Hverken socialdemokraten, venstremanden eller den konservative vil spare på folkeskoleområdet. Den rigtige klassestørrelse er 18-20 børn, der skal ikke lukkes små skoler, og når elevtallet stiger, skal skolen have tilsvarende flere ressourcer.

Sådan svarer de fleste -uanset hvem man spørger. Barnløse er enige med forældre, der har børn i folkeskolen eller i privatskole. Det store flertal af erhvervsdrivende, funktionærer og arbejdere er enige. Det kan læses i en ny undersøgelse, som analysebureauet ACNielsen AIM afleverede til Danmarks Lærerforening før pinse.

Nej til større klasser

Otte ud af ti interviewede mener, at det er dårligt eller mindre godt at sætte flere elever i klasserne. Og ingen af partierne får støtte fra deres vælgere til højere klassekvotienter. 85 procent af regeringens vælgere er imod flere børn i klasserne, og hos Venstres og De Konservatives vælgere er henholdsvis 77 og 72 procent imod.

Det samme mener 84 procent af Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis vælgere. Hos Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er 94 procent imod flere børn i klasserne, og 79 procent er det hos Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet.

Hvis kommunerne vil spare ved at lukke små skoler, får de et massivt flertal imod sig, uanset hvem der vil gennemføre lukningerne, viser undersøgelsen.

Mest imod er Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti, Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet, hvor 83 procent af vælgerne mener, at det er dårligt eller mindre godt at lukke små skoler. Hos Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er otte ud af ti imod. Regeringspartiet har 79 procent modstandere, Venstre 74 procent og De Konservative 60 procent.

Heller ikke når de udspurgte får flere svarmuligheder, er der tvivl.

- Hvem er De mest enig med, spurgte AIM. A siger, at når elevtallet stiger, så skal bevillingerne stige tilsvarende. B siger, at folkeskolen skal løse opgaven inden for den bestående økonomiske ramme.

73 procent var enig med A, og 21 procent med B. Som ved alle øvrige spørgsmål holder tendensen uanset partifarve. Mens 77 procent af regeringens vælgere mener, at pengene skal følge elevtallet, mener 67,5 procent det samme hos Venstre og De Konservative.

Højst 20 i klassen

AIM har også spurgt, hvor mange børn der 'i almindelighed' bør være i en klasse, når man ved, at der kan spares ved at hæve klassekvotienten.

Svarene går også dér på tværs af alder, uddannelse og partifarve. 47 procent af de udspurgte mener, at 18 til 20 elever er det rigtige tal. Blandt forældre med børn i folkeskolen og blandt selvstændige erhvervsdrivende er der endnu flere, der peger på den klassestørrelse, idet hele 59 procent i disse to grupper mener, at 18-20 i almindelighed er en god klassestørrelse.

Blandt venstrefolk og konservative er det henholdsvis 41 og 50 procent, der går ind for 18-20 elever i klassen, mens det blandt regeringens vælgere er 47 procent. Gennemsnitligt går 16 procent ind for 21 til 23 elever, 14 procent mener, at der kan være op til 26 elever, og 12 procent af de interviewede mener, at der almindeligvis bør være 15 til 17 elever i hver klasse.

Statsministeren må vælge

- Poul Nyrup må vælge, lyder kommentaren fra DLF's formand, Anni Herfort.

- Før Folketingsvalget sagde statsministeren flere gange, at vi ikke får løftet uddannelsessystemet, uden at det koster flere penge. Det samme siger Socialdemokratiets skoleordfører, Hans Peter Baadsgaard. Men i Finansministeriet mener man, at skolen har penge nok. Poul Nyrup må altså vælge, og jeg synes, at valget er indlysende. Folkeskolen har brug for et kvalitetsløft, derfor er der brug for flere ressourcer.-th

Undersøgelsen

Analysebureauet 'ACNielsen AIM' har talt med 957 personer, som udgør et repræsentativt udsnit af Danmarks befolkning. Det betyder, at både mennesker med børn i folkeskolen og mennesker med børn i privatskoler er repræsenteret, alle partiorienteringer, uddannelsesniveauer og beskæftigelsesformer er med. Undersøgelsen er gennemført som telefoninterview fra den 20. til den 26. maj, og bestilt af Danmarks Lærerforening.