Udvikling i fællesskabet

Eleven skal lære at være sig selv, uden at det går ud over resten af flokken, mener Bodil Larsen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Eleverne vil være godt rustede til resten af livet, hvis de tør stå ved deres meninger og synspunkter. Derfor skal de lære at sætte ord på deres tanker og følelser. Men de skal også være parate til at lære af hinandens erfaringer.

'Eleverne skal prøve at være sig selv, men de skal være det på en måde, så det ikke går ud over resten af flokken. De skal lære at tage hensyn til hinanden', siger Bodil Larsen fra Birkemoseskolen i Korsør.

Hun har været lærer i 28 år og underviser først og fremmest i dansk. Det sker dagligt, at hun må begynde sin undervisning med at løse en konflikt, fordi en eller flere elever er kede af det - ikke mindst i den 4. klasse, hun er klasselærer for.

'I dag er børn ikke gode til selv at løse deres uoverensstemmelser, og med 23 elever i klassen fylder konflikterne meget, men selv om vi bruger meget undervisningstid på at få det sociale til at fungere, så indeholder konflikterne mange danskfaglige elementer. Ofte handler de tekster, vi læser, jo netop om det gode og det onde. Og når først elevernes egne konflikter er løst, så går de til den. Når jeg viser dem interesse, så gider de også godt bogen'.

Bodil Larsen er meget omsorgsfuld, også over for de elever, der gang på gang irriterer resten af klassen.

'Jeg kunne let skælde dem ud, hver gang de gør noget galt, men børn reagerer positivt, hvis vi voksne taler med dem og gør konflikten mere blød. Det koster selvfølgelig nogle kræfter, men når jeg kommer ind bagved, kan jeg se, at der er nogle årsager til, at eleverne reagerer, som de gør. Det ender altid med, at jeg kan forstå dem'.

Fortælling giver styrke

Bodil Larsen arbejder bevidst på at få sine elever til at fortælle om sig selv, fordi det styrker både fællesskabet og den enkelte elev.

'En tekst i dansk vil tit minde eleverne om noget, de har været ude for, og som de bare må fortælle om. På den måde giver de udtryk for, hvem de er. Så går snakken, og de finder ud af, at andre måske tænker på samme måde. Ud af det springer der et værdifuldt fællesskab. Det er vigtigt at være en del af noget, for at eleverne kan pudse sig selv af og udvikle deres personligheder'.

Hun venter ikke altid på elevernes spontane reaktioner på en tekst. Hun iscenesætter også samtaler blandt dem, for eksempel to og to. Den ene skal for eksempel fortælle om det værste, hun har oplevet, mens den anden skal lytte. Siden bytter de roller. På den måde lærer de nye sider af hinanden at kende.

'Måske finder de ud af, at 'hende den lille søde' også kan noget vildt, og det kan hjælpe hende til at komme ud af sin rolle. Åbenheden betyder også, at de får tillid til hinanden. Undervisningen bliver mere spændende, når eleverne kan sætte indholdet i relation til sig selv'.

De dygtige har et ansvar

Med 23 elever i klassen er det umuligt at nå rundt til alle i løbet af en lektion. Alligevel føler Bodil Larsen, at hun engagerer sig i alle sine elever - også selv om hun yder mest hjælp og opmærksomhed til de svageste.

'Det er umuligt at behandle børn ens, men jeg prøver at give dem så meget som muligt ud fra deres forudsætninger. Så i stedet for at stå og fortælle en masse selv, overlader jeg det til de dygtigste at sige så meget som muligt. På den måde kommer de på banen, og så kan de bedre finde sig i at sidde lidt alene, når de skal arbejde selvstændigt. Man kan sige, at jeg gør dem medansvarlige for at motivere sig selv'.

Bodil Larsen er mest hos de svageste elever, så hvis de dygtigste går i stå, må de komme til hende. Men hun holder selvfølgelig øje med dem, og hun føler, at der ligger en indforståethed mellem hende og de dygtige elever.

'Jeg er ofte i øjenkontakt med dem, og selv om det går hurtigt, så håber jeg, de føler, at jeg ikke er ligeglad med dem. Jeg kræver meget af dem, når jeg forventer, at de skal få lavet arbejdet selv. Men det modner dem, og i 3. klasse begynder de at tilbyde deres hjælp til de andre elever i klassen', siger Bodil Larsen.

Hun mener, at fremgangsmåden er fuldt forsvarlig. Alligevel kunne hun godt tænke sig mere tid til den enkelte elev.

Du kan læse alle 11 idealer på Lærerforeningens hjemmeside, www.dlf.org

Henrik Stanek er freelancejournalist

Idealer for menigmand

I artikelserien om, hvordan menige lærere lever op til idealet om den perfekte lærer, handler det denne gang om det tredje og fjerde ideal:

3. Læreren vil i sit virke som underviser, opdrager og vejleder stræbe efter at fremme den enkelte elevs værdifulde vækst og udvikling som menneske.

4. Læreren vil med samme engagement påtage sig medansvaret for hver enkelt elevs opdragelse og undervisning.

Her på siden fortæller Bodil Larsen fra Birkemoseskolen i Korsør, hvordan hun får idealerne til at hænge sammen med hverdagen. Selv har du måske en anden indgangsvinkel. Den kan du fortælle om under 'net-debat' på bladets hjemmeside, www.folkeskolen.dk

Artiklen om de to første professionsidealer blev bragt i Folkeskolennummer 34.