syntes, at det var klasselokalet, der skulle ske noget med.

- Vi kunne let drømme om masser af plads og flotte nye lokaler, men det var der ikke meget realitet i. Så vi tog udgangspunkt i det lille rum, vi havde. Det måtte kunne indrettes bedre, siger Pia Sørensen.

Lærerne tog kontakt til to arkitektstuderende, og så gik ideudviklingen i gang. Børnene var også med.

- Vi har selv fået ideer til det hele, fortæller Ida fra 3.b.

- Her er det jo lærerne, der bestemmer, men det er jo os, der sidder på pladserne, så vi har faktisk bestemt halvdelen.

Morten fortæller, at alle kan sidde på skamlerne ved multibordet i midten om morgenen, så det er dér, alle mødes hver dag.

Gulvet er inddelt i felter

Multibordet står fast i midten af lokalet og har hylder til materialer og skuffer. Bordet har to vinger, der kan trækkes ud, så det bliver større. Det er her, man samles, her, man kan udstille ting, her, man arbejder, og her, lærerne er, når de ikke er ude i grupperne.

- Når vi sidder omkring multibordet, kommer der let en middagsbordsstemning over det hele. Det er svært ikke at lytte og være med, når vi sidder tæt sammen her, og vi har oplevet, at børnene lettere kan fortælle om vigtige begivenheder og følelser til hinanden her, siger Pia Sørensen.

På gulvet markerer gul tape en opdeling af lokalet i ni felter. Det var arkitekternes ide at tegne nogle hjælpestreger.

- Det betyder meget, når vi flytter rundt på møblerne. Vi ved, hvilke måder møblerne kan stå på, og når vi har stregerne, er det nemt også for børnene at få møblerne placeret inden for felterne. Ellers kunne det let blive kaos, når vi skulle rokere rundt, forklarer Pia Sørensen.

Stregerne markerer, hvor meget plads der er til for eksempel én gruppe, og børnene ved, at de skal holde sig inden for stregerne for at få plads til alle grupper og værksteder. Lige for tiden har klassen lånt maleværkstedet, som består af to halvrunde borde med staffelier på. Her kan tre elever male ad gangen.

Undervisningen er blevet meget værkstedsorienteret. Grupperne arbejder med forskellige emner. De henter de materialer, de har behov for, ned til gruppen, og så er der mulighed for fordybelse dér.

Tavler i børnehøjde

For at få mere plads er elevernes tasker placeret uden for klasseværelset på en stigereol. Her henter de materialer til to timer ad gangen. Eleven putter materialerne i sin skuffe, der passer ind i både de mobile reoler og multibordet.

Tre af klasseværelsets vægge består af opslagstavler, og på hver væg er der desuden en tavle, der kan køre uden på opslagstavlerne.

- Vi manglede altid opslagstavler tidligere. Vi måtte pakke alt væk, når vi var færdige med et emne, men nu kan vi lave udstilling på væggene. Desuden er alle tavler hængt i børnehøjde, for det er oftest børnene, der skal skrive på dem eller hænge ting op, siger Pia Sørensen.

Klasseværelset er også blevet udstyret med en stikkontakt på hver væg. Og computerbordet har plads til computer, printer og videokanon, der kan kaste billedet op på væggen, således at hele klassen kan se skærmbilledet samtidig.

Klassens håndvask kan også flyttes. Dog ikke så langt. Håndvasken har været det dyreste i projektet. Den er placeret i et hjørne med et lille bord, så der er mulighed for at have en arbejdsplads dér. Bord og vask hænger fast i selve hjørnet, men kan flyttes til begge sider. Når vask og bord står skråt ud i lokalet, er der plads til tre eller fire elever, der arbejder.

De mobile reoler var først forholdsvis høje, fordi de skulle fungere som rumadskillelse også. Men lærerne fandt ud af, at det mest var deres behov, at reolerne var så høje. For eleverne var selv en lav reol markering af et rum, og ved at ændre højden på reolerne kan eleverne nu stå og arbejde ved reolerne også.

Taburetter til børnene

Klassen har en blanding af stole med ryglæn og taburetter, så børnene har mulighed for at skifte. Stolene har et lille vip i sædet. Taburetterne er valgt, fordi børn har godt af at sidde på mange forskellige måder. Når der ikke er ryglæn, vil børnene ofte vælge at sætte fødderne bagud under taburetten, så knæene peger ned mod gulvet, og det er også godt for ryggen. Alle borde, stole og taburetter kan sættes op eller ned i højden. Desuden er der to voksenstole til lærerne.

For ikke at skulle flytte stole og taburetter hele tiden er der ti ekstra taburetter stablet op i et hjørne. Når man flytter sig, kan man tage en taburet dér i stedet for at flytte på klasseopstillingen. Det giver mere ro.

Med til lokalet hører også en værkstedstavle. Her står alle elevernes navne ned ad den ene side. På tavlen skriver lærerne de opgaver, der skal arbejdes med, og eleverne markerer på tavlen, at de har taget opgaven, og igen, når de er færdige med den. Det giver overblik.

Skolen har søgt forskellige fonde til at finansiere projektet, der i alt har kostet 200.000 kroner. Kommunen har betalt en del, og Designfondet har givet 100.000 kroner til møbeludviklingen. Møblerne har klassen lånt af møbelfirmaet. Men fremover vil et lokale kunne indrettes for omkring 30.000 kroner, skønner de implicerede.