Erik Peter Nipper

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det var med dyb sorg, vi fik meddelelsen om, at vor kurator, skolevejleder og - frem for alt - afholdte kollega og gode kammerat, Erik Peter Nipper, døde den 26. oktober 1998. Han døde af den kræftsygdom, som i det seneste halve år tiltagende besværliggjorde hans liv.

Nipper var lærer på Stavnsholtskolen i Farum fra august 1973.

Han var gennem sin lærergerning højt elsket og respekteret af elever, forældre og kolleger. Og ikke mindre værdsat i sin funktion som skolevejleder og kurator, hvor han som rådgiver for de ældste elever viste sine store evner på både det faglige og menneskelige område.

Vi har mistet en kollega, vi holdt af, en, som vi alle i enhver situation kunne regne med.

Vi tænker på hans nære familie i denne svære situation.

Vi vil altid huske ham.

Kolleger og kammerater på Stavnsholtskolen