Seminarier vil hverve tosprogede

Seminarier forsøger at få flere tosprogede til at søge ind på læreruddannelsen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er ikke mange studerende med anden etnisk baggrund end dansk på seminarierne. Hvis sammensætningen af studerende skulle afspejle samfundet, burde der ifølge Danmarks Statistik være fem til seks procent indvandrere og efterkommere på uddannelsen, men der er kun 2,8 procent.

En rundringning til seminarier viser, at det ikke er den gode vilje, der mangler.

Nogle mener, at studerende med anden baggrund vil være godt for studiemiljøet, andre tænker på fordelene ved at have tosprogede lærere i skolen. Generelt er der mangel på ansøgere, og derfor er de unge med anden etnisk baggrund også interessante som uudnyttet potentiale.

På Lärarhögskolan i Stockholm er man begyndt med en decideret hvervekampagne efter unge med anden etnisk baggrund. Annica Nilsson, som er projektansat på Lärarhögskolan, har som opgave at gøre unge mennesker opmærksomme på læreruddannelsen, fordi der i Sverige er stor mangel på lærere.

'Vi forsøger generelt at få flere ansøgere, og så er det indlysende, at vi også gerne vil have flere indvandrere, så vi kan få uddannet lærere, som repræsenterer alle samfundsklasser. Det betyder noget, at eleverne har nogen at identificere sig med', siger Annica Nilsson.

Hun og studerende besøger skoler, gymnasier og andre steder, hvor der findes unge med anden etnisk baggrund. Arbejdet er stadig i sin begynderfase, men til næste år skal indsatsen øges.

I Danmark er formanden for Foreningen Af Studerende Muslimer, Fatih Alev, begejstret for ideen.

'Jeg synes, at det er en virkelig god ide, for det er utroligt vigtigt, at der kommer lærere i folkeskolen med anden etnisk baggrund, så eleverne kan se, at lærere også kan være andet end danske'.

Men Fatih Alev er dog forundret over, at der er så få studerende med anden etnisk baggrund på seminarierne, for han oplever en stigning i interessen for læreruddannelsen blandt de unge.

I Undervisningsministeriet overvejer man også, hvad man kan gøre for at få flere unge med anden etnisk baggrund ind på seminarierne. Siden 1995 har der været forsøgsordninger med forberedelseskurser til lærer- og pædagogseminarierne, men der har været meget lille søgning til lærerseminariekurserne.

Undervisningsinspektør Gerhard Jaspersen gætter på, at det skyldes, at læreruddannelsen er mere boglig. Han tror, at de virkeligt dygtige søger mere prestigefyldte uddannelser.

Det er Fatih Alev uenig med ham i:

'Det er rigtigt, at de unge før lod deres forældre bestemme, at de skulle læse fag med status. Men i dag bestemmer de unge selv, og derfor vælger de mere efter interesser'.

For at prøve noget andet overvejer man nu i Undervisningsministeriet at etablere individuel sprogundervisning, som sigter mod læreruddannelsen, og at lave direkte opsøgende arbejde.

Undervisningsinspektør Gerhard Jaspersen siger:

'I en vis forstand kan man godt kalde det hvervekampagner, for det forslag, vi arbejder med, er at opfordre seminarierne til at tage kontakt til de lokale skoler og fortælle om uddannelsen'.

De fleste seminarier er positive over for ideen med at gå aktivt ud og hverve unge med anden etnisk baggrund, tre steder er man så småt gået i gang.

Skive Seminarium har sendt materiale til kommunens integrationskontor og sprogskoler og bedt dem nævne læreruddannelsen. Skårup Seminarium har en lærer, der forsøger at komme i dialog med de lidt ældre mænd, som de unge ser op til i de lokale grupper, for at oplyse om læreruddannelsen. Og på Århus Dag- og Aftenseminarium er der nedsat et særligt center for tokulturel undervisning, der blandt andet arbejder på, hvad man kan gøre for at få flere tosprogede ind på seminarierne.

Endnu er der dog ingen resultater, for alle tre steder er der tale om helt nye initiativer.

pais

Det er rigtigt, at de unge før lod deres forældre bestemme, at de skulle læse fag med status. Men i dag bestemmer de unge selv, og derfor vælger de mere efter interesser