Af Henrik Stanek

Mange lærere åndede lettet op, da det blev besluttet, at borgerne ikke længere havde ret til at se i deres personalemapper. Skolelederne derimod må fortsat holde vejret.

For med ændringen af lov om offentlighed i forvaltningen blev det samtidig uklart, om en skoleleder er chef eller menig medarbejder. Og det er væsentligt, for når det gælder chefer, har borgerne - og dermed pressen - stadig ret til aktindsigt i personalemapperne. Begrundelsen er, at chefer har væsentlig indflydelse på offentlige anliggender.

I en konkret sag fra Nordjylland har hverken Tilsynsrådet, Indenrigsministeriet eller Justitsministeriet kunnet tage endelig stilling til, hvad en skoleleder er. Derfor bliver det nu op til Folketingets Ombudsmand at skabe klarhed over, hvor grænsen går.

I september 1998 bad Nordjyllands Radio, DR i Aalborg, om aktindsigt i en afskedigelsessag mod en skoleleder med den begrundelse, at han havde været ansat i en chefstilling. Det afviste politikerne i Pandrup. De betragtede ikke skolelederen som chef i lovens forstand. Han var kun leder, mens børne- og kulturchefen beklæder den egentlige chefstilling på skoleområdet, mente de.

Radioen klagede over kommunens afslag til Tilsynsrådet, som nok mente, at skolelederen var omfattet af lovens chefbegreb. Skoleledere er ganske vist ikke nævnt som eksempler på chefer i bemærkningerne til loven, men den pågældende skoleleder opfyldte kravet om at oppebære en vis løn, han havde ledelsesbeføjelser over for de 40 lærere og 470 elever på skolen, og bortset fra lønninger havde han ansvaret for skolens økonomi.

Radioen argumenterede med, at han desuden havde 'en udvidet loyalitetspligt over for kommunen og byrådet - en pligt, han blev fældet på, da han udtalte sig på en for politikerne stærkt kritisabel måde'.

Uklar definition

Selv om Tilsynsrådet var tilbøjelig til at give radioen ret, så er chefbegrebet så uklart defineret, at rådet ikke kunne tvinge kommunen til at udlevere personalemappen. Det ville kræve, at Tilsynsrådet kunne sige, at Pandrup Kommune havde handlet klart ulovligt ved at tilbageholde den, og det så Tilsynsrådet sig ikke i stand til. Dermed kunne kommunen fastholde sit afslag på aktindsigt.

Det fik Nordjyllands Radio til at gå videre i systemet for at få en afklaring på, om en skoleleder er chef eller ej.

Det er han, vurderer Justitsministeriet og henviser til, at det blandt andet fremgår af folkeskoleloven, at skolelederen har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen, at han er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen, og at han leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte. Desuden lægger Justitsministeriet vægt på, at den fyrede skoleleder fra Pandrup var ansat på løntrin 49. Det svarer til den lønramme på 36, der er nævnt i bemærkningerne til loven som nedre grænse for, hvornår man rent lønmæssigt kan betegnes som chef.

Men, erkender Justitsministeriet, spørgsmålet kan give anledning til tvivl, fordi man ikke tog stilling til, om en skoleleder er chef eller ej, da man forberedte loven. Derfor vil ministeriet ikke slå 100 procent fast, at en skoleleder er chef, men nøjes med at skrive: 'På den anførte baggrund er Justitsministeriet mest tilbøjelig til at mene, at den foreliggende stilling som skoleinspektør må anses som en chefstilling i offentlighedslovens forstand'.

Lederne svæver fortsat

Indenrigsministeriet læner sig op ad Justitsministeriet i sit svar. Begge ministerier erkender, at i hvert fald skoleledere på større skoler ser ud til at være chefer, men ingen af dem tager altså endelig stilling til, om de så også er det. Derfor ligger skolelederne fortsat og svæver på grænsen mellem at være menige medarbejdere og chefer med den usikkerhed, det kan give.

Den usikkerhed vil journalist Søren Nielsen fra Nordjyllands Radio gerne have fjernet, så nu går han til Folketingets Ombudsmand.

'Jeg vil gerne have slået fast, hvor grænsen går, for ellers risikerer vi mange sager, hvor man ganske vist får ret i, at en kommunal medarbejder er chef, men hvor den sidste lille tvivl kommer kommunen til gode', siger Søren Nielsen.

Når han overhovedet rejste sagen i sin tid, skyldes det, at han gerne ville kontrollere, om den pågældende skoleleder blev fyret på et retmæssigt grundlag.

'For seks år siden fyrede amtet pludselig chefen for Aalborg Sygehus. I første omgang ville amtet ikke give os aktindsigt i sagen, men det klagede vi over. Det viste sig, at amtet havde overtrådt en lang række regler. Derfor bliver vi mistænkelige over for andre sager, hvor vi ikke kan få at vide, hvorfor en chef bliver fyret', siger Søren Nielsen.

Henrik Stanek er freelancejournalist