Skolelederne ser lysere på tilværelsen efter flere år med stærke frustrationer over ændrede styrelsesregler, tjenestetidsaftaler og folkeskolelov.

Sådan lyder den forsigtige konklusion på en undersøgelse, som Herningegnens Lærerforening foretog i foråret blandt skoleledere i seks midt- og vestjyske kommuner.

Skolelederne gør ganske vist opmærksom på, at de har et stort behov for flere sekretærer, så de kan blive løst fra nogle af de administrative opgaver og selv få mere tid til ledelse. Når de alligevel ikke føler sig så pressede længere, skyldes det, at de har vænnet sig til at arbejde med de nye regler for folkeskolen.

- Det fremgår ikke kun af undersøgelsen. Det mærker vi også på vores kontor, for vi får langt færre henvendelser om arbejdstidsaftalen, siger Helen Sørensen, der er formand for Herningegnens Lærerforening.

De 51 skoleledere, viceskoleinspektører og afdelingsledere, der deltog i undersøgelsen, melder tilbage, at de føler sig godt klædt på til at kunne varetage såvel den pædagogiske som den personalemæssige og den administrative ledelse.

Skolelederne er også generelt tilfredse med deres indflydelse, ansvar og uddannelse. Alligevel kan der ske forbedringer.

- Når vi går ind i svarene fra spørgeskemaerne, kan vi se, at cirka hver anden 'i høj grad' føler, at de får relevante og tilstrækkelige tilbud om uddannelse, mens næsten lige så mange nøjes med at svare 'i nogen grad'. Og til spørgsmålet om, hvorvidt de føler sig personligt og uddannelsesmæssigt rustet til den nye opgave som personaleleder, har de fleste sat kryds 'i nogen grad'. Så selv om svarene hører til i den positive ende, er der trods alt ikke absolut tilfredshed, siger Helen Sørensen.

Kun ganske få har svaret 'i meget høj grad' eller 'i mindre grad' til de to spørgsmål. Ingen har svaret 'slet ikke'.

Skoleleder Helge Andersen fra Skalmejeskolen i Sunds har ikke følt sig frustreret. Han har hele tiden betragtet ændringerne omkring folkeskolen som en udfordring.

- Det kræver naturligvis et stykke arbejde at fortælle lærerne, at nu ser skolens verden anderledes ud. Men der er ikke noget nyt i, at vi som ledere må tilpasse skolen til udviklingen i samfundet og dermed til børnene og deres forældre. Og at vi skal gøre det i et samarbejde med lærerne. En skole skal være lige så dynamisk som det øvrige samfund, så det nytter ikke at blive frustreret over, at reglerne omkring den bliver ændret. Hvis man som skoleleder tror, at man kan gøre, som man plejer, så tror man altså forkert, siger Helge Andersen.

På et punkt kan han dog godt blive frustreret.

- Folketinget har lavet en særdeles flot skolelov. Men forældrene forstår ikke, at skolen har ændret sig, siden de selv gik i den. De har svært ved at forstå, at vi ikke kun skal lære deres børn færdigheder og give dem viden, men også kultur og dannelse. Den diskussion har jeg mindst to gange om ugen med forældre, og det kan gøre livet surt for mig, siger Helge Andersen.

Hans kollega på Dalgasskolen i Brande, Bjarne Danielsen, er særdeles glad for undersøgelsen, for den dokumenterer det, han hele tiden har sagt: At skolelederne i bund og grund er tilfredse. Derfor bør undersøgelsen sætte en stopper for deres klynkeri, mener han.

- Vi har ikke været udsat for større forandringer end lærerne. Og når vi kræver, at de skal omstille sig, har de også krav på, at vi gør det, så det nytter ikke, at vi piver.

Alligevel støtter Bjarne Danielsen kravet om flere sekretærtimer. Selv har han lige fået forhøjet sin sekretærs timetal fra 20 til 25 om ugen, men det rækker ikke langt.

- Dalgasskolen har 500 elever og 60 lærere, så selv med 25 timer om ugen kan min sekretær ikke nå at løse alle de administrative opgaver, jeg kunne lægge ud til hende. Så dem må jeg selv udføre, og det forstår jeg ikke, kommunen vil lade mig gøre. Jeg er alt for dyr en sekretær for dem, siger Bjarne Danielsen.

Det er Johannes Dagbjerg fra Vestervangskolen i Herning enig i.

- Det er tåbeligt, at vi skal bruge tid på en typisk sekretæropgave som bogføring og regnskab. Men det sker på mange af vores skoler, siger Johannes Dagbjerg, der er formand for Skolelederforeningen i Ringkøbing Amt.

- Folkeskolen skal være en synlig del af lokalområdet. Det kræver, at vi sender nyhedsbreve og virksomhedsplaner ud til forældrene og laver informationsmateriale til nye forældre. Det behøver vi heller ikke sidde med. Det kan en sekretær lave sammen med klasselærerne - hvis der ellers er en sekretær til stede, siger Johannes Dagbjerg.

- På samme måde kan en sekretær tage sig af kontakten til de oplysningsforbund og foreninger, der bruger skolerne om eftermiddagen og aftenen. I dag må vi gøre det i vores overtid, siger Joannes Dagbjerg.

På Skalmejeskolen forsøger Helge Andersen at prioritere sit arbejde, så han får tid til pædagogisk ledelse og til at følge med i samfundsdebatten. Men det er svært.

- Jeg bruger stadig alt for meget tid på at skrive rent, dele rundt og forvalte små aftaler, alt sammen noget, en sekretær kan tage sig af. Men jeg er ikke den, der lider mest under det. Det gør lærerne og skolen som helhed, siger Helge Andersen.

Undersøgelsen skal da også bruges til at skaffe flere sekretærer til skolerne og til en generel forbedring af tiden til egentlig ledelse.

- Når stort set alle skoleledere i undersøgelsen peger på, at de mangler sekretærhjælp, så må det være til at fåøje på for kommunerne. Men vi vil også bruge undersøgelsen til at fortælle dem, at de er nødt til at bevilge flere penge til skolerne, når de som følge af overenskomstaftalen skal til at ansætte flere viceskoleinspektører, siger Helen Sørensen fra Herningegnens Lærerforening.

- Hvis de vil finde pengene i de nuværende budgetter, udhuler de skoleledernes vilkår, og så er vi lige vidt. Skolelederne har i forvejen ikke for meget tid til at lede, tilføjer hun.

Helen Sørensen mener ikke kun, at undersøgelsen er en kritik af de seks kommuner, som Herningegnens Lærerforening omfatter. Kommunerne kan glæde sig over, at skolelederne ikke længere føler sig så frustrerede.

- Når medarbejderne overvejende er tilfredse med deres arbejde, har kommunerne al mulig grund til yderligere at bakke dem op, siger Helen Sørensen.

-Henrik Stanek er freelancejournalist.