'Statens aftale med kommunerne sætter fokus på folkeskolerne. De store årgange, der er på vej de næste par år, skal undervises under gode vilkår . . .'.

Sådan står der i regeringens forslag til finanslov, og det fortæller, at 'det er aftalt med kommunerne, at de kan bruge op mod 500 millioner kroner mere allerede fra 1999 til vedligeholdelse og udbygning af folkeskoler'. Det lyder fint. For selv om beløbet langtfra dækker behovet, så viser det, at man er opmærksom på, at der er sket alvorlige forsømmelser, som der nu skal gøres noget ved.

Men midt mellem de to citerede sætninger står så 15 ord, som sår tvivl om regeringens politik. Vil man den kvalitetsskole, som der tales om på møder og i pjecer? Den afslørende sætning lyder: 'Det er nødvendigt at undersøge, hvordan flere børn kan undervises af det samme antal lærere'.

Så se dog på folkeskolens virkelighed, fristes man til at råbe. For det er jo en realitet, at der, hvor der kommer mange nye børn til, er elevtallet allerede højt. To tilfældige eksempler illustrerer det meget godt: I sidste uge bragte Folkeskolen en reportage fra en 1. klasse i Tølløse, og i denne uge rapporteres fra en 1. klasse i Hyllinge. Elevtallet i de to klasser er henholdsvis 30 og 26!

I sidste uge citerede Folkeskolen også undervisningsministeren for at advare mod kampagner, der overbelaster skolen. Men hvis finansministeren vil presse mere hard core-undervisning ud af lærerne og putte flere elever i klasserne, så kan regeringen ikke samtidig mene, at 'de store årgange, der er på vej de næste par år, skal undervises under gode vilkår'.

På den anden side passer finanslovsforslagets ord godt sammen med den budgetkampagne, som mange kommuner har i gang for at skære ned på skoleområdet. Nu ved vi, hvad 'under gode vilkår' betyder.

-th