Lønnen er guleroden

Lærernes arbejdstidsaftale ses af kommunerne som et af fire hovedspørgsmål ved OK 99

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ny løn skal være den gulerod, som skal få en stramning af lærernes arbejdstidsaftale til at glide ned. Kommunernes Landsforenings (KL) to hovedkrav over for Lærernes Centralorganisation ved forårets overenskomstforhandlinger vil blive kædet sammen. KL's topforhandler, Gladsaxes borgmester Ole Andersen, vil dog endnu ikke gå i detaljer:

- Men en lønmæssig ansporing vil måske medvirke til at få arbejdstiden til at glide lettere, sagde han ved et pressemøde forleden.

Arbejdsgiverne ser fire hovedspørgsmål ved forhandlingerne på hele det kommunale arbejdsmarked. Det ene er lærernes arbejdstid og de tre andre ferie/frihed, udvikling af ny løn samt den økonomiske ramme, der ifølge arbejdsgiverne nærmest er ikke-eksisterende. Set fra et arbejdsgiversynspunkt er over halvdelen af den treprocentsramme, der er aftalt med finansministeren, nemlig allerede brugt til at finansiere den sidste af de generelle lønstigninger, som blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 1997. Og når kommunerne så afsætter penge til lokal udmøntning af ny løn i form af kvalifikations- og funktionstillæg, og de også er klar til at kigge på pensionsbidrag til de medarbejdere, der ikke har pensionsordning i dag, så kniber det gevaldigt med at finde penge til generelle lønstigninger og til de krav om ferie- og forældrefridage, som ventes at dukke op fra lønmodtagersiden.

- Hvis det er udgangspunktet, skal KL flytte sig en hel del, hvis der skal komme et overenskomstforlig ud af det, konstaterer formanden for Danmarks Lærerforenings faglige udvalg, Stig Andersen.

Han er ikke overrasket over, at man vil kæde ny løn sammen med arbejdstiden.

- Vi har jo erklæret os parate til at se på arbejdstidsaftalen, og så må arbejdsgiverne jo vise, hvad de har at byde på, når det gælder ny løn, siger han.

Ingen mistillid

Formanden for KL's løn- og personaleudvalg Ole Andersen:

- Der er fra mange sider sået tvivl om, hvorvidt parterne er i stand til at forhandle sig frem til en aftalemæssig løsning. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi går efter en aftale, og jeg tror også på, at hvis man ser mindre firkantet på problemstillingen, kan der opnås en aftale, som begge parter kan leve med. Derfor er det også vigtigt at sige, at grundlaget for fremtidige arbejdstidsregler for lærerne ikke skal tage afsæt i mistillid, nye bureaukratiske systemer og kontrol. Udgangspunktet kunne være rammestyring med resultatmål, fleksibilitet og gensidig tillid kombineret med mulighed for bedre samarbejde gennem øget tilstedeværelse på skolerne.

Ole Andersen henviser til erfaringerne fra de to forsøg med fast arbejdstid for lærere, som KL har gennemført i samarbejde med Danmarks Lærerforening på to skoler i Aalborg og Nyborg:

- De støtter KL's tanker om ændrede arbejdstidsregler, det er i hvert fald sådan, vi foretrækker at udlægge de forsøg, selvom jeg ikke er sikker på, at lærerne siger det samme.

På lærersiden er Stig Andersen også interesseret i at kigge på de to forsøg, men nok fra en lidt anden synsvinkel:

- Allerede i dag er lærerne i høj grad til stede på skolen, og vi lægger op til, at man konkret vurderer behovet. Men det er nok så interessant, at forsøgene også viser et behov for individuel forberedelsestid for at sikre den faglige forberedelse.

Pædagoger i skolen

Lærernes forhandlingsdelegation vil blive mødt med endnu et krav, når overenskomstforhandlingerne indledes midt i januar. De mange kommunale skolestartprojekter under titler som 'Leg og læring' skal overenskomstdækkes, mener Kommunernes Landsforening.

- Der er to organisationer, der hver for sig hævder at have en aktie på markedet - Danmarks Lærerforening siger, at de dækker undervisningsområdet, og pædagogernes forbund BUPL siger, at de har en rolle i form af skoleassistenter, og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at vi ønsker en fælles overenskomst for de pædagoger, der indgår i børnehaveklasse til 2. klasse, siger afdelingschef i KL's lønafdeling Peter Bramsnæs, som afviser, at målet er løntrykkeri. Derimod vil man gerne undgå lokale slagsmål om hver enkelt kommunes indskolingsprojekt.

- Området er overenskomstdækket. De pædagoger, der indgår i undervisningen, er børnehaveklasseledere, sådan er det, og de tiltag, der er rundt omkring, kan gennemføres inden for gældende overenskomst, lyder det kontante svar fra Stig Andersen.