Lærere som opdragere

Når forældre ikke selv kan finde ud af det, må lærerne tage over, mener børne- og kulturchefernes formand

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærere skal ikke finde sig i, at eleverne kalder dem smatso og åndsboller. Det er også fuldstændig uacceptabelt, at børn og unge beder læreren holde kæft, når hun giver en kollektiv besked. Eller at de sidder og taler i mobiltelefon i timerne.

'Lærere skal lære at sætte grænser, længe før end det sker i dag, og de skal lære at stå ved dem. De må udmelde deres holdninger, livsværdier og normer, så børn og unge får de grænser, de efterspørger', sagde Bjarne Pedersen i sin formandsberetning på Børne- og Kulturchefforeningens generalforsamling i sidste uge.

Det er forældrenes ansvar at opdrage deres børn, understregede han. Men i takt med at børn og unge tilbringer stadig mere tid uden for hjemmet, må det offentlige påtage sig en større opgave omkring opdragelsen i hverdagen. Derfor må blandt andre lærerne blive bedre til at gribe ind over for elever, der ikke opfører sig ordentligt. Samtidig skal de give forældrene klar besked, hvis de ikke tager deres opgave alvorligt.

Formanden for pædagogisk udvalg i DLF, Jørgen Stampe, er glad for, at Bjarne Pedersen igen har skabt debat om de utilpassede unge. Men han er bekymret for fremgangsmåden.

'Det er alt for forenklet, når Bjarne Pedersen siger, at vi skal overtage opdragelsen af eleverne. Opdragelse skal foregå i et samarbejde, og det skal ikke først begynde i skolen. Det bør starte i daginstitutionerne, hvor pædagoger og forældre bør gå i åben dialog om, hvordan de i fællesskab giver normer videre til børnene. Og så skal samarbejdet fortsætte i skolen', siger Jørgen Stampe.

Samtidig skal politikerne tage deres del af ansvaret på sig og skabe nogle ordentlige vilkår for børnene.

'Skoler får lov at forfalde, nedslidte møbler bliver ikke skiftet ud, og der er alt for få kvadratmeter til eleverne. Det oser langt væk af, at politikerne ikke tager børnene og lærernes arbejde alvorligt, og det kan eleverne godt gennemskue', siger Jørgen Stampe.

Forældre bliver bevidste

Graden af lærernes opdragende og dannende effekt skal ikke øges. Det skal til gengæld samarbejdet mellem skole og hjem, mener næstformand Solveig Gaarsmand fra forældreorganisationen Skole og Samfund.

'Lærerne skal bruge forældremøderne til at fokusere på, at forældrene har et ansvar for, hvordan børnene opfører sig i skolen. Men det skal ikke ske ved, at lærerne peger fingre af forældrene og fortæller dem, hvordan de skal opdrage deres børn. Det skal foregå i dialog', siger Solveig Gaarsmand.

Den måde arbejder Tullebølle Skole på Langeland på. Allerede ved indskrivningen forbereder skolen forældrene på, at de skal have en debat om, hvad lærere og forældre forventer af hinanden, når de skal til forældremøde. Det tog skolen fat på for seks år siden. Anledningen var, at skoleleder John Månsson begyndte af få elever fra den daværende børnehaveklasse til skældud på kontoret.

'Alene debatten gør, at forældrene bliver mere bevidste om deres opdragelse af børnene. Samtidig lærer lærere og forældre hinanden så godt at kende, at de tør gå til hinanden, hvis der opstår problemer', siger John Månsson, der kalder arbejdsmetoden for 'Spilleregler for ro i klassen'.

'Spilleregler fungerer bedst, hvis de formuleres af dem, der skal overholde dem. Det ser vi også i klasserne, hvor eleverne selv er med til at opstille regler for, hvordan de skal være over for hinanden. Det giver eleverne kompetence til at gribe ind over for én, der begynder at snakke i mobiltelefon midt i timen, og det fungerer langt hen ad vejen', siger John Månsson.

Læs hele Bjarne Pedersens beretning på Folkeskolens hjemmeside: www.folkeskolen.dk-Henrik Stanek er freelancejournalist