For nylig skulle en 9.-klasse på Præstelundskolen i Brande have vikar i engelsk. Opgaven var nem for vikaren, for eleverne vidste på forhånd, hvad de skulle arbejde med. Så allerede i frikvarteret sad mange af eleverne i biblioteket og søgte informationer, skrev tekster på computerne, downloadede illustrationer fra Internettet, fotokopierede, klippede og så videre.

Men midtvejs i timen løb én af eleverne ind i et problem, han ikke selv kunne løse. Han havde været fuldkommen opslugt af opgaven, og forvirret så han sig om i lokalet og udbrød: Hvem har vi til vikar i dag?

Skolebibliotekar Aksel Grønvall husker episoden, fordi den fortæller noget centralt om den udvikling, skolen og især skolebiblioteket gennemløber i disse år.

- I dag definerer mange lærere en overordnet opgave for klassen, som eleverne på egen hånd går ud og løser. De søger informationer, og de laver det aftalte produkt, men arbejdet foregår ikke i klasselokalet. Det foregår blandt andre steder på biblioteket. De kommer herned og ser, om vi har nogle bøger, som kan hjælpe dem i gang. Når de har skimmet bøgerne, går de ind og søger flere informationer og materialer på computerne. Det er altid den vej, det går: Først bøgerne, så computerne. Det meste klarer de selv, men hvis der er noget, de ikke kan finde ud af, spørger de os, siger Aksel Grønvall.

Den pædagogiske dynamo

Præstelundskolen har siden 1997 været med i et landsdækkende udviklingsarbejde, som skal forvandle skolens bibliotek til et pædagogisk servicecenter, som det er beskrevet i folkeskoleloven.

Som et led i projektet har skolen fået to gange 200.000 kroner, men kun en lille del af midlerne er brugt til at istandsætte lokaler og indkøbe maskiner, siger Evald Hauch, der har være bibliotekar på skolen siden 1977.

- Vores bibliotek er etableret på jævne betingelser. Vi har sat skillevægge op, vi har fået pedellen til at lydisolere depotet, så det kan bruges som lydstudium, men det er discountløsninger. Det har ikke kostet mange penge. Vi har købt et digitalt kamera og en videoredigeringsmaskine, men det er heller ikke her, de store udgifter ligger, for hovedparten af computerne havde vi i forvejen; gennem de sidste mange år har vi hvert år købt to-tre maskiner, og derfor har biblioteket i dag godt 20 Internet-opkoblede computere, siger han.

De mange udviklingskroner er i stedet brugt til lærer- og bibliotekartimer. Biblioteket har udvidet sin åbningstid, så eleverne kan arbejde til klokken 15.30 alle hverdage undtagen fredag. På den måde kan man vænne eleverne til at bruge biblioteket og dets faciliteter. 5.- og 7.-klasserne har fået særlige informationsteknologikurser, så de er fortrolige med alle bibliotekets faciliteter lige fra fotokopimaskinen over det digitale kamera til videoredigeringsmaskinen, og det kan aflæses på elevernes opgaver. For eksempel afleverede en af de større elever en opgave om tegneserier. Opgaven var opbygget som en hjemmeside.

Endelig har alle skolens lærere fået 30 Ø-timer det første år og 15 det næste til at deltage i lokale kurser, som vil sætte dem i stand til at udnytte nogle af bibliotekets pædagogiske faciliteter. I år er der for eksempel kurser i tekstbehandlingsprogrammet Amipro, i regneark, FC Skoda, Internet, foto, edb og musik, didaktik, video med mere.

Nyt læsemønster

Der er stadig bøger på hylderne på Præstelundskolens bibliotek. Faktisk er en hel afdeling teknikfri zone. Her er der huler og kroge, hvor man kan sidde og læse - alene eller sammen - og man kan gemme sig væk fra tumulten. Og der bliver stadig langet mange bøger over bibliotekets skranke, men lånemønstret er ændret med den nye teknik, den differentierede undervisning og det selvstændige elevarbejde.

- Det skønlitterære udlån er uændret, men det faglitterære er steget. Eleverne låner mange titler, når de starter et projekt, men de læser dem ikke fra ende til anden. Den form for læsning er på retur. De er meget bevidste om, hvad de skal bruge bøgerne til, siger Aksel Grønvall.

Det bliver for meget

Lærer Mette Mondrup, som har været ansat på skolen siden 1993, har været på kursus i Internet, tekstbehandling og KidLink, men biblioteket og de nye muligheder præger ikke hendes undervisning nævneværdigt, og hun er ikke udelt begejstret for den voldsomme fokusering på denne ene del af skolens virksomhed.

- Alle de her kurser og snakken om tekniske hjælpemidler hænger snart én ud af halsen. Jeg ved godt, at mange på skolen er glade for det, og at Præstelundskolen er meget langt fremme i forhold til andre skoler, men det er næsten blevet for meget. Vi får alle de her midler til nye medier, mens vi sidder med gamle bøger i de fleste fag. Jeg kunne godt ønske mig, at man kunne bruge nogle af pengene til nye bøger i stedet, siger hun.

Mikkel Hvid er freelancejournalist

Vores bibliotek er etableret på jævne betingelser. Vi har sat skillevægge op, vi har fået pedellen til at lydisolere depotet, så det kan bruges som lydstudium, men det er discountløsninger Landets første skolelæsestue på Skolen på La Coursvej på Frederiksberg, 1919