Der er behov for mindst 40 milliarder de kommende seks år, hvis alle landets folkeskolebygninger skal bringes op til tidssvarende standard, er Danmarks Lærerforening enig med forældreorganisationen Skole & Samfund om. Med sidste uges forlig mellem Finansministeriet og Kommunernes Landsforening har kommunerne fået mulighed for at tage fat på at genoprette bygningernes tilstand.

Kommunerne har fået lov til at bygge og renovere skoler for tre en halv milliard i år 2001 og tre en halv millard i år 2002. Meningen er, at kommunerne selv skal finansiere den ene halvdel af byggeudgiften, den anden halvdel kan lånefinansieres. Dertil kommer en lånedispensationspulje på en halv milliard til yderligere lån til folkeskolerenovering i særlig økonomisk betrængte kommuner, der ikke selv kan skaffe halvdelen af byggeudgiften.

'Det er godt, at lånemulighederne nu sættes op - dermed kommer de til at svare til, hvad kommunerne havde søgt om at låne sidste år. Det vil så vise sig, om det er nok', siger DLF's formand Anni Herfort.

'Det, jeg kan være ked af, er, at man ikke har taget højde for det forslag, vi gav sammen med Skole & Samfund, nemlig at kommunerne skulle have mulighed for en samlet planlægning over for eksempel seks år. I stedet for at kunne planlægge skolerenovering og byggeri i etaper risikerer vi nu at få nogle halvfærdige løsninger'.

Der er også i aftalen - præcis som sidste år - lagt op til, at kommunerne netop på folkeskoleområdet kan tillade sig at gå ud over den generelt fastsatte ramme for udgiftsstigninger på en procent, idet man erkender, at antallet af børn under skolealderen nu er faldende, mens det store udgiftspres ligger i det stigende antal børn i skolealderen.

'Det er nødvendigt, at kommunerne tager det budskab alvorligt, for én procents stigning er slet ikke nok, når elevtallet stiger to-tre procent', siger Anni Herfort og understreger, at kommunerne ikke kan tillade sig at læne sig tilbage, blot fordi der er kommet penge til skolerenovering og mere informationsteknologi.

Fleksibel skolestruktur

Et andet element i aftalen mellem kommunerne og regeringen er gennemførelse af forsøg med fleksibel skolestruktur. Emnet var på dagsordenen allerede ved økonomiforhandlingerne sidste år, hvor der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle se på mulighederne. Nu er der så enighed om at afdække, hvor stor interesse der er i kommunerne for en mere fleksibel skolestruktur.

Anni Herfort er meget glad for, at man netop vil vurdere behovet - for det er ikke hendes indtryk, at ret mange kommuner har benyttet sig af de eksisterende muligheder for at søge dispensation til for eksempel at samle flere skoler under én skoleledelse og en skolebestyrelse, som blandt andet Vissenbjerg Kommune på Fyn har søgt om lov til. Desuden vil der blive åbnet for forsøg - især i landdistrikter - med dagpasningstilbud, altså vuggestue/børnehave i forbindelse med skolefritidsordning. Danmarks Lærerforenings pædagogiske udvalg er åben over for sådanne udviklingsforsøg i kommunerne, men næstformand i udvalget Anders Bondo Christensen siger: 'For det første er det vigtigt at fastslå, at udgangspunktet for os er én skole, én skoleledelse. Måske kan det være interessant med fælles ledelse ved meget små skoler - men man kan jo have en mistanke om, at Kommunernes Landsforening tænker i økonomi og knap så meget i kvalitet. Og det er selvfølgelig vigtigt for os, at man ved evalueringen af forsøgene kigger på, om det har betydet bedre kvalitet i tilbudet. Jeg har svært ved at se det - men selvfølgelig kan effektivisering og bedre udnyttelse af ressourcerne betyde, at der frigøres nogle ressourcer til at øge kvaliteten'. Han stiller sig også skeptisk over for, om det bliver nemmere at få ledere til de små skoler, hvis de 'kun' skal være afdelingsledere under en fælles skoleledelse.

'Men det er sådan noget, der nu kan blive afprøvet', siger han og tilføjer, at det er vigtigt, at man sikrer, at forældrenes og medarbejdernes indflydelse bevares, og at eksempelvis pædagogisk råd fortsat fungerer på den mindre skole. Han mener også, at dagtilbud i forbindelse med skole og skolefritidsordning kan være relevant i de tyndt befolkede områder - men ikke med en daginstitutionspædagog som øverste leder:

'Som der står i det fælles papir mellem Kommunernes Landsforening og 'En skole på vej', så er skoleledelsens indsats af markant betydning for skolens udvikling og realisering af folkeskoleloven. Selvfølgelig skal det være en læreruddannet, der skal realisere folkeskoleloven. Hvem ellers?'