V, SF, R og S nærmer sig hinanden

Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti raser

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs er på vej i armene på Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre i de igangværende forhandlinger om en skolereform. Især hvad angår kernespørgsmålet om holddannelser.

Louise Frevert, Dansk Folkeparti, og Helle Sjelle, Det Konservative Folkeparti, raser over ministerens tilsyneladende faneflugt fra regeringens oprindelige udspil.

Selv vil Ulla Tørnæs ikke sige noget - ikke så længe der er forhandlinger i gang.

Men det er det indtryk, der står tilbage efter mandagens møde i Undervisningsministeriet, hvor journalisterne kastede sig over uddannelsesordførerne, straks de trådte ud af mødelokalet.

Holddannelser er et af de helt store, betændte områder i forhandlingerne, fordi partierne i særlig grad kan markere sig ideologisk og holdningsmæssigt på netop det punkt.

Regeringens udspil går ud på, at eleverne skal kunne deles i hold efter faglig kunnen. Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre har imidlertid fra dag ét i forhandlingsforløbet sagt klart nej til niveaudeling i den danske folkeskole.

Selv samme partier har nemlig gennem flere årtier og skolelove - med succes - kæmpet for en udelt enhedsskole, og den giver de efter alt at dømme ikke slip på uden sværdslag.

Ja til holddannnelser af kortere varighed

Men de siger ja til holddannelser af kortere varighed for at hjælpe elever med særlige behov.

'Vi vil gerne være med til træningskurser på et par uger i for eksempel læsning for elever, der har svært ved det', siger Marianne Jelved, Det Radikale Venstre.

Aage Frandsen, Socialistisk Folkeparti, er også med på at ændre loven, så den holddeling, der allerede foregår i skolerne i dag i form af læsekurser og lignende, bliver lovliggjort. Frank Jensen, Socialdemokraterne: 'Vi kan godt være med til, at elever, der har brug for et brush up i for eksempel brøkregning, så får et kursus i det', siger han, der måske vil strække sig til holddannelser af tre måneders varighed.

'Men ikke fra skoleårets start. Det må ikke blive sådan, at eleverne fortsætter på det samme hold fra skoleår til skoleår. Det ville være niveaudeling, og det vil vi under ingen omstændigheder være med til', tilføjer han.

For Jensen, Frandsen og Jelved drejer det sig nu om at få 'hegnet holddannelserne ind' juridisk i de kommende forhandlinger, så niveaudelingen ikke bliver sneget ind i loven alligevel.

Louise Frevert er stærkt utilfreds med ministerens tilsyneladende imødekommenhed over for de gamle forligspartiers 'milde' forståelse af, hvad holddannelse er og skal være.

'Jeg er bange for, at det bliver et udvandet forlig. Med hensyn til holddannelse ser det ud til bare at blive, som det allerede er i 1993-loven', siger hun.

'Hvis der ikke kommer holddannelser på grundlag af prøver, så er vores grænse overskredet. Og hvis der heller ikke kommer bindende læseplaner, så er der jo ikke noget nyt, og så kan man lige så godt lade være med at indgå et nyt forlig'.

Helle Sjelle står fortsat fast på den konservative mærkesag om bindende læseplaner, et tema, der dog ikke var oppe på dagens møde.

'Jeg håber på et forlig med indhold, og så må vi håbe, at det også bliver bredt', siger hun.

Kristeligt Folkeparti og Enhedslisten gik ud af forhandlingerne i sidste uge.

Næste møde bliver holdt fredag i denne uge.

Hvis der ikke kommer holddannelser på grundlag af prøver, så er vores grænse overskredet. Og hvis der heller ikke kommer bindende læseplaner, så er der jo ikke noget nyt, og så kan man lige så godt lade være med at indgå et nyt forlig.

Helle Sjelle