Vorherre på cd-rom

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bibelen er fuld af gode historier, og nu er der kommet tre nye måder at lære dem at kende på. Det Danske Bibelselskab har nemlig udgivet 'Børnenes Computerbibel', som består af bog og cd-rom, og som fungerer som både højtlæsningsbog, computerspil og syng med-cd. Johannes Møllehave har gendigtet fortællingerne, så de både rimer og kan forstås af helt små børn. Grafikeren Lise Rønnebæk står bag collagerne, der pryder de næsten 300 sider, og komponisten Jan Irhøj har sat musik til 12 af Johannes Møllehaves vers. Hvis man putter cd'en i computeren, kan man for eksempel redde den lille Moses i sivkurven fra at blive ædt af krokodiller eller hjælpe de mange dyr om bord i Noas Ark. 'Børnenes Computerbibel' henvender sig til børn mellem fem og ni år og koster 199 kroner.