Fra næste skoleår skal Danmarks Lærerhøjskole (DLH) opkræve brugerbetaling for lærere på efteruddannelse. Men få uger før læseplanen skal på gaden, ved man endnu ikke, hvad det skal koste kommunerne.

I yderste konsekvens kan det betyde, at der ikke sendes så mange lærere af sted på efteruddannelse som forventet.

DLH vil ikke lægge sig fast på en takst, før den har forhandlet sin økonomi på plads med Undervisningsministeriet og er blevet enige med seminarierne om en fælles prispolitik for efteruddannelse.

- Vi burde have været klar med en takst nu. Jeg kan kun beklage den situation, skoler og kommuner er bragt i. Det er yderst pinagtigt, siger rektor Tom Ploug Olsen, DLH.

Heller ikke formanden for De Studerendes Råd, Jørn Mohr, er tilfreds med, at taksten ikke kommer med i læseplanen.

- Jo længere tid der går, før der kommer en takst, jo vanskeligere bliver det for den enkelte skoleleder at tilmelde lærere til efteruddannelsen til februar. De ved jo ikke, hvad kommunen vil sige til taksten, mener Jørn Mohr.

Statstilskud falder

Ifølge DLH's rektor er et af de væsentlige problemer, at statens tilskud per kursisttime falder fra 69 kroner til 50 kroner.

Når DLH alligevel ikke har lagt sin takst for brugerbetaling fast, skyldes det, at Tom Ploug Olsen ikke uden videre vil acceptere reduceringen på de 19 kroner - som svarer til et tab på 10-15 procent af bevillingen. Han satser på, at han kan forhandle med ministeriet om, hvor mange kursisttimer der skal til at udløse tilskuddet fra staten.

I øjeblikket skal der 640 kursisttimer til at udløse tilskuddet på 69 kroner per kursisttime, men når DLH kommer under Åben Uddannelse, stiger tallet til 1.200 kursisttimer. Og det tal er ikke umiddelbart til at rokke ved.

- Tallet 1.200 kan ikke være til forhandling, for det er lagt fast i bekendtgørelsen om Åben Uddannelse, siger Ida Juhl Thorup, der er fuldmægtig i Undervisningsministeriet.

Men Tom Ploug Olsen agter ikke at strække våben.

- Når man med et pennestrøg har føjet lærernes efteruddannelse ind under Åben Uddannelse, så er det urimeligt, hvis ministeriet ikke vil være fleksibel i en overgangsperiode. Normalt udgør Åben Uddannelse blot en lille del af en institutions virksomhed, men hos os drejer det sig om majoriteten, siger Tom Ploug Olsen.

Kommuner har ikke afsat penge

DLH har dog taget højde for reduceringen på de 19 kroner i sit budgetforslag til næste år. Her er forslaget en brugerbetaling på 30 kroner, som dels skal dække tabet af tilskud, dels et forventet fald i omsætningen på ti procent.

Den endelige takst har betydning for mange ting - og især to områder er centrale:

For det første kan det give problemer med kommunerne, hvis taksten bliver for høj. De har allerede lavet deres budgetter for næste år, så pengene skal enten findes på en tillægsbevilling eller ved at skære i antallet af lærere, der sendes på kursus.

For det andet er det vigtigt for Lærerhøjskolen, at brugerbetalingen ikke overstiger den takst, der kommer til at gælde for efteruddannelse på seminarierne.

Formanden for De Studerendes Råd, Jørn Mohr, er ikke i tvivl om konsekvensen ude i kommunerne, hvis brugerbetalingtaksten ender med at blive for høj:

- De 30 kroner i budgetforslaget er skudt langt over målet. Et rimeligt niveau vil være 1.015 kroner. For en relativ høj brugerbetaling kan medføre, at nogle af de timer, der er sat af til efteruddannelse, bliver vekslet til brugerbetalingskroner. I yderste konsekvens kan det betyde afskedigelser af lærerne rundt om i kommunerne.

Nok har kommunerne været forberedte på en symbolsk deltagerbetaling, men bliver den for høj i forhold til det, de har regnet med, kan det blive svært at få en tillægsbevilling igennem midt i kommunens budgetår, siger Jørn Mohr.

Til den overvejelse siger skolechef i Odense Kommune, Arne Nielsen:

- Man kan forestille sig mange ting. Men her i kommunen vil vi kæmpe for at fastholde vores nuværende niveau på efteruddannelse.

Formanden for skole-, fritids- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, viceborgmester Else Købstrup fra Hjørring, er enig i, at det kan blive et problem, hvis taksten ender for højt. Hun opfordrer dog til, at der ikke bliver malet fanden på væggen.

- Det er svært at sige, hvordan den enkelte kommune vil forholde sig. Men der ligger umiddelbart ingen intentioner i kommunernes budgetter om mindre kursusaktivitet, siger Else Købstrup.

Konkurrence med seminarierne

Et andet problem ved at lægge sig fast på en takst er landets seminarier, som også tilbyder efteruddannelse. Hvis de opkræver en lavere takst end Lærerhøjskolens, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad kommunerne vælger.

- Det er klart, at hvis seminarierne tilbyder billigere efteruddannelse i samme kvalitet som Lærerhøjskolen, så er det almindelig sund fornuft at vælge seminarierne, siger Aalborgs rådmand på skoleområdet, Karen Johansen Christensen.

Det er rektor Tom Ploug Olsen godt klar over, og han har allerede nu indkaldt til forhandlinger med seminarierne.

- Jeg vil foreslå, at vi sætter prisen ens, for vi er betydeligt mere afhængige af efteruddannelsen end de enkelte seminarier. Vi står for 85 procent af efteruddannelsen af lærere, så vi er meget mere følsomme end seminarierne, hvor efteruddannelsen kun er en lille del af aktiviteterne, siger han.

Skoleleder Hans Martin Jepsen og formand for Danmarks Skolelederforening er en af DLF's repræsentanter i DLH's bestyrelse. Hans Martin Jepsen er bekymret ved udsigten til konkurrence.

- Det er mig meget magtpåliggende, at der bliver lavet en prisaftale med seminarierne, så der ikke bliver tale om en helt unødvendig konkurrencesituation, siger han.

Forkert placering

Bestyrelsen skal behandle budgettet igen til december og håber der at få taksten for brugerbetaling lagt fast. Men overordnet lyder det fra de studerende på Lærerhøjskolen, at det er helt forkert at placere debatten om brugerbetaling som et underpunkt i budgetforhandlingerne.

- At efteruddannelsen overgår til Åben Uddannelse er en meget væsentlig ændring for Lærerhøjskolen. Det burde vi have separat diskussion om, for det er vigtigt med strategiske, uddannelsespolitiske overvejelser. Dem får man ikke nu, hvor det bare drejer sig om at fylde hullerne i budgettet, siger Jørn Mohr.

Mette Mørk er freelancejournalist.