Den skrækkelige misforståelse

'Der hersker ofte den skrækkelige misforståelse i nyere dans, at de gamle systemer . . . står i vejen for personligt sprog og udfoldelse. Intet kan være mere forkert. Jo mere teknik, defineret i de strammeste love og regler, og jo flere teknikker og skolinger af strengeste art man kan beherske, jo mere kan man folde sig ud med sin eventuelle personlighed . . .' skrev danseren og koreografen Eske Holm for nylig i Politiken.

Den skrækkelige misforståelse er ingenlunde forbeholdt dansens verden. År for år breder dilettanteriet sig over det meste af kulturlivet som grønalger i sommerlunt brakvand. Hvordan kan det være anderledes, når det meste af uddannelsessystemet går rundt i evig angst for at være 'kedeligt' (brugernes kodeord for alt, som kræver hårdt arbejde og tålmodig udholdenhed)?

Den skrækkelige misforståelses bibel er den gamle bestseller How To Succeed Without Really Trying. Dens præsteskab er de politikere, psykologer og pædagoger, som altid står klar til at rykke ud, når det hellige, almindelige dilettanteri anfægtes, og til at stemple anderledes tænkende som fortalere for Den Sorte Skole, goldt terperi og anden vederstyggelighed. Det bekymrer ikke udrykningsstyrken, at mere og mere af det, vi får serveret, er ubehjælpsomt, effektsøgende og egentligt dybt banalt, når bare det ikke er elitært.

Det er et synspunkt, som skolens folk gør vel i at tage afstand fra, thi - som Eske Holm siger - intet kan være mere forkert.

Charivari