Mange skoleledere har ikke en klar opfattelse af, hvad det vil sige at lede lærerne, så undervisningen bliver bedre. Det viser en helt ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, som efterlyser massiv uddannelse af lederne og et kodeks for, hvad god skoleledelse er.

»Der er megen vildrede og usikkerhed om, hvordan skoleledelse skal opfattes og udøves, og det gælder både blandt skolelederne selv og i kommunerne«, siger Steen Hildebrandt, professor i organisation og ledelse ved Handelshøjskolen i Århus og formand for den gruppe, der har stået for evalueringen af skoleledelse.

Vildreden er delvist historisk betinget, men kommunerne bærer også en portion af ansvaret.

»Mange skoleledere er fra en tid, da der ikke blev talt om ledelse i skolen. Derfor er de usikre på, hvilke krav det stiller til dem at være ledere. I loven står der kun, at skolelederen har det øverste ansvar, men hverken KL eller Undervisningsministeriet har beskrevet, hvad det betyder«, siger Steen Hildebrandt.

Mange skoleledere har alt for stor frihed til selv at sætte retningen for deres skoler, viser evalueringen.

»Det er ikke nok, at skolelederen får en pose penge og ellers kan ringe til forvaltningen, når noget går galt. Skolen bør være en del af en samlet organisation med en klar politisk retning, men nogle kommuner giver deres skoleledere for lang snor. Det kan de ikke bruge til ret meget. Lederne skal have referencepunkter at støtte sig til. Kravene til skoleledelse er så store, at skolelederne har behov for at have en ledelse over sig, så de ved, hvor de skal styre skolen hen«, siger Steen Hildebrandt.

I Lederforeningen genkender formand Jens Færk billedet af kommuner, der ikke er tilstrækkeligt bevidste om de mål, skolerne skal nå.

»Kommunerne tror, det er nok at forholde sig til de centrale trin- og slutmål, men nu skal de udarbejde kvalitetsrapporter, og hvis de ellers går til den opgave med udvikling for øje og ikke som kontrol, vil der ske en bevægelse i den rigtige retning«, siger Jens Færk.

Kodeks for god skoleledelse

Evalueringsgruppen efterlyser et kodeks for, hvad god skoleledelse er. Ikke som et regelsæt, men til inspiration.

»Kodekset skal formulere, hvad der karakteriserer god skoleledelse og godt samarbejde i ledelsen, og det skal anbefale ledelsesredskaber, og hvad skolelederen bør bruge sin tid på. Det vil så være op til skolerne enten at følge kodekset eller forklare, hvorfor de ikke gør det. På den måde sikrer man, at ledelsen, skolebestyrelsen, lærerne og forvaltningen har forholdt sig bevidst til spørgsmålet om ledelse«, siger Steen Hildebrandt.

Jens Færk er enig.

»Det er ikke nok, at vi tror, vi ved, hvad god skoleledelse er. Ved at beskrive det bliver vi mere bevidste, og der vil opstå større respekt om, at en leder også skal træffe ubehagelige afgørelser«, siger Jens Færk.

Evalueringsrapporten anbefaler, at KL og Undervisningsministeriet tager initiativ til kodekset, men Steen Hildebrandt understreger, at der skal inddrages skoleledere og eksperter i ledelse og måske også ledere fra den private sektor. Jens Færk melder sig klar.

»I den nye Skoleledernes Fællesrepræsentation er vi allerede i gang med at se på, hvad vi forstår ved strategisk ledelse, ledelse af pædagogiske processer og personaleledelse. Og ikke mindst: Hvad betyder den personlige ledelsesstil?« siger han.

Mere fart på uddannelse

Et kodeks gør det ikke alene. Skolelederne skal også rustes bedre til at varetage deres opgaver.

»Vi kan ikke forvente, at skoleledere skal kunne lede i en verden, der hele tiden forandrer sig, uden massiv uddannelse. Igen må kommunerne tage initiativet og stille krav til lederne om, at de uddanner sig, både når de bliver ansat og løbende igennem karrieren«, siger Steen Hildebrandt.

Skolelederne skal trænes i ledelse og kende til teorier og forskning om ledelse.

»Alle ledere bliver bedre, når de har et begrebsapparat om ledelse, når de drøfter ledelse, og når de udveksler erfaringer om ledelse. Den bevægelse er allerede i gang, men den skal have mere fart på«, siger Steen Hildebrandt.