Skoleledere skal afvæbne forældre

Københavns Kommune opfordrer skole­lederne til at gå i dialog med forældre til enkeltintegrerede elever for at undgå klager over manglende støtte. Det sker under trussel om økonomisk afstraffelse

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Inden forældre begynder at skyde vildt med anklager om manglende støtte til deres enkeltintegrerede barn, bør skolelederen tage en snak med dem om, hvad lærerne gør for at hjælpe barnet. Det får antallet af klagesager til at falde markant, viser en rapport fra Rambøll Management udarbejdet til Københavns Kommune.

Men snak løser ikke alle problemer, for hvis forældrene alligevel klager og får medhold, skal skolen selv betale helt eller delvist for de støttetimer, eleven får bevilget i den forbindelse. Det kan få skoleledere til at holde sig fra overhovedet at indstille en elev til støttetimer, frygter Axel Bech, formand for Københavns Skolelederforening.

»Vi har fået at vide, at vi skal være varsomme med at søge om støttetimer, for så slipper forvaltningen for klager over afslag. Det oplever skolelederne som et stort pres«, siger han.

Det er fristende at lade være med at søge, erkender Steen Højstrøm, konstitueret leder på Sundbyøster Skole. Men enkeltintegrerede elever kan ikke fungere uden særlig hjælp.

»Når forældre får ret i deres klager, vidner det om, at lærerne og psykologen har gjort deres arbejde godt nok. Men det går ud over eleverne i den almindelige specialundervisning, for vi er nødt til at hente pengene til støttetimerne et sted fra«, siger Steen Højstrøm.

Selv om Axel Bech havde fået at vide, at der kun var penge til at støtte to af hans elever på Øster Farimagsgades Skole i dette skoleår, valgte han at søge til seks elever.

»Jeg var nødt til at løbe risikoen for, at skolen selv skulle betale, for det er elever, som tidligere blev indstillet til specialskoler og ikke kan nøjes med almindelig specialundervisning. Min professionelle vurdering skal ikke lide under økonomisk tænkning, for så bliver jeg utroværdig. Men der bør være klare regler, så vi ikke skal tage resurserne fra andre elever, som skal have særlig undervisning, selv om deres behov er mindre«, siger Axel Bech.

København er i gang med en større reform af sin specialpædagogiske bistand, som skal sende ti procent af den årlige udgift på 900 millioner kroner ud på skolerne. Men skolelederne ser ikke noget til pengene.

»Det ligner en skjult besparelse«, siger Axel Bech.

Ikke et spareprojekt

Det er det ikke, understreger kontorchef Lise Poulsen fra Kontoret for Støtte, Rådgivning og Sundhed, der forvalter reformen.

»Politikerne har lovet, at de vil bevare budgettet, men vi skal se, om vi kan få mere ud af pengene«, siger Lise Poulsen.

Københavns Lærerforening, KLF, støtter ideen om at omfordele støtten.

»Min bekymring går på, om politikerne holder deres løfte. Men der er ingen tvivl om, at resurserne kan udnyttes bedre«, siger KLF's formand, Jan Trojaborg.

Kommunen vil gøre op med holdningen om, at vanskelige elever per automatik skal på specialskole.

»Vi har en meget høj udskilningsprocent, men nogle elever bør vi kunne rumme i normalskolen. Derfor vil vi give lederne flere penge i hånden, så de kan vælge at købe støttetimer eller hjælpe med andre løsninger«, siger Lise Poulsen.

Indtil det sker, står skolelederne i et frygteligt dilemma, mener Jan Trojaborg.

»Det er reelt at gøre opmærksom på det faktiske behov ved at søge timer til alle elever, der har brug for støtte. Men lederne skal også have deres eget økonomiske system til at hænge sammen. Embedsmændene ved godt, at problemet skal løses, så forhåbentlig står vi i et vadested«, siger han.

Støtte behøver ikke være timer

Sidste år skilte København sig klart ud fra andre kommuner med 82 sager hos Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Derfor har kommunen været til møde med nævnet.

»Klagenævnet har belært os om, at vi skal gøre mere ud af at beskrive formålet, så forældrene ved, hvad vi vil med den støtte, vi tilbyder«, siger Lise Poulsen og pointerer, at specialpædagogisk bistand ikke altid behøver bestå af støttetimer.

»Det kan for eksempel være holddeling og supervision og uddannelse til lærerne. Vi vil gøre støttebegrebet større end blot timer, og vi skal inddrage forældrene så godt, at de kan se, at deres barn får støtte«, siger Lise Poulsen.

Skoleleder Jesper Fremming fra Dyvekeskolen har ikke haft klager, i de to år han er gået i dialog med forældrene.

»Jeg forklarer forældrene, at de ikke har privat ejendomsret over støtten, men at undervisningen kan foregå på hold med to-tre elever eller med én støttelærer til to elever i klassen. Vi skal have de begrænsede resurser til at strække så langt som muligt«, siger Jesper Fremming.

Det er positivt, at lederne går i dialog med forældrene, mener Jan Trojaborg fra KLF.

»Vi må gå ud fra, at de ikke bare taler forældrene fra at klage, men forklarer, at de har sat noget i værk for at hjælpe deres barn. Ellers klager forældrene. Det er kedeligt, at skolelederne skal have vredet armen om på ryggen med en trussel om selv at skulle betale for støttetimerne, men det er åbenbart nødvendigt«, siger han.

Risiko for selvcensur

Lone Beyer, som er leder på Frejaskolen - en specialskole for børn med autisme - er med i tre af de fire grupper, som arbejder med reformen. Hun synes ikke, det er rimeligt at drive et skolevæsen med økonomisk afstraffelse af lederne. Men hun er enig i, at det er naturligt at inddrage forældrene. Det indebærer dog en risiko for selvcensur, advarer hun.

»Det er vigtigt, at lærere, ledere og psykologer melder klart ud, hvad de ser som den rigtige indsats over for et barn, i stedet for at udøve selvcensur, fordi man ved, der mangler tilbud og pladser i systemet. En troværdig rådgivning af forældrene om de muligheder, der er for at opfylde barnets behov, er formentlig den mest effektive indsats mod klager op i systemet«, siger Lone Beyer.

»Overføres udgiften for klager til skolen, kan det formentlig have indflydelse på antallet af indstillinger, og på i hvilken grad skolen formår at inddrage forældrene i processen« Rambøll Management i analyse af handicap- og specialområdet i København»Af den pædagogisk-psykologiske vurdering og skolens udtalelse skal fremgå, hvorledes undervisnings­differentiering, brug af holddannelse og så videre har været anvendt, og hvorfor denne bistand ikke er nok til at sikre elevens fortsatte udvikling« Københavns Kommunes handleguide om visitering af elever med behov for støtte i den overvejende del af undervisningstiden