Kommunerne bør spare på specialundervisningen. Det er et centralt budskab i den 'Aftale om kommunernes økonomi i 2003', som Finansministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) indgik forleden.

'Men kommunerne kan i forvejen skrue op og ned på specialundervisningen, som de vil - og har i de senere år faktisk skruet mere ned end op - så der er for så vidt ikke noget nyt i det', siger konsulent i DLF, Thomas Seeberg.

'Når det nu kommer med i den kommunaløkonomiske aftale, kan det skyldes, at KL har brug for et alibi'.

'Kommunerne kan nu sige til lærere, PPR-personale (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og ikke mindst de forældre, der presser meget hårdt på, at det er finansministerens skyld, at kommunerne er nødt til at skære i specialundervisningen'.

I 'Aftale om kommunernes økonomi i 2003' står der således, at 'regeringen og KL er enige om, at der er behov for at bremse væksten i udgifterne til specialundervisning ved blandt andet at øge rummeligheden i den almindelige undervisning'.

Tilmed er Finansministeriet og KL blevet enige om at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, der allerede inden jul skal 'komme med forslag dels til at opnå øget rummelighed, dels til modeller, der kan sikre en bedre udgiftsstyring på området'.

Lønudgiften per elev skal ned

Men nedskæring i specialundervisning er kun et af de greb i aftalen, der skal neutralisere udgifterne til de 10.000 ekstra elever, som skolerne modtager næste år.

'Lønudgifterne per elev (skal) nedbringes, hvilket i mange tilfælde kan indebære, at kommunen må ændre det ressourcetildelingsprincip, der hidtil har været anvendt', står der således i aftalen.

Også holddannelser kan nedbringe lønudgiften per elev.

'For at styrke fagligheden og give kommunerne bedre muligheder for at imødegå det demografiske udgiftspres sigtes der gennem regelforenklinger på at give bedre mulighed for holddannelser på tværs af klasser og klassetrin blandt andet via en faseopdelt skole', hedder det i et særskilt bilag i aftalen, der har overskriften 'Forståelse på folkeskoleområdet mellem KL og regeringen'.

Den fælles forståelse indbefatter desuden, at eleverne i de små klasser skal have en time mere i dansk og matematik, at engelsk gøres obligatorisk i 3. klasse, og at historie og naturfag styrkes.

Mod på denne måde at styrke fagligheden - som er et valgløfte fra regeringen - får kommunerne 'mere fleksible rammer for skolevirksomheden', der kan understøtte 'kommunernes mulighed for at imødegå det demografisk betingede udgiftspres'.

Flere af tiltagene i det særskilte bilag kræver imidlertid ændringer af folkeskoleloven, og undervisningsminister Ulla Tørnæs vil allerede inden sommerferien indkalde først de gamle forligspartier til et møde og siden eventuelt Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

Samtlige uddannelsesordførere har udtrykt fortørnelse over, at de først bliver inviteret til forhandling, efter at regeringen har udmøntet sit lovændringsprogram i en kommunaløkonomisk aftale. Også DLF undrer sig.

'Regeringen spiller efter min mening hasard med folkeskolen. Først blev folkeskoleforliget tilsidesat, og nu er parterne omkring skolen sat uden for indflydelse', siger næstformand Stig Andersen.

De samlede kommunale udgifter må vokse med 800-900 millioner til næste år svarende til mindre end én procent.

Folketingets finansudvalg har 'Aftale om kommunernes økonomi i 2003' - som kan læses på www.finansministeriet.dk - til godkendelse på tirsdag.