Clément Roussenq blev 55 år. Han var skoleleder i La Ciotat ved Marseille. Men den 25. september blev han over telefon lokket ud af sin bolig og dolket ihjel på skolens parkeringsplads.

Frankrigs skoleminister Xavier Darcos gik hurtigt til pressen med en erklæring om, at skolelederens død ikke nødvendigvis havde noget med skolen at gøre, men for mange franskmænd lignede det endnu et groft eksempel på det voldsklima, der er ved at snige sig ind i det franske undervisningsmiljø. I juni blev en kvindelig skoleleder i Normandiet gennemtævet af en mand, der pludselig trådte ind på hendes kontor. Var det en utilfreds forælder? Svaret blæser i vinden. Som i La Ciotat har politiet endnu ingen sikre indicier. Efterforskningen var langt lettere i la Garenne-Colombes, nordvest for Paris. Her dolkede en 16-årig pige i januar sin matematiklærer efter en irettesættelse med en flok måbende klassekammerater som vidner.

Klassisk mobning

Volden har været et problem i de franske skoler siden starten af 90erne. Ingen ved, om forholdene er blevet værre, for der findes ingen sikre statistikker før 2001, men mange lærere er ved at gå ud af deres gode skind. Flere yngre lærere skifter erhverv efter tre til fem år, og de ældre stopper karrieren så tidligt som muligt. Ifølge lærerfagforeningen SNUIPP havde kun en tredjedel af de lærere, der fratrådte i 2002, optjent en fuld pension (37,5 års anciennitet). De vil bare væk fra et arbejdsmiljø, som de oplever som mere og mere forpestet af skældsord, chikaner og trusler.

Den ekstreme vold er en sjældenhed. Det franske undervisningsministeriums nye statistikprogram, Signa, har vist, at der »kun« var 1.581 overfald med knive og andre våben i skoleåret 2002-2003. Ud af statistikkens i alt 72.000 voldshandlinger. Det er den verbale vold, der præger dagligdagen. Småchikaner. En disciplinbemærkning til en elev. Resultatet kan være, at du finder din bil med store huller i dækkene.

»Hvad skal jeg gøre«, udbryder en lærer i en lille provinsby i Østfrankrig.

Hun er tynd, og hver gang hun går forbi en bestemt elev, bliver hun mødt med en hånd, der tegner en streg i luften. Sådan har det været i et par måneder. På trappen. I klasseværelset. I skolegården.

»Hvorfor gør du det?«, spørger læreren.

»Jeg gør da ingenting«, svarer eleven, efterfulgt af latter fra veninderne.

Det er klassisk mobning, men der er intet at indberette. Læreren vælger at ignorere eleven. Totalt. Og den langtrukne hændelse figurerer ikke i ministeriets statistiske voldshandlinger.

Det samme gælder den trætte lærer i en pariserforstad der for længst har valgt at købe sine gulerødder og vaskepulver langt fra hjembyen for at undgå bemærkninger som »luderkarl« og »pul din mor« i det lokale supermarked. Fra elever, som han næste dag skal se i øjnene i klasseværelset.

En knytnæve i fjæset

Det er ikke de syvårige småpurke, der råber ukvemsord efter deres lærer. I Frankrig bliver småbørnene vænnet til respekt og stram lærerstyring fra to-treårs­alderen i moderskolerne, les écoles maternelles. Det præger eleverne langt op i grundskolen, der er kendt for sin stramme disciplin, men i de ældste klasser går det galt. Hovedparten af sidste skoleårs 72.000 voldstilfælde fandt sted i les collèges, der svarer til den danske folkeskoles 6.-9. klasse.

Alle er enige om, at der bør gøres noget. Omkring årtusindskiftet blev der udgivet en strøm af akademiske studier af skolevolden, men det kniber med de praktiske foranstaltninger. Mens de parisiske buschauffører omgående får psykologhjælp efter en voldssituation, så er lærerne ofte overladt til sig selv. Voldssagerne er et symptom på et skolesystem, der for længst har nået sine grænser, men som ingen tør ændre.

Karakterer fra 1. klasse

Alle elever følger de samme nationale læreplaner med hyppige evalueringsprøver og karaktergivning fra 1. klasse. Mange elever når frem til college-klasserne uden forventninger om anerkendelse i skolen, men de bliver stadig holdt i kort snor med hyppige evalueringer og karakterer. Og bliver ofte voldelige.

I dag sukker flere franske lærere efter det gamle system med opsplitning af eleverne i boglige og faglige allerede fra 11-års-alderen »for at komme af med de ti procent af eleverne, der æder lærerne«. Andre forsvarer den lighedsorienterede grundskole og foreslår blandt andet mere undervisning i civile rettigheder og pligter for at løse voldsproblemet.

folkeskolen@dlf.org

Det største franske lærerfagforbund, SNUIPP­, Syndicat National Unitaire des Instituteurs, Professeurs des écoles et ­PEGC,­ er tilknyttet det kommunistisk orienterede FSU, www.fsu-fr.org. Forbundet har udarbejdet et net-dossier om volden i skolerne på www.snuipp.fr/dossier/ index.html

Det andet store lærerforbund, Syndicat des Enseignants, nøjes med gode råd til voldsramte kolleger på www.syndicat-enseignants.org/_cles/vp_secu1.htm

Det franske undervisningsministerium, www.education.gouv.fr, har gennem det seneste tiår iværksat utallige planer og foranstaltninger for at dæmme op for volden i skolerne. Det seneste tiltag er en »National Komité til kamp mod volden«, som man kan læse mere om på www.education.gouv.fr/prevention/violence/comite.htm

På net-siden www.inrp.fr/zep/partheme/vie.htm finder du en detaljeret oversigt over faglitteraturen samt eksempler på aktioner mod volden i de franske skoler. Vil du have overblik over de udgivelser, der umiddelbart er tilgængelige i de franske boglader, så gå ind på internetsiden www.alapage.com og skriv école og violence i søgefunktionen.