»Størstedelen af alle børn har rigtig gode forudsætninger for at lære. Og det er ikke skolen, som skaber de forskelle, der er på børns læring. Tværtimod skubber skolen alle fremad i samme retning. Årsagen til forskellene findes i hjemmet«.

Sådan sagde professor Charles Desforges fra Exeter University i England i sit oplæg om forældrenes betydning for deres børns læringsresultater på en konference i Odense om skole-hjem-samarbejdet. Han har studeret et hav af undersøgelser om de faktorer, som påvirker børns læring. Og konklusionen er klar: Forældrenes sociale baggrund er ikke væsentlig. Langt den vigtigste faktor er forældrenes engagement i deres børns læring.

Forældreengagement tæller hele vejen

Charles Desforges' undersøgelse viser, at for børn i syvårsalderen har forældrenes engagement den allerstørste betydning for, hvem der lærer hurtigt, og hvem der sakker bagud. På dette tidspunkt har skolens og undervisningens kvalitet næsten ingen indflydelse på forskellene i børnenes evner. Når børnene er omkring 11, bliver skolens rolle mere markant, men det er stadigvæk forældrenes engagement, som har størst betydning for deres indlæring. Først når børnene er i 16-års-alderen, bliver skolens kvaliteter de væsentligste for at mindske forskellene mellem eleverne, men forældrene kan stadig gøre en forskel.

Nøgleordet er samtale

Forældres mulighed for at hjælpe deres børn til at blive bedre til at lære er uafhængig af uddannelse, indkomst og andre sociale faktorer. For det er ikke meningen, at de skal overtage funktionen som lærere, de skal bare snakke med børnene. Og det kan langt de fleste forældre klare, mener Charles Desforges.

»Det vigtigste, forældre kan gøre hjemme, er at tale med deres børn. Gennem samtale og diskussioner lærer børnene at respektere andres meninger og værdier, de bliver nysgerrige og får lyst til at lære mere«, forklarer han.

Skolen har et ansvar

At forældrenes indflydelse er så vigtig, betyder ikke, at lærerne kan lægge ansvaret fra sig.

»Lærerne har stadig den samme opgave, som de hele tiden har haft, og den skal de naturligvis udføre, så godt de kan. Men det er vigtigt at sige, at det ikke er den enkelte lærers personlige ansvar at få aktiveret forældrene. Det kan ingen lærer klare alene. Det kræver en indsats af hele skolen«, mener Charles Desforges.

Han foreslår, at man gør det til en del af skolens politik at få inddraget forældrene i forskellige aktiviteter, som kan udvikle deres lyst og evner til at deltage i deres børns læring.

Ikke et spørgsmål om andre børns evner

I Danmark har man på flere skoler med mange fagligt svage børn prøvet at fastholde og tiltrække resursestærke børn i et forsøg på at forbedre de svage børns indlæring. Charles Desforges vil ikke udelukke, at de jævnaldrende klassekammerater kan have en indflydelse på, hvor godt et barn klarer sig, men der er ikke noget i hans studier, som tyder på, at det har den store effekt.

»Det er ligesom med golfklubber, hvis du ikke allerede er medlem, kan du ikke være med. På samme måde ville fagligt dygtige børn heller ikke være 'med' i gruppen af andre fagligt dygtige børn, hvis ikke de netop var dygtige«, siger han.