Undervisningsministeriet afholder en række konferencer i forbindelse med projektet 'Folkeskolen år 2000'. Blandt dem er tre regionale konferencer om skolens pædagogiske servicecenter.

På den første afholdt i København var Søndervangskolen i Glostrup indbudt til at fortælle, hvordan deres omlægning fra skolebibliotek til pædagogisk servicecenter er foregået.

'Det har krævet plads og penge', fortalte skoleleder Ole Dyhr. Skolen stod foran en ombygning og havde sparet penge op til fornyelse af nogle faglokaler. Der var derfor basis for en kraftig udvidelse af biblioteksarealet. 400 kvadratmeter blev det til og en udgift på en halv million kroner. Ministeriets skolebibliotekskonsulenter hjalp med ideer til den praktiske indretning af det store areal.

Dermed var de ydre rammer i orden. Nu skulle der lægges en passende pædagogik ind. Lærerne blev spurgt, hvilke funktioner de mente, servicecentret skulle kunne klare, og ud fra det fandt man frem til en struktur med én hovedansvarlig og fem ressourcelærere. De sidste fik hvert sit område at tage sig af. Det blev: Drama - Digitale medier - Analoge medier - Design og layout samt Projektarbejdsformen. Hver af de fem fik tildelt 500 Ø-timer, der kunne anvendes ud fra brugernes behov og ønsker. Det kunne for eksempel være kurser for lærerne, undervisning af elever eller støtte i visse undervisningssituationer.

I alt blev servicecentret i skoleåret 98/99 tildelt 4.705 timer. Det er meget og kunne også kun lade sig gøre, fordi det er et udviklingsprojekt støttet af kommunen med 600 timer og af Undervisningsministeriet med 500 timer. Efter en femårig periode skal skolen klare sig selv, og allerede i år har man da også nedsat timetildelingen med godt 200 timer. Ud over udviklingsstøtten har skolen for at få tid nok blandt andet inddraget nogle tilsynstimer til foto, edb og medier samt nogle valgfagstimer i timeregnskabet.

'Min rolle er at skaffe de ressourcer og skabe de muligheder, der er nødvendige', sagde Ole Dyhr.

'Skolefritidsordningspædagogerne ønsker meget naturligt også at kunne bruge servicecentret, men det er jo lærertimer, der har betalt det. Så nu er den næste øvelse at finde ud af, hvordan man veksler pædagogtimer til lærertimer'.

Krav om ny lærerrolle

Søndervangskolens projekt understreger, at lederens rolle og betydning som inspiration og støtte er meget vigtig i forbindelse med udviklingen af det pædagogiske servicecenter. Det kom skoleleder Axel Bech også ind på i sit indlæg, hvor han fortalte om, hvordan man på en gammel skole i København, Øster Farimagsgades Skole, har arbejdet med denne omlægning.

Lederen skal først og fremmest sørge for, at de fysiske rammer er i orden. Men det er ikke nok. Udviklingen går hurtigt, så han skal hele tiden holde sig ajour med, hvordan brugerne og personalet synes, det fungerer.

'Som minimum kan det være ved en månedlig konference med personale fra servicecentret, hvor lederen er den lyttende og giver plads for medarbejderne', sagde han.

Også lærerrollen er i stærk udvikling. Én ting er, at de fysiske rammer for servicecentret er i orden, og at leder og personale i centret er motiveret. En anden ting er, om lærerne er indstillede på at bruge det og på at ændre deres pædagogik, mente skolebibliotekskonsulent Valdemar Duus. Eleverne skal i højere grad arbejde med selvstændige opgaver ud fra eget valg og egne interesser, og det stiller nogle nye krav til læreren. Hun skal ændre sin funktion fra at være ekspert og autoritet til at være rådgiver og vejleder.

Det har været kendt længe, men den ændrede lærerrolle blev ivrigt diskuteret af deltagerne på konferencen.-Susanne Andersen er freelancejournalist

En del af den nye lærerrolle må også være at finde ud af, hvordan de mange informationer, børnene zapper rundt i, bliver til videnLæreren kan ikke erstattes af en computer. En af mine fornemste opgaver er at være en person med holdninger, som eleverne kan forholde sig til. Det kan en computer ikke klare