Som udgangspunkt kan vi ikke stille krav om ændring af arbejdstidsaftalen ved Overenskomst 2002, for arbejdstidsdelen af overenskomsten løber til 2004. Kun hvis begge parter ønsker en ændring, er det muligt at åbne forhandlingerne, men det er ikke noget, vi kan konstatere i forbindelse med kravopstillingen. Så det er vigtigt, vi ikke stikker folk blår i øjnene', sagde næstformand Stig Andersen, da hovedstyrelsen på sit november-møde lagde en tidsplan for forberedelserne til de næste overenskomstforhandlinger, og blandt andre Anders Bondo Christensen bekræftede, at mange medlemmer henvender sig med bud på, hvordan problemer i arbejdstidsaftalen kan løses ved de kommende forhandlinger, og at det kommer helt bag på dem, når man så forklarer, at arbejdstiden slet ikke er på forhandlingsbordet. Peter Hess-Nielsen mente, at der var ting i arbejdstidsaftalen, som også arbejdsgiverne måtte kunne se det uhensigtsmæssige i.

'Vi kan ikke vente til 2004 med at blive enige om, at man ikke som nyuddannet lærer skal have 30 undervisningstimer om ugen!'

Startskuddet til Overenskomst 2002 går i fagligt udvalg den 11. december i år, hovedstyrelsen godkender de foreløbige krav i april 2001, hvorefter kredsformændene arbejder videre på en todageskonference. Til næste sommer udsendes medlemspjecen med hovedstyrelsens foreløbige bud på overenskomstkrav, og lige efter sommerferien skal medlemsdebatten finde sted på skoler og i faglige foreninger, og på kongressen i begyndelsen af oktober næste år sker så den endelige kravopstilling.

Undervisningsbranche

Men Danmarks Lærerforening er som bekendt ikke alene om at stille krav til de kommunale arbejdsgivere. Forhandlingsfællesskabet KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) er i fuld gang med en debat om fremtidens forhandlingssamarbejde, som hovedstyrelsen i den forløbne uge diskuterede. På baggrund af de interne slagsmål mellem Dansk Sygeplejeråd, pædagogernes fagforbund BUPL og lærerne, som er i samme hovedorganisation, var man i hovedstyrelsen ikke afvisende over for det bud på en ny struktur, som i øjeblikket er til debat. I stedet for at dele KTO op i valggrupper svarende til hovedorganisationerne taler man om en form for søjle- eller brancheopdeling. Lærernes Centralorgansiation ville så, som det ser ud lige nu, få en lille undervisningssøjle for sig selv og dermed - som i dag - en plads i forhandlingsudvalget. Men flere hovedstyrelsesmedlemmer undrede sig noget over, at Akademikernes Centralorganisation med blandt andre gymnasielærerne også ville have en søjle for sig selv.

'En undervisningssøjle uden gymnasielærerne - jeg ved ikke, hvor interessant det er', lød det fra Vibeke Lynge.

Et andet emne i den løbende KTO-debat er, om man skal kunne tage stilling til et generelt forhandlingsresultat, før man har urafstemning i organisationerne om de specielle forhandlinger, for eksempel via en godkendelse i en såkaldt kompetent forsamling. Det er i øjeblikket en torn i øjet på arbejdsgiverne, at KTO ikke kan give et hurtigt svar, forklarede Anni Herfort. Vibeke Lynges kommentar hertil var, at den forsamling i hvert fald ikke måtte være noget 'mindre kompetent end kongressen'.

Deroute

Lærernes forhandlingsleder Max Haugaard deltog i denne del af hovedstyrelsesmødet og forklarede, at arbejdsgiverne jo sidder med magten til at sige, at de ikke vil godkende KTO-forliget, med risiko for at samtlige organisationernes forhandlinger kædes sammen i Forligsinstitutionen, helt som Forligsmanden måtte ønske det.

'Det kan godt være, men det er ikke os, der skal gå foran med uhyrlighederne. Afstemninger i kompetente forsamlinger - det er jo den rene deroute', konstaterede Peter Hess-Nielsen.

Også DLF's udviklingsprojekt var til debat på hovedstyrelsesmødet, hvor firmaet Dafolos to folk på projektet, Börje Lindblom og Per Østergaard, var til stede. Dafolo har udarbejdet en foreløbig rapport på baggrund af otte regionale møder og udsagnene på de kæmpepostkort, som deltagerne i kongressen i oktober kunne aflevere. Meningen er, at erfaringerne fra møder og postkort skal bruges til at arbejde videre med spørgeskemaundersøgelser, skolemøder og postkortundersøgelser blandt medlemmerne.

Hovedstyrelsesmedlemmerne hæftede sig især ved måden, Dafolo har kategoriseret de 191 postkort fra kongressen på.

'I skriver, at 'langt de fleste ser dog decentraliseringen som det afgørende resultat'. Det er ikke mit indtryk, at der er et ønske om øget decentralisering, og der er jeg bange for, at I har lagt for meget ind i de udtalelser fra kongressen', påpegede blandt andre Vivi Hansen, som mener, at ønsker som 'kortere afstand mellem 'gulv' og 'loft'', 'mere indflydelse til det enkelte medlem' og 'korte (og klare) beslutnings- og kommunikationsveje' lige så godt kan ses som ønsker om mindre decentralisering.

Niels Christian Sauer understregede, at hans skepsis ved, om udviklingsprojektet når de almindelige medlemmer, på ingen måde er bortvejret, når omkring 40 procent af de tilstedeværende på kongressen ikke gad bruge fem minutter på at udfylde et postkort. Kristian Fløj-Jensen var på pensionisternes vegne interesseret i, om de også ville blive spurgt, når man når til de 'almindelige medlemmer', og flere hovedstyrelsesmedlemmer opfordrede til, at projektet blev sat på dagsordenen på de kommende åbne medlemskurser.

'Jeg tror ikke, at kreds 91's pensionister går og venter på at få lov at udtale sig - jeg tror, de er bedøvende ligeglade. Vi skal slæbe medlemmerne til truget, hvis vi skal have dem til at interessere sig for det her', mente Anders Bondo Christensen og gav udtryk for en frygt for, at projektet er på vej ind i en blindgyde med sin fokusering på mere eller mindre decentralisering i foreningen.

'Det, der er interessant, er, hvordan vi som forening tackler decentraliseringen', sagde han.

Hovedstyrelsen på EU-tur

Hovedstyrelsen har flere gange talt om behovet for et tættere kendskab til EU's betydning, når det gælder uddannelsespolitik. På den baggrund har hovedstyrelsen nu besluttet at drage på studietur til Paris og Bruxelles den 5.-7. marts næste år. I Paris skal DLF-politikerne mødes med folk fra den danske repræsentation i OECD og medarbejdere fra OECD's uddannelsescenter Ceri samt folk fra FN's uddannelsesorganisation Unesco. Derfra går turen med tog til Bruxelles, hvor hovedstyrelsen skal besøge Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur, den arbejdsgruppe under kommissionen, der arbejder med indikatorer til kvalitetsmåling af uddannelserne, det uddannelsespolitiske informationsnetværk Eurodice, den europæiske fagbevægelse EFS med videre. Studieturen kommer til at koste cirka 250.000 kroner.