Strejkende lærere slipper for bod

Kalundborg-strejke var ulovlig, men forståelig, dømmer Arbejdsretten

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Læreres arbejdsvilkår kan blive så dårlige, at det er fuldt ud forståeligt, at de nedlægger arbejdet i et forsøg på at råbe arbejdsgiveren op. Derfor slipper ti lærere fra Kalundborg for at betale en bøde for en ulovlig strejke i august sidste år.

Lærerne strejkede i protest mod, at de i et halvt år havde måttet undervise fem elever med massive problemer i en barak på 48 kvadratmeter. Pladsen var så trang, at lærerne måtte bruge toilettet som depot, og når de skulle tale i telefon med psykologer, sagsbehandlere og elevernes forældre.

De fem elever fra 11 til 13 år blev akut placeret i barakken i februar 2001. Lærerne blev dengang stillet en ekstra pavillon i udsigt efter sommerferien. Alligevel solgte kommunen sine ledige pavilloner i løbet af sommeren, og så kunne lærerne ikke få at vide, hvornår de ville få bedre lokaler.

Strejken faldt i to omgange. Først strejkede lærerne en onsdag. Da de fortsat blev holdt hen med snak, nedlagde de arbejdet igen den følgende mandag og tirsdag. Arbejdsretten mente, at der var tale om en systematisk aktion, da arbejdsnedlæggelserne byggede på det samme forhold. Derfor stod lærerne umiddelbart til en bod.

Viste god vilje

Men retsformanden benyttede sig af en sjældent brugt paragraf i arbejdsretsloven, som siger, at man ikke skal idømmes en bod, hvis arbejdsnedlæggelsen skyldes trivselsmæssige forhold, som modparten bærer ansvaret for. Retsformanden fastslog, at lærerne havde vist deres gode vilje, da barakken blev stillet op, men at både kommunen og lærerne betragtede det som en midlertidig løsning. Arbejdsretten fastslog desuden, at lærerne kunne opfatte kommunens svar på den første strejke som 'at slå i en dyne'. Derfor var det forståeligt, at de reagerede ved at nedlægge arbejdet en gang til.

Kredsformand Reinhard Werner fra Vestsjællands Lærerkreds kalder dommen for pragtfuld.

'Kalundborg Kommune behandlede lærerne med dyb arrogance. Reelt fik de at vide, at de skulle passe deres arbejde og lade være med at forstyrre embedsmændene på rådhuset. Men lærerne bad blot om at få at vide, hvornår de fik ordentlige arbejdsforhold. Så snart de fik en dato, var de tilfredse og genoptog arbejdet. Mere skulle der ikke til', siger Reinhard Werner.

Løsningen blev, at kommunen byggede nogle lokaler om i en fast bygning 50 meter fra barakken, og der har lærerne undervist siden oktober sidste år.

Henrik Stanek er freelancejournalist