Skal lærerne arbejde sammen med pædagogerne? Spørgsmålet var overskriften på den konference, som DLF havde indbudt kredsformænd og -bestyrelsesmedlemmer, herunder en del børnehaveklasseledere, til på Gammel Avernæs i sidste uge.

Jo, lærerne skal arbejde sammen med pædagogerne! Men som Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærerforening, sagde, da han skulle opsummere resultatet af diskussionerne på konferencen:

- Udgangspunktet for samarbejdet skal være skolens lovbundne opgaver, en formuleret fritidspolitik, børnenes behov og forældrenes ønsker og krav!

- Hvad er lærerne så bange for, spurgte næstformand i Skoledirektørforeningen, Knud Jensen fra Herning, som annoncerede et snarligt forslag til dannelsen af 'forandringens folkeskole'. En forandring, der blandt andet indebærer ønsket om en total integration af daginstitution og folkeskole fra treårsalderen, en overflødiggørelse af børnehaveklassen i sin nuværende form og et tæt samarbejde, lærere og pædagoger imellem. 'En fleksibel lokale- og personaleudnyttelse', som Knud Jensen kaldte det. Skoledirektørforeningen har udarbejdet et konkret forslag, 'Børn og Helhed', som man udsender i november. Knud Jensen undrede sig over en manglende dialog med Danmarks Lærerforening.

Formand for pædagogisk udvalg i DLF, Jørgen Stampe, sagde:

- Jo, vi ønsker at diskutere. Det er derfor, vi har arrangeret denne konference med nogle, der ikke bare snakker os efter munden. Det betyder uendelig meget, hvordan vores råvarer behandles før og efter skolen. Vi stiller op til den diskussion og vil gå konstruktivt ind i den. Vi tror på synergieffekten. At når to systemer bringes sammen, så opstår der noget nyt. En ny kombination af leg og læring.

Flere af deltagerne på konferencen havde erfaringer med lærer-pædagogsamarbejde. Nogle meget positive, andre det modsatte.

Blandt de sidste var formanden for Rødovre Lærerforening, Stig Winther Hansen, som kan henvise til rygende uenigheder med pædagogerne omkring den såkaldte Rødovre-model, hvor samarbejdet har stået sin prøve.

Ifølge Stig Winther Hansen gik øvelsen fra Rødovre Kommune i korte træk ud på, at pædagogernes arbejde i indskolingen skulle udvides på bekostning af den tolærerordning, man har haft i kommunen i flere år, og uden at der skulle afsættes tid til lærer-pædagogsamarbejdet.

- Det er her, min frygt ligger: At man fratager os nogle af mulighederne for tværfaglighed lærerne imellem. Jeg vil til enhver tid foretrække en lærer som ekstra hånd. For jeg er i tvivl om, hvad vi skal med pædagoger i undervisningen. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan bruge pædagoger som hjælp til at løse nogle problemer i visse klasser med behov derfor, og selvfølgelig er det en god ide, at læreren og pædagogen samtaler om barnet. Der skal bare afsættes tid til det. Man får det samarbejde, man betaler for, sagde formanden fra Rødovre til Folkeskolen.

Paul Hagh Petersen, Roskilde Lærerforening, frygtede ikke samarbejdet med pædagogerne:

- Men det kommer an på, hvilke motiver der ligger bag ønsket om en anden indskoling. Om det er hensynet til overenskomsten eller pædagogikken. Eller om det er hensynet til børnene eller skatteprocenten. Det er grunden til, at jeg ikke uden forbehold kan tilslutte mig tanker om ændrede politiske meldinger om børne- og ungdomspolitikken.

Leif Rygaard fra Herlev:

- Pædagogerne er der. Men grundlæggende er der det problem, at man i skolefritidsordningen ikke kan få timerne til at hænge sammen. Det er totalt urimeligt! Vi har i Herlev den holdning, at vi til enhver tid vil foretrække, at man bruger ressourcerne på lærere. Men vi vil aldrig modsætte os, at en anden faggruppe får forbedret deres arbejdsvilkår. Vi er ikke bange for pædagogerne. Vi er bare ikke overbeviste om, hvor kvaliteten i samarbejdet ligger. Erfaringerne viser, at dér, hvor samarbejdet vokser frem nedefra, udvikles gode samarbejdsformer. Men hvis det presses ned ovenfra, får man problemer.

Diskussionen er præget af en række myter og synspunkter, hvoraf en del har rod i oplevelser, der er subjektive og styrende for debatten, fastslog næstformand i BUPL, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk, Klaus Wilmann, da konferencen blev afsluttet med en paneldiskussion mellem ham, Jørgen Stampe og Randi Bøyesen fra DLF.

- Man spørger os, hvorfor vi ikke holder fast i det, vi har, og konsoliderer vores position på fritidsområdet. Hvorfor vil pædagoger blande sig i det, lærerne er i gang med? Det er et synspunkt, der får næring i opfattelsen af, at dagen er delt op i det sure slid og friheden, skolen og fritiden, sagde Klaus Wilmann og henviste til Per Schultz Jørgensen og Bo Ertmanns Greve-undersøgelse, der påviste, at børns venskaber og sociale relationer har afgørende betydning for deres succes i skolen. (Omtalt i Folkeskolen nummer 22)

- Pædagogers kompetence er alt for lidt værdsat i folkeskolen og vil i fremtiden være en meget mere dominerende enkeltfaktor i arbejdet i de første klasser. Når der er etableret et mere centralt og fagligt samarbejde, vil vi kunne tage fat på de strukturelle reformer, der vil give et helt andet billede af indskolingen end nu, mente Klaus Wilmann. Han erkendte, at børnehaven i alt for ringe grad har defineret klare pædagogiske mål:

- Derfor har arbejdet med at stimulere børns sproglige bevidsthed fået for lav prioritet i børnehaven. Og derfor skal vi have etableret en bedre overgang mellem børnehave og skole og udvikle pædagogiske metoder, der gør børnene i stand til at tage del i læseundervisningen på et andet niveau end i dag. Det afgørende for mig er, at vi forsøger at holde struktur og organisation adskilt fra den indholdsmæssige diskussion.

Randi Bøyesen, der repræsenterer børnehaveklasselederne i hovedstyrelsen, mente, at den manglende viden om hinandens kompetencer er en afgørende hindring for samarbejdet. Hun forklarede forskellen mellem børnehaveklasselederen og børnehave- og skolefritidsordningspædagogen på denne måde:

- Når man vælger at blive børnehaveklasseleder, vælger man at arbejde hen mod skolen og ikke imod skolen. Min opgave som børnehaveklasseleder er at lade barnet være meget barn, men at introducere det for den nye rolle, det er at være elev. Først den dag, vi ved, hvad hinanden laver, har vi et klart billede af vore kompetencer, og så kan vi begynde at snakke sammen.

- Alle elsker at lære noget, men alle hader at blive belært, kommenterede Jørgen Stampe.

- Hvordan får vi vendt det dilemma til en kvalitet i undervisningen? Ikke ved at reducere os selv til faglige lærere, der kun kan vores fagdidaktik.

- Det er vigtigt, understregede han, at lærere og pædagoger tør diskutere, hvor vi lapper over hinanden - og hvor vi kan støtte hinanden i at udvikle børns alsidige kompetencer.

Lars Nilsson fra Ballerup gav udtryk for en mistanke om, at BUPL ville ind i skolen for at få beskæftigelsen sikret fra klokken 8-12 - og få lidt bedre løn.

- Kan man ikke tænke sig, at de kvaliteter, pædagoger kan tilføre folkeskolen, kan klares ved at videreuddanne lærere, spurgte han polemisk.

- Man kan tænke sig så meget. Også at medlemmerne får mere i løn. Men ikke, at vi tager skolen som gidsel i dén proces, lød svaret fra BUPL - Klaus Wilmann:

- Hvis vi accepterer et nyt læringsbegreb, og at børns udvikling i bred forstand også er skolens ansvar, har vi et grundlag for at beskrive en ny lærerrolle, som rækker ud over de kompetencer, der er hos henholdsvis lærer og pædagog. Derfor er det naturligt for mig at se pædagoger som medspillere i et team de første år i skolen. Og i stedet for at være optaget af at definere grænser synes jeg, man skal se på muligheder. Forudsætningen for at få vendt nedgangsskruen i folkeskolen handler om at præsentere politikerne for nogle bæredygtige modeller. Så har vi et fagligt argument for at bede om økonomiske ressourcer til det.

Det affødte følgende kommentar fra Jørgen Stampe:

- Jeg er enig i, at det er et fælles problem for DLF og BUPL at få rejst en kompetent diskussion om, hvordan vi skaffer ressourcer til det samlede område. Det, politikerne præsenterer os for, er at bede os selv slås. Derfor vil det være dejligt, hvis vi i DLF og BUPL både på centralt og lokalt plan kan komme videre med at præsentere en brugbar model. Jeg må sige, det kniber fra begges side. I prøver at tillægge os nogle lærerroller, der er alt for snævre og ligner definitionen på en faglærer fra 50'erne, og I vil gerne hjælpe os til at blive mere kreative. Ellers tak, kreativiteten er allerede en integreret del af det at være lærer i dag, sagde Jørgen Stampe.

- Men jeg er ukuelig optimist, og det mener jeg, vi bliver nødt til at være, for ellers bliver vi kørt ned i fællesskab. Og så får vi ren pasning i institutionerne og faglære i skolen, sagde han.

Annette Wiborg er freelancejournalist.