Regeringen har et problem

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Radiobølgerne gik højt sidste torsdag. I Radioavisen var der to meget interessante indslag. Det ene fastslog, at gravide skal have fuld løn under sygdom. Derfor skal funktionærloven ændres. Den anden historie var, at offentlige arbejdsgivere ikke kan kræve, at tjenestemænd søger strejkeramte stillinger - og at blandt andre tjenestemandsansatte lærere har ret til at strejke.

Sagen om tjenestemænds faglige rettigheder var rejst af Danmarks Lærerforening. Vi klagede til ILO efter dommen i Den Kommunale Tjenestemandsret i 1997. Her blev vi idømt en bod på 100.000 kroner for at varsle blokade imod strejkeramte stillinger.

Dommen var i sig selv grotesk. I realiteten fastslog Den Kommunale Tjenestemandsret, at tjenestemandsansatte lærere har pligt til at søge ledige stillinger. Ud over det absurde i den afgørelse mente vi, at dommen var i strid med internationalt fastslåede faglige rettigheder. Dommen betød, at vi ikke kunne forhindre vore tjenestemandsansatte i at tage arbejde, der var ramt af lovligt varslet konflikt. Det kalder vi almindeligvis skruebrækkeri.

Og ILO's afgørelse slår da også fast, at vi har handlet korrekt i forhold til vores legitime rettigheder i en konfliktsituation med arbejdsgiverne.

Ingen af de to domme kom bag på regeringen. Den vidste det godt i forvejen.

Danmark er et sundt og velfungerende demokrati, som placerer sig stærkt i det internationale selskab. Ja, faktisk rejser vi ud og hjælper mindre udviklede lande med at opbygge og udvikle demokrati. Den nuværende regering har også markeret sig stærkt på dette område i den internationale debat. Vi taler meget om demokrati. Både herhjemme og udenlands. Det er der grund til at være stolt af.

Siden 1985 er Danmark flere gange blevet dømt for ikke at overholde de internationale konventioner om grundlæggende rettigheder. Konventioner, som er underskrevet af den danske regering og ratificeret af det danske Folketing. I ingen af disse tilfælde har dommene givet anledning til, at den danske regering har ændret på forholdene, så vi danskere kan leve op til konventionerne om faglige rettigheder.

Man har med andre ord fra den danske regerings side blæst højt og flot på, at vi ikke lever op til de konventioner, vi selv har tilsluttet os. Jeg vil kraftigt opfordre den danske regering til at få gennemgået disse domme og fåændret på forholdene, så Danmark kan leve op til internationale regler om grundlæggende faglige rettigheder

Lønmodtagernes rettigheder er ikke blot en sikring af lønmodtagerne. De er grundlaget for det danske aftalesystem. Et aftalesystem, der har været forudsætningen for vores velfærdsstat, og uden hvilken den ikke kan fungere.

I de seneste måneder har vi i medierne hørt politikere fra både Folketinget og kommunerne sige, at nu skal lærerne makke ret ved næste overenskomst. De har ligefrem opfordret vore arbejdsgivere til at tage en konflikt, hvis ikke lærerne vil være med til kommunernes forslag. Og hvis det sker, har de lovet, at Folketinget nok skulle komme arbejdsgiverne til hjælp med et hurtigt lovindgreb.

Den slags trusler fra de pågældende afslører en total disrespekt for de internationale aftaler om faglige rettigheder og en manglende forståelse af, at forhandlinger og aftaler bliver indgået af to ligeværdige parter. For en god aftale er nu engang en aftale, som begge parter kan være tilfreds med, og som alle ønsker at arbejde med og udvikle sig inden for.

Anni Herfort Andersen er formand for Danmarks Lærerforening

Powered by Labrador CMS