Vi skulle have taget bedre imod de nye i klassen. Meget bedre. Vi var onde. Jeg kunne i hvert fald ikke tænke mig at være ny i denne klasse'.

6.a holder plenum i fælleslokalet i fritidsklubben. Det er lidt hårdt lige nu. Flere kigger ned i gulvet, nogle rykker uroligt på stolen, men der er ingen protester over dét, pigen lige har sagt. De nye elever er her også.

Klassen er i færd med at samle op på deres drengesnak og pigesnak. De to grupper har udarbejdet plakater om, hvad der er 'hot', og hvad der er 'not' lige nu. Det er kulminationen på deres samtaler om, hvordan de har det i klassen, og hvordan det kunne blive bedre. Hvordan de kan lære at acceptere hinanden mere, som de er hver især.

'Hvis der var 14 fra klassen på not-siden og fem på hot-siden, så ville det være not-siden, der var hot', mener en dreng.

Andre er ikke så sikre på, at det nu også er flertallet, der bestemmer.

'Nogle gange tror jeg ikke, folk ved, om de er på hot- eller på not-siden. Det skifter så hurtigt', siger en pige.

En anden forklarer, at klassen er ret delt. Man kan billedligt talt sige, at i ét værelse sidder nogle stykker, og i et andet værelse sidder mange, men de er ikke sammen. De sidder enten to og to eller alene.

Kan vi styre det

Mellemtrinnet på Kongevejens Skole i Virum har temauge, og emnet er konfliktløsning. Ofte arbejder klasserne sammen, når der er temauge, men denne gang foregår arbejdet klasse for klasse. En lærer og en pædagog fra fritidsklubben samarbejder om hver klasse.

Dette samarbejde begyndte sidste år. Klubbens leder kom ofte op på skolen for at tale om nogle børnegrupper, der kørte lidt skævt. Især kogte det i nogle af pigegrupperne. Derfor blev klubben og skolen enige om at invitere forældrene til fælles forældremøde.

Samtidig var kommunens sundhedsråd i gang med en indsats imod mobning, og efter det fælles forældremøde besluttede skole og klub at søge penge til professionel hjælp. De oprettede en studiekreds med syv pædagoger og tolv lærere. Emnet var 'den vanskelige samtale', og studiekredsen fandt en instruktør i Center for konfliktløsning. Senere har skole og klub holdt et fyraftensmøde om mobning med en foredragsholder fra centret.

Næste beslutning var emnet for mellemtrinnets temauge.

Før temaugen begyndte nogle af de involverede at få kolde fødder. Havde de nu redskaber nok til at styre sådan et forløb i klasserne? Hvad kunne de komme til at sætte i gang? De var jo ikke psykologer!

Men gruppen besluttede at bygge på samtalen og egne erfaringer - med udgangspunkt i den enkelte klasse og dens problemer. For eksempel har 6. klasse problemer med klimaet i klassen og med at danne grupper. Andre af klasserne har ingen specielle trivselsproblemer, men konfliktløsning er et redskab, alle har brug for. Det er en færdighed at kunne kommunikere.

Den lille mission

6. klasse har i temaugen deres klasselærer Rikke Gjerlufsen og konstitueret leder i fritidsklubben Anja Ragan. De har delt eleverne ind i grupper på en måde, som de aldrig selv ville have valgt. Disse grupper skal så konkurrere i 'den lille mission' - en miniudgave af TV2's 'den store mission'.

Grupperne har for eksempel besteget et kæmpe jordbjerg, mens de samarbejdede om at trille en bold op. De har også prøvet at få alle ingredienser til bolledej, men ingen opskrift. Opgaven var så at bage boller til den fælles frokost. Det gik i øvrigt helt fint.

De har leget 'gæt og grimasser', stegt pølser over bål og skrællet mængder af kartofler og gulerødder til grøntsagssuppe. En gruppe ad gangen har haft afslapning, og en overlevelsestur på en hel dag er også på programmet. Ind imellem dette har de haft drenge- og pigesnak som optakt til de hot- og not-plancher, de netop har lavet.

6.-klassen holder til i klubben 'Vænget' i hele temaugen.

Sammen i weekenden

'Det er hot at være sig selv, at gøre det, man vil'.

'Ja, at have selvtillid'.

'Jeg tror overhovedet ikke, det har noget med tøjet at gøre'.

'Jo, måske er det begge dele'.

Pigerne forbereder deres planche. Pædagog Anja Ragan er med i snakken og styrer indimellem med nogle spørgsmål eller holder fast, når nogen glider af over for et vigtigt emne.

'Jeg har det godt nok, men jeg synes, vi burde være sammen i weekenden. Jeg forstår ikke, at andre ikke kan ses, når jeg altid har tid i weekenden', siger en pige.

'Jeg træner altid om lørdagen, og så bliver jeg dér med vennerne, og søndag er der kamp', svarer én straks.

Flere andre fortæller, at de heller aldrig har tid i weekenden. Især fordi de går til sport.

'Jeg har altså også behov for at være sammen med min familie, og det er jeg i weekenden', siger én.

Pigen, der efterlyser nogen at være sammen med i weekenden, kommer på banen igen. Hun vil gerne gå til tennis. Hun har tidligere spillet.

'Er der nogen, der vil gå til tennis med mig', spørger hun.

Og det er der. En melder sig, og Anja Ragan opsummerer.

En pige efterlyser én at holde pigefest med. Et par melder sig ivrigt.

Initiativerne bliver hos pigerne selv. Pædagog og lærer opsummerer blot indimellem, hvad de har talt om.

'Hvordan kan man se, om én har selvtillid', vil Anja Ragan gerne vide.

'Det kan man mærke', svarer en pige.

'Hvis hun for eksempel altid tør sige sin mening, og hvis hun ikke bliver slået ud af dumme kommentarer. De preller bare af på hende'.

Pigerne taler om, hvad de må og ikke må for deres forældre. Makeup til hverdag er tilladt for enkelte, men ikke for alle. Ligesom nogle forældre forbyder nogle film.

En pige fortæller, at hun har fortrudt nogle af de film, hun har set. De var for uhyggelige.

Lærer Rikke Gjerlufsen fortæller lidt om sin ungdom. Hun måtte gå med makeup, da hun blev konfirmeret. En spørger, om hun måtte gå til fester, og Rikke fortæller, at dengang gik man ikke til fest så tidligt. Det kom først senere. Anja Ragan siger grinende, at hun aldrig har fået lært at bruge makeup.

'Hvis jeg tager noget på, får jeg tværet det ud på et øjeblik'.

Pigerne begynder at pjatte, grine og kilde hinanden. Pludselig bliver det for voldsomt for én. Der bliver stille. Anja Ragan siger: 'så gør dog noget. Hvor svært kan det være?' Pigerne trøster.

Planchen gøres færdig. Det er hot at have selvtillid, at være moden, at have set det rigtige i tv og at sende sms-beskeder og e-mail.

Udenpå hjælper ikke

I plenum læses plancherne op. Drengene mener, det er hot at have silkeunderbukser med de rigtige motiver på, at have en Nokia-mobiltelefon med et sejt cover og et løbehjul. Derimod er det not at gå i drengeunderbukser, høre klassisk musik, at have en skoletaske eller at have madpakker, der lugter.

Rikke og Anja spørger, om der er forskel på plancherne.

'Ja, vi har talt om noget, der er udenpå, pigerne har talt om noget indeni', siger en dreng.

'Jamen, hvis man vil være hot, kan man så ikke bare købe en Eastpak-rygsæk og en mobiltelefon', spørger Anja Ragan.

'Det er kun udenpå, det hjælper ikke', mener en dreng.

Eleverne taler om at lære at acceptere hinanden og at sige, hvad de mener ærligt. Men det er nok for svært endnu.

De taler også om det humør, man er i. Hvis man altid er sur, er det svært at få venner.

'Hvor godt kender I hinanden', spørger Rikke.

'Det er lettere at holde folk på afstand, når man ikke kender dem. Jeg gik ni år i klasse med nogle, jeg aldrig kom til at kende. Men det var ikke særlig sjovt'.

Eleverne taler lidt om, hvor lidt eller meget de kender hinanden.

Så stopper snakken, og frokosten forberedes. Alle har mad med til et fælles bord. Eleverne dækker bord med dug og levende lys. Snakken vokser, stole spærres, og de henter mad.

Konfliktteater

Efter frokost arbejder eleverne i smågrupper, hvor de forbereder miniteaterstykker om konflikter og mobning. De spiller dem for hinanden. Rikke Gjerlufsen optager det hele på video, og de ser filmen. Forberedelse, teateroptræden og film for fire grupper på i alt 45 minutter.

To drenge er klædt ud som piger med store tørklæder og store bryster.

'Har du set min nye Iesel-top?'

'Ja, den er flot. Hvad siger du til mine Evis-bukser og mit Guggi-tørklæde?'

De gør sig rigtig lækre og spiller op til en dreng, der ender med at vælge tre piger i almindeligt tøj uden smarte mærker.

De andre teaterstykker handler om at stjæle en mobiltelefon, fordi de andre har én, om at være udenfor, fordi man er for 'keglet' og går i forkert tøj, om at have ildelugtende madpakke med og først blive accepteret, når den bliver skiftet ud med nudelsuppe.

Klokken 13 er det klubtid. Resten af de 125 børn i Fritids- og Ungdomsklubben Vænget myldrer ind til leg, pjat, pool og sport. Pædagogerne mødes efter en dag på skolen, hvor de på forskellig facon har arbejdet med konfliktløsning sammen med lærere og elever. Det har også været sjovt, hårdt, for meget og hyggeligt.

Har du set min nye Iesel-top? Ja, den er flot. Hvad siger du til mine Evis-bukser og mit Guggi-tørklæde?Nogle gange tror jeg ikke, folk ved, om de er på hot- eller på not-siden. Det skifter så hurtigt