Er han så gammel? Det forestiller man sig slet ikke! Ja, han har jo godt nok også nået meget, den mand.

Sådan lyder en typisk kommentar om Poul Skov, som blev 60 år den 21. maj. Hvorefter der følger en masse positivt: højt respekteret, venlig, hjælpsom, grundigheden selv. Og så videre.

Poul Skov blev forskningschef på Danmarks Pædagogiske Institut den 1. januar 1997 efter at have været konstitueret afdelingsleder siden 1989.

Poul Skovs stille og venlige facon må på ingen måde forveksles med, at han ikke har meninger. For det har han. Og han bestræber sig altid på at hægte dem op på faktisk viden. Når Poul Skov udtaler sig til pressen, så er det fordi, han mener noget som forsker; en dyd, mange andre akademikere kunne lære en del af.

Poul Skov blev lærer fra Skive Seminarium i 1961, og lige siden har han erhvervet sig den ene fine titel efter den anden. I 1969 blev han fil.kand fra Lunds Universitet, licentiatgraden tog han i 1973, og ti år senere forsvarede han sin doktordisputats. Den er spændende og velskrevet. Men titlen er alt andet end mundret: 'Værdinormer om skolen. Analyse af konfliktmuligheder og mulige udviklingslinier i skolen ud fra empiriske undersøgelser.'

Hans seneste forskningsrapport handler om unges fremtidsvalg. Den er netop udkommet.

Poul Skov er medlem af Folkeskolerådet, hvor der lyttes til hans synspunkter, når emnet for eksempel er delt eller udelt skole, eller når der krydses klinger om undervisningsdifferentiering. Og han taler med vægt, for det er (blandt andet) det, han forsker i.