Spørg Leif, jeg har opgivet at følge med'.

Sådan lyder svaret, hvis man spørger pædagog Karsten

Hansen, hvordan hans arbejde nu er organiseret. Halvandet år efter,

at der faldt en afgørelse i en voldgiftsag om pædagoger i

Leg og Lærings-projektet i Skive, er det afgjort, hvordan den skal

omsættes til praktisk virkelighed. Men det er blevet et stykke indviklet

bureaukrati. Derfor henviser Karsten til Leif Primdal, formanden for Skiveegnens

Lærerkreds, som har talt med kommunen på vegne af oprindelig

20 børnehaveklasseledere i sagen.

For Karsten Hansen er det vigtigste, at han fortsætter med at arbejde,

som han hele tiden har gjort. Det vil sige med den samme løn og

i et selvstyrende team sammen med de lærere, der underviser i de

yngste klasser på Brårup Skole i Skive. Det er han glad for.

Han har efter eget udsagn intet mindre end verdens bedste job.

Men rent ansættelsesmæssigt ser det broget ud efter dommen.

Karsten Hansen er nemlig nu udstyret med to ansættelsesbreve. Et

som pædagog for de timer, hvor han ikke underviser. Her er han ansat

efter BUPL's overenskomst. Og et som faglærer for de timer,

hvor han underviser efter DLF's overenskomst.

Han har flest timer som underviser, og derfor er han organiseret i DLF.

Det kan han dog ikke være helt sikker på at fortsætte

med. For det kommer an på en konkret optælling af timer hvert

år, hvor han skal organiseres næste år.

Svært at vurdere

I praksis er det meget svært for Karsten og hans skoleinspektør

Jette Præstholm at vurdere, præcis hvornår han underviser,

og hvornår han er pædagog. For de selvstyrende team på

Brårup Skole tilrettelægger selv dagene.

'Vi kan skifte rundt på funktionerne undervejs. Forskellen

på mit og lærernes arbejde er, at det er lærerne, der

har hovedansvaret for tilrettelæggelsen af det faglige, mens jeg

har hovedansvaret for blandt andet det sociale. I praksis kan vi godt

lappe ind over hinandens områder. Lærerne tager jo også

sociale og kreative ting med i deres undervisning, og jeg kan godt arbejde

videre med noget matematikundervisning', siger Karsten Hansen.

Jette Præstholm, mener, at det værste resultat af debatten

om, hvordan pædagogerne skal arbejde, er, at det forstyrrer arbejdsglæden.

'Det er ærgerligt, at det er kommet til at blive en kamp mellem

to fagforbund. Vi vil gerne lave skoleudvikling. Og ligeværdige

lærere og pædagoger er helt afgørende for, at det kan

lykkes. Der kan ikke være et a-og et b-hold, fordi vi gerne vil

have de kvaliteter frem, som begge uddannelser repræsenterer. Derfor

er det nødvendigt at ansætte stærke pædagoger,

som hviler i deres faglighed, så de ikke bare tilpasser sig lærerkulturen.

De er personligheder hver især. De skal ikke være en slags

b-medarbejdere', siger hun.

Hun vil fremover tænke sig om to gange, før hun ansætter

pædagoger, som ikke kan blive børnehaveklasselærere.

Så hellere en ekstra lærer, siger hun.

Tilfældigheder

Administrativt er det et kæmpe arbejde at finde ud af, hvor hver

enkelt har flest timer. Jette Præstholm kan fremvise flere ringbind,

hvor hun har talt pædagogernes timer op. Der hører ingen

skolefritidsordning til skolen. Derfor ligger alle pædagogernes

timer i skoletiden.

'Det er næsten tilfældigheder, der afgør, om

de havner det ene eller andet sted. Når man arbejder i selvstyrende

team, er det noget vrøvl at tale om eneansvar eller ej. Jeg har

talt alle Karstens krydstimer sammen - der, hvor han arbejder sammen

med en lærer. De skal tælle som pædagogtimer, uanset

om han arbejder selvstændigt med en gruppe børn i et rum

for sig selv eller sammen med læreren. Vi skal regne frem over tre

år, for vi arbejder i en rotation, hvor man er i børnehaveklasse,

1. klasse og 2. klasse. Det betyder, at jeg er nødt til at forudsige,

hvor mange timer Karsten vil få de næste to år, og så

få ham indplaceret efter det. Det samme skal jeg så gøre

til næste år', siger Jette Præstholm.

Hun mener, at hun i fremtiden kun vil ansætte så mange pædagoger,

at de kan blive børnehaveklasseledere - hvis hun selv kan

vælge.