Kongressen i 1999 vedtog, at en diskussion om et sæt eventuelle professionsidealer skulle sættes i værk blandt DLF's medlemmer, og i dette nummer af Folkeskolen bringes et forslag til sådanne idealer i form af et indstik.

Hvad skal lærerne bruge professionsidealer til?

'Skoleudvikling og professionsudvikling er to sider af samme sag. Man kan ikke lave skoleudvikling uden at lave professionsudvikling. Det er første gang, vi systematisk fokuserer på os selv som profession på den her måde', siger formand for DLF's pædagogiske udvalg, Jørgen Stampe.

'To ting er karakteristiske for en profession - den har et fælles sprog og en fælles etisk kodeks eller nogle fælles etiske idealer. Det er fællesgods, når vi som professionelle skal begrunde vores valg'.

'Det spørgsmål, vi har stillet os på kongressen, og som vi nu stiller videre til medlemmerne, er: Kan det være en fordel at skrive disse idealer ned, sådan at vi har et fælles, eksplicit udgangspunkt, så vi kan sige, at det her er vi faktisk enige om. Sådan her vil vi gerne se os selv'.

Kritikere har spurgt, om lærerne ønsker en fagetik for at fritage den enkelte lærer for selv at tage ansvar, men nej, svarer Jørgen Stampe.

'For en del af det at være professionel er, at du ikke kan fralægge dig ansvaret. Du skal selv i situationen vurdere. Du har ret til at vælge metode, men du har så sandelig også pligt - du kan ikke løbe fra det personlige ansvar'.

'Du skal simpelthen kunne vurdere i situationen. God undervisning kommer an på. Det kommer an på situationen, det kommer an på det barn i den situation med det formål'.

'Når vi har slået fast, at vi har den forpligtigelse og den ret, må vi diskutere, om der så alligevel er noget, vi i fællesskab kan formulere nogle retningslinier for professionsmæssigt'.

Hvad er kernen i de foreslåede idealer?

'Kernen er - og det er det, vi sætter til diskussion blandt medlemmerne - en oversættelse af vores mandat'.

'Vi tager udgangspunkt i folkeskoleloven, hvor vi ser os selv spejlet som mere end undervisere, som nogen, der også stiller sig til rådighed for børnene og de unge som voksne forbilleder og som opdragere. Med den meget bestemte etiske holdning, der siger, at vi altid vil gøre, hvad vi kan, for at det enkelte barn får opbygget så meget selvværdsfølelse og selvtillid som muligt. Barnet skal gå ud af skolen med en fornemmelse af, at jeg dur på min måde. Det synes vi er kernen i disse professionsidealer'.

Lærerrollen kan blive klarere

Når lærerne har diskuteret professionsidealerne med hinanden og eventuelt er blevet enige om, at det er en fordel at skrive dem ned, så er næste fase, at lærerne tager en tilsvarende diskussion med offentligheden, fortæller Jørgen Stampe. 'Er det her noget, kun lærerne selv gerne vil, eller synes I også, at sådan bør ideallæreren i den danske skole være? Og vil I tage materielle konsekvenser af synspunktet?'

'På den måde kan man lande spørgsmålet om, hvorfor idealer skal være nedskrevne. Det kan give større klarhed om, hvad lærerrollen er. På den måde kan det også blive en hjælp til vores medlemmer, så de ikke individuelt skal stå og forsvare projektet, den fælles folkeskole, som jo også er et politisk dannelsesprojekt i Danmark'.

Hvorfor kommer de professionsidealer lige nu?

'Der er ikke ret mange sikre pejlemærker i en omskiftelig, globaliseret verden, og derfor er det ikke noget tilfælde, at diskussionerne om etik kommer så voldsomt frem nu. Vores minister har jo også prøvet at sætte gang i en værdidiskussion'.

'Hvis man skal navigere i en mere kaotisk verden, så er det en god ide at få større klarhed over værdigrundlaget, og det er en god ide at få sat ord på, hvad idealretningen er'.

'Nogle vil måske mene, at det er et for idealistisk projekt, men vi ved fra Bysted-undersøgelsen, at vores medlemmer synes, at idealerne i folkeskoleloven er gode, men de synes til gengæld ikke, at vilkårene for at leve op til disse idealer er gode nok'.

'Diskussionen om vores rolle kan også være med til at skabe større klarhed over, hvad man gør, når vilkårene ikke er gode nok - hvordan er man så professionel?'

'Som jeg plejer at sige om skoleudvikling: Det er vigtigt at have udviklingsperspektivet for at holde gejsten oppe, men det er lige så vigtigt, at man i fællesskab afgrænser opgaverne', siger Jørgen Stampe.

Du skal simpelthen kunne vurdere i situationen. God undervisning kommer an på. Det kommer an på situationen, det kommer an på det barn i den situation med det formål