Allerede i sin indledende tale til kongressen erkendte DLF's formand Anni Herfort, at det langtfra alle steder er lykkedes at forhindre, at de lærere, der havde mange undervisningstimer sidste år, har fået endnu flere i år.

'Jeg har hele tiden gjort det klart, at her var et element i arbejdstidsaftalen, jeg gerne havde set bedre, og som man skulle være opmærksom på ved arbejdsfordelingen', sagde Anni Herfort og konstaterede, at opgaven nu på alle niveauer i foreningen er at samarbejde om en politik, der tilgodeser lærere med mange undervisningstimer.

Den erkendelse fra formanden blev noteret med tilfredshed af adskillige talere, blandt andre hovedstyrelsesmedlem Niels Christian Sauer, der lod sit planlagte forslag til kongresvedtagelse blive nede i tasken, fordi han 'med stor lettelse har konstateret, at formanden ubetinget vedgik, at byrden for de mest undervisende er vokset'.

Og hovedstyrelsesmedlem Anders Bondo Christensen kritiserede Anni Herforts svar på læserbreve fra nogle af de ramte lærere i de seneste numre af Folkeskolenfor ikke at tage problemet alvorligt og for at skubbe ansvaret ud på kredsene.

'Jeg mener godt, at jeg kan være mine svar til Jens Østergaard med flere bekendt. Jeg er blevet kritiseret for at skrive for lange læserbrevssvar, så jeg kan nødvendigvis ikke give hele baggrunden hver gang. Jeg skriver meget klart, at jeg påtager mig min del af ansvaret. Men det betyder altså også noget, hvilke principper man har lagt lokalt for fordelingen af timerne. Alternativet er, at jeg skriver et tre sider langt svar eller bare på to linjer skriver 'undskyld - det er en dårlig aftale', og det mener jeg faktisk ikke, det er, ud fra de muligheder, der var', svarede formanden.

I Københavns Amt havde kredsene haft travlt med at undersøge, hvordan det er gået med arbejdstidsforhandlingerne på skoler og kredse. Hovedstyrelsesmedlem Vibeke Lynge, Taastrup, fortalte om amtskredsens 'Projekt skemabog':

'Der er sket en klar polarisering, så de mest undervisende lærere har fået to, tre eller fire undervisningslektioner mere end sidste år. 25,2 procent havde mere end 25 lektioner om ugen, og dertil kommer de nyansatte, som af gode grunde ikke kunne indgå i sammenligningen, men som for langt de flestes vedkommende har over 25 undervisningstimer om ugen'.

Kredsformand Bent Larsen, Herlev: 'At det er en udfordring at kvalificere tillidsrepræsentanterne til at forhandle samarbejds- og udviklingspuljen på 155 plus X timer, er en sandhed uden modifikationer. Den repræsenterer en værdi i størrelsesordenen 1,5 milliarder kroner. Derfor kan problemet med udmøntningen af den meget vel udvikle sig til midtbanen i kampen om ressourcerne i folkeskolen. Vi har derfor foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt 13 af Københavns Amts 17 kredse. Kun i én kreds plus én skole er det lykkedes at udvide 155-timers-puljen med henholdsvis otte og ti timer! 44 skoler har haft svære problemer med udmøntningen, og i 12 ud af 13 kredse har tillidsrepræsentanter været udsat for forsøg på at omgå overenskomstens regler om puljen. Flere steder har man set nogle overordentligt kreative forsøg på at placere uvedkommende opgaver inden for 155-timers-puljen. Det handler ikke kun om bevidste ressourcebefamlinger, men også om forståelige problemer med at forstå puljens afgrænsninger'.

X = 0

Bent Larsen opfordrede til, at DLF aktivt arbejder med denne afgrænsningsproblematik, og til, at den indgår i den store evaluering af arbejdstidsaftalens udmøntning, som er i gang netop nu. Også Birgitte Baktoft, formand for den østjyske kreds 135, har oplevet, at X'et i ligningen 155 plus X kun eksisterer i kredsens forhandlingspapirer.

'Hos os er det blevet til 125 timer per lærer plus noget individuel forberedelse. Skal vi bruge en stærk fagforening, så må den sikre gode forhold for medlemmerne også i fattige kommuner - ellers er det op til det enkelte medlem at straffe kommunen ved at sige sin stilling op - og hvad skal medlemmerne så med Danmarks Lærerforening?'

Næstformand Stig Andersen: 'Hvis vi fortaber os i interne diskussioner om, hvem der er skyld i hvad, så fortaber vi os i en perspektivløs diskussion. Nu har vi en aftale, hvor de 375 timer individuel tid ligger fast, og det betyder nogle forskydninger i forhold til, hvor mange undervisningstimer man har. Derfor er kredsenes aftaler så vigtige. Om man for eksempel aftaler frikvartersressourcen som en procentdel af undervisningstiden eller som en fast blok timer, hvordan man udmønter 155-timers-puljen og så videre. Der er årsagssammenhænge hele vejen igennem, og der er det vigtigt for os som forening, at vi ikke forsøger at bortforklare problemet. Derfor laver vi arbejdstidsundersøgelsen.'

John Jensen, Ballerup, efterlyste svar på, hvad det så betyder, at det er en hovedopgave at hjælpe lærere med mange undervisningstimer, og han fik et bud fra hovedstyrelsesmedlem Anders Bondo:

'Det våben, vi har, er, at vi kan sælge vores fleksibilitet. Vi må sætte mødeplanen op som en mulighed, hvis kommunen ikke vil give de nødvendige ressourcer. I Sønderborg og Omegns Lærerkreds har vi to skoler, hvor alt er på mødeplanen, og det er bestemt ikke sjovt - det er en kolossal belastning, så det er ikke et våben, man bare griber til', sagde han og tilføjede, at 'når vi snakker arbejdsbelastning, bør vi ikke kun hæfte os ved undervisningstimetal. Der er også mange medlemmer, der føler, at de går til møder, møder, møder - det er også vigtigt at få med i debatten.'

KL ikke uvidende om Matrix

Kommunernes Landsforening (KL) og, med hovedstyrelsesmedlem Peter Hess-Nielsens ord, 'det arrogante jakkesæt' Anker Boye fik også hårde ord med på vejen fra hele landet, og det forhadte planlægningsprogram KMDMatrix gik heller ikke fri.

'På den ene side har KL søgt at være loyal mod de pædagogiske intentioner og det forpligtende samarbejde. På den anden side har KL igen og igen peget på, hvordan man kunne udnytte den nye aftale til besparelser', sagde formand for fagligt udvalg, Jon Kowalczyk, og tilføjede: 'Kommunernes problemer med KL's udmeldinger er ikke blevet mindre synlige ved A/S Kommunedatas nærmest uanvendelige administrationssystem. Kommunedata er ejet af KL, og KL har ikke været uvidende om de store problemer, systemet har givet - og giver - både skoleledere og lærere'.

'Vi har en overenskomst, der skal sikre lærerne nogle grundlæggende rettigheder som for eksempel at få deres løn, hvornår de skal møde, og hvornår de har fri. Det er manglende seriøsitet, når et skoleår, hvor både en ny lønaftale og en ny arbejdstidsaftale skal stå sin prøve, starter med kaos!'

Resolution

Lokal udmøntning

Alle kommuner må erkende, at en fremsynet personalepolitik og et godt og udviklende arbejdsmiljø er væsentlige forudsætninger for kvaliteten i folkeskolen.

Det er uholdbart, at Kommunernes Landsforening indgår en arbejdstidsaftale, der skal understøtte den pædagogiske udvikling i folkeskolen, og så efterfølgende opfordrer kommunerne til at bruge aftalen som besparelsesredskab. Og det er uacceptabelt, at nogle kommuner i forhandlingerne om den lokale udmøntning af arbejdstidsaftalen har taget udgangspunkt i besparelser. Samtlige kommuner må forpligtes til at skabe det samspil mellem lærernes arbejdsvilkår og de pædagogiske mål om eksempelvis undervisningsdifferentiering, tværfaglighed og holddannelse, som arbejdstidsaftalen har som forudsætning.

Det er utilstedeligt, at kommunerne ikke har formået at få lærernes arbejdstid og lønudbetaling på plads i forbindelse med overenskomstens ikrafttræden. Kommunernes Landsforening må som aftalepart sikre, at de kommunale arbejdsgivere rettidigt omsætter overenskomsten til virkelighed.

Kommunernes Landsforening må ligeledes påtage sig ansvaret for udviklingen af de nødvendige administrative værktøjer, som kan give lederne i folkeskolen acceptable arbejdsvilkår i den konkrete udmøntning af arbejdstidsaftalen på skolerne.

Resolution

Arbejdstiden

Den nye arbejdstidsaftale er blandt andet karakteriseret ved, at den tager udgangspunkt i en pædagogisk vision om en skoleudvikling, der bygger på lærersamarbejdet og det professionelle råderum til udførelse af arbejdet. Det er i aftalen blandt andet en forudsætning, at den lokale udmøntning tager udgangspunkt i en dialog mellem kredsen og kommunen om pædagogiske mål og handleplaner for det kommunale skolevæsen for at skabe sammenhæng mellem mål og ressourcer. Denne dialog må derfor indgå som et fast element i proceduren forud for beslutningen om det kommunale budget.

DLF kan konstatere, at denne forudsætning ikke bliver efterlevet i mange kommuner, og at der i nogle kommuner har været direkte afvisning af at indgå i denne dialog med kredsen.

Kongressen skal udtrykke kraftig kritik af, at man i disse kommuner ikke har efterlevet denne forudsætning i aftalen, og opfordrer Kommunernes Landsforening til at sørge for, at pågældende kommuner lever op til deres ansvar.

Resolution

Vidtgående specialundervisning

Der er med Amtsrådsforeningen indgået en arbejdstidsaftale, der i sit indhold lægger op til en pædagogisk begrundet udmøntning af arbejdstiden. Det er derfor uacceptabelt, at nogle amter i den konkrete udmøntning tager udgangspunkt i amtskommunale besparelser. Samtlige amter må forpligtes i forhold til det ansvar, de har vedrørende den vidtgående specialundervisning. Der må i amterne skabes et samspil mellem lærernes arbejdsvilkår og amtets pædagogiske målsætning.

Det er utilstedeligt, at amterne ikke har formået at få lærernes arbejdstid og lønudbetaling på plads i forbindelse med overenskomstens ikrafttrædelse.

Amtsrådsforeningen må påtage sig ansvaret for, at de indgåede aftaler tilgår amterne så betids, at overenskomsten kan træde i kraft rettidigt.