Stadig flere lærere deltager i efteruddannelse, viser opgørelser udarbejdet af Lærerhøjskolens ni afdelinger. Gennem de sidste tre år har der været en støt stigning i aktiviteterne for både kurser og studier. Tallene viser, at stigningen på 50 procent i efteruddannelsen fra 1990 til 1994 er fastholdt og udbygget de seneste år.

Uddannelseschef på Danmarks Lærerhøjskole Chresten Kruchov kan ikke umiddelbart fåøje på kurser i menneskelig udvikling, som Børnerådets formand efterlyser.

- Det kan selvfølgelig ligge implicit i flere kurser. Kurser i kollegial supervision og lærersamarbejde er meget efterspurgte, fortæller Chresten Kruchov.

Han vurderer desuden, at der er langt flere lærere, som vil på efteruddannelse, end dem, der kommer det.

- Vi har ikke noget præcist tal på afslagene. Vi oplever, at skolelederne prioriterer forskelligt fra år til år. Og så bliver afslagene - eller de ansøgninger, som lærerne opgiver - kun registreret ude på skolerne og kun i begrænset omfang hos os, forklarer Chresten Kruchov.

Der er to væsentlige grunde til stigningen i aktiviteterne. Lærerhøjskolen er gået fra en finanslovsbestemt efteruddannelse til en aktivitetsbestemt taxameterstyring. Det betyder, at man nu bedre kan imødekomme skolers og kommuners kursusønsker. Det betyder desuden, at det er kommunerne, som sætter grænsen for ressourcerne til efteruddannelse.

Korte kurser med temaer hentet fra folkeskoleloven er mest populære. Det er kurser om undervisningsdifferentiering, projektopgaver, klasselærerfunktionen, tværfagligt samarbejde og nye fag som natur/teknik. Temaer fra den aktuelle skolepolitiske debat har også stor interesse for lærerne. Eksempelvis kurser i læsning, regning og matematik.