De, som skriver for børn, må have et rent hjerte. Men hvem har det i vore dage?' spurgte Thomas Winding, hvis ord og stemme gennem et par årtier har givet danske børn indblik i levevilkår for deres jævnaldrende i den tredje verden.

'Men der er ingen grund til at vise børnene verdens elendighed, hvis man ikke fortæller dem, hvad man kan gøre ved det'.

Og det gør Winding så, når han laver sine film og bøger i forbindelse med børnenes ulandskalender. Frem for kun at beskrive ufattelig fattigdom bestræber han sig på at beskrive, hvad det egentlig er for mennesker, han og filmholdet besøger, og hvordan de trods barske vilkår opretholder optimismen og den menneskelige værdighed.

På en konference om børnebøger i København arrangeret af Images of the World beskæftigede flere sig med grænselandet mellem politisk korrekthed og kunstnerisk frihed.

Dansklærerforeningens formand, Jens Raahauge, mente, at oplevelser skal sanses. Og at man nu engang må sanse med det, man har, og ud fra de forudsætninger, man har dannet sig gennem tiden.

'Vi har os selv som modeller, når vi tager ud i verden', sagde han.

'Og derfor kan vi kun tale om det fremmedartede ved at udtrykke os i stereotyper. Det er dem, der skaber handling og forestillingsbilleder. Men vi er ofre for en kolonialistisk arvesynd, og derfor har vi dårlig samvittighed, når vi ser nogen udtrykke sig på en måde, der svarer til vores alle sammens forestillinger'.

Dette mente han gør sig gældende, når vi i dag skal forholde os til det, han kalder Clevinismen i dansk åndsliv. Han gjorde opmærksom på, at i Clevins bekendte historie om Strudsen Rasmus er afroafrikanerne ikke tegnet mere stereotypt end dyrepasseren og strudsen.

'Vi synes jo, at andre befolkningsgrupper ser ens ud, indtil man lærer de enkelte individer at kende', sagde han og fremhævede derfor vigtigheden af, at vi udsætter os for så mange kunstneriske indtryk som muligt for at fremme nuancerne i de fremmede.

Skræmmende stereotyper

May Tshélébi fra Indvandrerbiblioteket er vokset op i Syrien som datter af en dansk mor og en syrisk far. Hun mente, at der er grænser for, hvor private fortolkninger af andre kulturer man kan tillade sig at videregive.

'Det er skæmmende, når en moderne dansk børnebog viderebringer billedet af en indvandrer, der beder til Allah for at få et stort supermarked i stedet for en lille døgnkiosk', sagde May Tshélébi.

'Islamiske bønner er meget stereotype, og der frembringes ikke private ønsker under bønnen. Men desværre er passagen typisk for en del bøger, hvor forfatteren ikke tilstrækkeligt har sat sig ind i, hvad der egentlig står i koranen, og hvorledes islamisk kultur forvaltes', fortsatte hun.

Men som børnebibliotekar medgiver hun gerne, at ganske mange af de nyere bøger, danske såvel som oversatte, giver et mere nuanceret billede af børns vilkår uden for den vesteuropæiske kulturkreds.

Palle Petersen, der har udgivet en lang række fotobøger om børn i fattige lande, mente, at man i sine fremstillinger skal problematisere de forhold, der ligger bag de barske levevilkår for de børn, der skildres. Men han oplever ikke fuld enighed i det synspunkt blandt udenlandske forlæggere. Han har nemlig ofte været ude for, at problematiserende kapitler er faldet ud, når hans bøger er udgivet i andre lande.

Dette fænomen virker tilsyneladende også på importsiden. Så selv om 'Lille Sorte Sambo' snart kommer i en ny og mere acceptabel udgave, betyder det ikke, at alle bøger på danske skole- og børnebiblioteker fremover er blottet for stereotype fremstillinger af livet på den anden side af præstens mark.-Tonny Hansen er freelancejournalist

Man tror, man møder det ukendte. Og så møder man i virkeligheden det ukendte hos sig selv

Carsten Jensen, forfatter