Det lyder som en banalitet. For selvfølgelig har børn rettigheder. Hvad ellers? Det har alle andre mennesker i dette samfund jo også. Almindelige menneskerettigheder.

Men det er ikke så enkelt. For børn er dybt afhængige af deres omgivelser, de skal opdrages, de skal indføres i kulturen, de skal undervises og så videre. Børn er kort sagt ikke placeret på lige fod med de voksne. De er underlagt de voksnes magt og ofte forgodtbefindende. De udnyttes, og de misbruges. Måske ikke lige hos os, men mange steder i verden.

Derfor er det nødvendigt at formulere deres rettigheder særskilt. Og det var også, hvad FN gjorde og udsendte som Børnekonventionen. Det skete i 1989, og Danmark tilsluttede sig i 1991.

Alt dette vil være velkendt af de fleste læsere. Pointen er heller ikke at repetere historien, men at lægge op til spørgsmålet om, hvordan vi kommer videre. Det, jeg tænker på, er ikke kun, at vi skal have formidlet kendskabet til Børnekonventionen - til forældre, til politikere, til professionelle, der har med børn at gøre. Nej, jeg tænker især på, hvordan vi kan få Børnekonventionen virkeliggjort og omsat i praktisk handling. Det kan for eksempel være i skolen, i lokalområdet, i de statslige love og bekendtgørelser. Kan vi konkretisere, hvordan vi forstår og vil efterleve børns rettigheder på en lang række områder, som direkte eller indirekte berører børns hverdag?

Børns rettigheder taler man ofte om som retten til at få opfyldt sine grundlæggende behov, som retten til beskyttelse for at blive udsat for overgreb og krænkelser af forskellig slags, samt som retten til at blive hørt og få indflydelse eller medindflydelse. På engelsk udtrykkes det som de tre p'er: providing, protection og participation.

Men, vil en og anden sige: kan det lade sig gøre, uden at det bliver poppet, kunstigt og blot endnu et af de mange af tidens medieorienterede flop? Der alligevel ingen indflydelse har på nogen ting? Jeg ved, at en del vil reagere sådan. Også mange lærere. Til dem vil jeg sige: tænk din holdning efter i sømmene, overvej den - også ud fra Børnekonventionen - tænk den kritisk efter ud fra en vurdering af det fremtidige demokrati, du formentlig ogsåønsker dig. Og læs så lige lidt videre og se, om der ikke kan findes veje, der er realistiske og fremkommelige - også med din medvirken.

Tag nu for eksempel spørgsmålet om børns inddragelse i lokale beslutningsprocesser. Hvordan står det til ud over landet? Det viser sig i en undersøgelse, som Børnerådet har fået foretaget af Casa i 1997, at omkring halvdelen af kommunerne i Danmark har erfaringer med at inddrage børn, men kun omkring ti procent har mere systematisk forsøgt sig med at inddrage børn og unge. Blandt erfaringer er folkeafstemninger, høringer, prøv selv-ordninger, fremtidsværksteder, børne- og ungeråd, netværk og børnetalsmandsordning. Resultatet er blevet mere engagerede børn - og et bedre lokalområde (se rapporten fra Børnerådet: 'Børn på banen' fra 1998).

Men børn kan også inddrages i skolen. Og på den måde være med til at udvikle et skolemiljø og en skolekultur. Det er der skoler, der arbejder med rundt omkring i Danmark, med blandt andet det resultat, at mobningen er bragt ned til et minimum. Er der på din skole en handlingsplan for, hvordan børn inddrages i beslutningsprocesserne, og hvordan mobningen bekæmpes aktivt? Har I på din skole vedtaget en arbejdsmiljøplan for børn?

Børnekonventionen handler om hverdagen. Også på skolen.

Per Schultz Jørgensen er professor og formand for Børnerådet