Visionerne er ved at falde på plads hos den nye formand for Børnerådet, professor på Danmarks Lærerhøjskole, Per Schultz Jørgensen, som er meget opsat på at blande sig i debatten. Og så sent som den 26. maj blev han én af seks vismænd i Kompetencerådet.

Siden april har han haft til opgave at rådgive regeringen om fremtidens samfund for børnene.

Børnerådsformanden har travlt. Han er utålmodig, han er 65 år.

- Jeg har jo ikke de næste ti år til at arbejde i, siger han, da vi sidder på hans kontor mellem papirbunker, kimende telefoner og medarbejdere, som dukker op med nye beskeder.

Opdragelse og omsorg

Børnerådet blev oprettet i 1994, de første tre år som forsøg, og nu skal rådet ud over rådgivningen til regeringen følge og gøre udviklingen i børns opvækstvilkår synlige, som det hedder.

For Per Schultz Jørgensen handler de næste par år dog først og fremmest om at bidrage til en ny familiepolitik - og dermed en ny politik på skoleområdet.

- Lærerne skal være socialarbejdere og undervisningsmestre. Og de skal også være kulturformidlere. Endelig skal de være 'forældre', når de opdrager. Det er store krav at stille til lærerne. Derfor skal de have tilbud om efteruddannelse, som de ikke bør kunne sige nej til, mener Per Schultz Jørgensen.

En ny politik på skoleområdet er ifølge Per Schultz Jørgensen nødvendig, fordi det ikke længere alene er forældrene, som bærer ansvaret for børnene. Derfor står vi nu med den store udfordring at få opdragelses- og omsorgsopgaven formuleret mere klart og bevidst.

Per Schultz Jørgensen mener, at vi nu kan se tilbage på 30 års udvikling, hvor vi har løst det kvantitative problem. Børns pasning eksempelvis.

- Nu er vores udfordring den kvalitative del. Mere end 90 procent af småbørnsmødrene arbejder, og så kan de ikke klare hele det daglige ansvar. Når nogle børn er i hænderne på andre voksne i otte til ti timer om dagen, skal de voksne også være bevidste om det ansvar, de har, fordi de præger børnenes liv.

- Der er ingen, der ønsker et samfund, hvor kun det offentlige har ansvaret for børnene. Vi skal derfor finde en ny balance, hvor forældrene kan fastholdes på deres ansvar - samtidig med at uddelegeringen er et faktum.

Det er på baggrund af den udvikling, at Per Schultz Jørgensen understreger behovet for at ændre lærernes uddannelse og efteruddannelse.

- Udfordringen består i at give lærere og pædagoger bedre mulighed for at løse de nye opgaver, siger Per Schultz Jørgensen.

- Lærerne skal kunne deres fag. De skal kunne formidle - både til børn og til forældre. De skal være kommunikative. Ellers kan de ikke være nøglepersoner for børnene.

Supervision

- Og så er der den menneskelige del. Lærerne skal kunne arbejde med sig selv og relationen til andre mennesker, så de både kan give og få supervision. De skal kunne arbejde med et socialt felt i børnegruppen, lokalområdet og koblingen mellem de svage i samfundet over til ældreområdet og til vore institutioner og skole.

- Forudsætningen for at blive en god faktor i børnenes liv er, at lærerne udvikler sig selv samtidig, mener Per Schultz Jørgensen.

Selvværd

Per Schultz Jørgensen vil have skolen til at flytte sig - hurtigere end den allerede gør.

- Skolen skal udvikle sig fra en ensidig, snæver færdighedstænkning til en bredere kompetencetænkning. Det forældede, snævre kvalifikationskrav betyder, at vi alene er optaget af, om børn læser tidligt nok, og kan de andre færdigheder. Vi skal være optaget af det - men så er det også sagt. For det er ikke nok.

For den nye Børnerådsformand er 'den brede kompetenceudvikling' lige så vigtig som at tilegne sig de faglige færdigheder.

- Skolebørn skal udvikle sider, så de både kan tro på sig selv og tænke over sig selv. De skal kunne handle og ikke mindst kommunikere med egne følelser.

Handling bag ordene

Per Schultz Jørgensen erkender, at det lyder som noget, der er hørt før.

- Jo, og jeg kan fortælle, at det blev sagt første gang i 60'ernes 'Blå Betænkning'. Med den gamle Kresten Helveg Petersen som undervisningsminister. Da talte man om dannelse, demokrati og børns udvikling som mennesker. Skolen har siden bevæget sig i den retning. Nu skal vi have visionen reformuleret og forstærket.

Per Schultz Jørgensen håber, at der allerede kommer et udspil på det familiepolitiske område i juni - og i de kommende år på skoleområdet.

- Der skal handling bag ordene. Undervisningsministeriet skal også- formentlig inden for en kortere årrække - i gang med en ny læreruddannelseslov. Den læreruddannelseslov, som får virkning fra 1. august, kan ikke holde i længden. Den er forældet, inden den er begyndt. Den lov har slet ikke fat i den brede lærerkompetence.

Farvel til enelæreren

Børnerådsformanden forudser, at en ny type efteruddannelse kan virke som en rød klud for de lærere, der i over 25 år har undervist på deres egen måde.

- Der skal tilbydes massiv efteruddannelse, som skal være indeholdt i lærergerningen. Der skal opbakning og støtte til de lærere, som hver dag står over for børnegrupper med tunge problemer. Det kan vi ikke løse inden for de nuværende rammer.

- Skolen er ikke gearet til at tage sig ordentligt af børnene. Som en kollega for nylig udtrykte det: 'hvorfor taler undervisningsministeren ikke med sin kollega i Socialministeriet?' De to ministre skal tale sammen. Vi skal samle det sociale, kulturelle og undervisningsmæssige, mener Per Schultz Jørgensen.

- Vi skal også have tilbud, der henvender sig til lærerteamet - ikke til individet. For eksempel et tilbud til de tre til fire lærere, der arbejder sammen om en klasse. Hele teamet skal på kursus sammen. Og det skal dreje sig om menneskelig udvikling.