Stolen brast
En stol er at betragte som et teknisk hjælpemiddel, og det er skolelederens ansvar, at de tekniske hjælpemidler på skolen er i ordentlig stand. På den baggrund har en lærer netop fået tilkendt arbejdsskadeserstatning på grund af en alvorlig knæskade, han pådrog sig, fordi en stol brast sammen under ham. Stolen befandt sig i elevernes pauselokale, hvor læreren havde tilsynspligt i frikvarteret.
Lærerforeningens advokat har været inde i sagen, der er afsluttet med et forlig mellem foreningen og arbejdsgiveren.