Da Erasmus Montanus han sagde:

'I tror, at som en flad pandekage

er vor jord, men den er som en kugle!' - Ja, da grinede alle en smule.

Siden hen er der sket et og andet.

Unioner er nu blevet dannet.

Verdenskrige er slut, og den kolde

krigs afgrænsning ku' heller ej holde.

Fogh han sidder nu i formandsstolen,

og om EU skal læres i skolen.

Jo, der sker dælme ting her i verden,

og vi må følge med i dens færden.

Over tavlen der hænger jo snore,

som man trækker i - Men, ih du store,

for man tildækkes næsten af støvet,

som nu daler. Det har I nok prøvet.

Men omsider får man hevet nedaf,

og den slags kan man godt blive ked af.

Dét Europa, som ved tavlen hænger

på et kort, findes slet ikke længer'.

Der er nemlig Tjekkoslovakiet

som et helt land, før det blev bekriget.

Der er også Sovjetunionen

og et Østtyskland bag bastionen,

og Berlin, som er delt i to dele,

og forsigtigt må man li'som skele

til vort fædreland. Ups, mon det ses, vi

skam også engang havde Slesvig?

Man forsøger at holde grimassen,

og en undren sig breder i klassen, mens den viftende pegepind sænkes.

Jo, man kommer til kort - og der tænkes

på Erasmus, der efter udvandring

havde set verdenen i forandring.

Her står verdenen stille på ruller,

og igen trækker man på sin skulder,

si'r til klassen: 'Gæt jer til en hob af

lande. Det er det nye Europa!'

Fru Fischer